Genvej til forskning sammen med medicinalindustrien

Interview med ph.d. Jane Bjørn Vedel

Kan du huske hvornår og hvor du var, da du fik den første idé til forskningsprojektet?

"I 2008 var jeg ansat i Højteknologifonden som strategichef. Det var en offentlig fond, der gav penge til forskningssamarbejder mellem universiteter og virksomheder. Jeg havde ansvar for at tænke over, hvordan man bedst understøttede relationer mellem universiteter og virksomheder, og hvilke udfordringer, der var i det samspil. Man havde nogle meget snævre ideer om, hvad virksomheder brugte offentlig forskning til; ”de er kun interesserede, hvis det giver direkte udslag på bundlinjen” eller ”de forstår ikke forskning”. Det ville jeg undersøge, så jeg lavede en liste over virksomheder, der lavede samarbejder med universiteter. På den liste var blandt andre Lundbeck.

Jeg kom til et møde med Peter Høngaard Andersen, der var koncernforskningsdirektør i Lundbeck. Han arbejdede på det tidspunkt på en strategi, der skulle sikre, at Lundbeck fik mere ud af samarbejder med universiteter. Det blev et meget overraskende møde, for det viste sig, at han sad med præcis samme spørgsmål som mig. Så vi aftalte faktisk allerede der, at vi skulle samarbejde. Da jeg gik fra mødet kunne jeg næsten ikke tro, hvor heldig timing, det var."

Hvilke begivenheder inden for det samfundsområde, som forskningen berører, gav anledning til forskningen og åbnede døre for projekter?

"Da jeg mødtes med Peter Høngaard Andersen, var mange virksomheder begyndt at tænke systematisk over forskningssamarbejder med universiteter. Der havde selvfølgelig været samarbejder før, men en tendens i tiden pegede på en forbedring af relationen mellem universiteter og virksomheder. I Danmark var det dels præget af etableringen af Højteknologifonden (fonden blev etableret i 2005, red.), så der var også et forskningspolitisk ønske om, at samarbejdet skulle styrkes. Flere globale virksomheder var også begyndt at interessere sig for, hvordan man kunne samarbejde på en anden måde. Man ville gerne væk fra en relation, hvor virksomhed stiller spørgsmål, og universiteter besvarede. Det blev kaldt ”Cash & Carry” – virksomheder betalte penge, og så fik de et svar fra forskningen noget tid senere. Når et emne er meget oppe i tiden, så opstår der forestillinger om, hvad det egentlig handler om – men de forestillinger er ikke underbygget af forskning. Så min mission blev at forstå, hvilke udfordringer virksomhederne så i at lave samarbejde med universiteter."

Foto: Shutterstock

Hvad er konklusionen på din forskning?

"Min forskning viste, at når man ser på forskningssamarbejder fra Lundbecks perspektiv, er den kulturelle forskel til forskningsverdenen ikke så stor, som man troede. Mange Lundbeck-ansatte er forskere, deltager på konferencer og læser forskningspublikationer. Den konklusion ledte til spørgsmålet: ”Hvis kulturforskelle ikke er udfordringen, hvad er så?” Det viste sig, at det i Lundbecks optik var vigtigere, at de rigtige rammer var til stede for samarbejdet. Min forskning viste, at såkaldte ’Adaptive Frameworks’ var en god ramme for samarbejder mellem universiteter og virksomheder. De går ud på, at man opstiller rammer for samarbejde, der giver projektet struktur; hvilke problemstillinger omhandler det? Hvem skal deltage? Hvem står for ledelsen? Inden for de rammer tillader man, at man kan tilpasse samarbejdet løbende. Det kan være svært at vide på forhånd, hvilken retning forskning bevæger sig i, og derfor er det hensigtsmæssigt at justere samarbejdet undervejs. Den løsning stiller større krav til ledelse, end Cash & Carry, som nærmest kan ledes med en tjekliste. Det er meget sværere med Adaptive Framework-samarbejder, fordi der ikke er lige så præcise mål. Man bliver i stedet nødt til at træffe de bedst mulige beslutninger løbende, og det kræver dybere forståelse af projektet. Men pointen er, at gevinsten er større, hvis man får det til at lykkes. Faren ved Cash & Carry-tilgangen er, at du får besvaret et spørgsmål, men at det ikke er det rigtige spørgsmål at få besvaret to år senere, når projektet er ovre."

Hvem berører forskningen?

"Forskningen berører tre grupper. Forskere, der beskæftiger sig med forskningspolitik og relationen mellem universitet og virksomhed. Mit forslag om en mere åben samarbejdsform er ny, og forskningen bidrager til det videnskabelige felt ved at vise, at vores forestilling om relationen mellem virksomhed og universitet var forkert. Forskningen angår også i høj grad virksomheder. I Lundbeck var jeg meget involveret i det daglige arbejde i flere år. På den måde fik Lundbeck løbende stort udbytte af det her forskningsprojektet, fordi jeg løbende gav input til strategiprocessen. Samtidig kan min forskning også overføres til mange andre virksomheder. Det har også betydning for det forskningspolitiske felt i praksis – siden jeg blev færdig med min ph.d., har jeg været rådgiver for Innovationsfonden. Så den viden, jeg tilegnede mig i min ph.d., bliver brugt til at rådgive i det forskningsadministrative system."

Hvordan er konklusionen samfundsrelevant?

"Vi bruger som samfund utroligt mange skattekroner på investering i forskning og innovation. Hvis den investering bygger på antagelser, der er lidt forkerte, har det betydning for den samfundsmæssige relevans af investeringerne. Samtidig bidrager de store virksomheder meget til dansk økonomi i form af arbejdspladser og vækst. At de får forskningsinput til deres strategi gør jo også, at de kan lave bedre forskning, samarbejder, og i sidste ende et bedre produkt."

Hvad er det stærkeste eksempel på, at forskningen har gjort en positiv forskel for involverede virksomheder eller organisationer?

"I den tid jeg lavede ph.d., var jeg konstant involveret i forskningsledelsen i Lundbeck. Jeg holdt oplæg i bestyrelser, og der var stor interesse for mine input. Da jeg var færdig med min ph.d., ville jeg gerne lave et postdoc projekt, der kunne implementere de her strategier i Lundbeck. Men det mente de ikke, der var behov for. Forskningschefen sagde til mig, at de ikke længere havde problemer med samarbejdet med universiteter. Nødden var knækket, og man kan jo sige, at det bedste bevis for, at man har haft en effekt er, at man gør sig selv overflødig."

Foto: Shutterstock

Har forskningen på andre måder gjort en forskel for virksomheder, organisationer, samfund?

"Mens jeg var i Lundbeck, lavede Tænketanken DEA en rapport om virksomheders brug af offentlige ordninger til forskning og innovation. DEA undersøgte virksomheders holdning til programmer, der var til rådighed for at søge penge. Jeg deltog og fremlagde min model. Rapporten skabte debat og blev fremlagt på en konference, så på den måde blev min forskning spredt blandt praktikere. Jeg har også holdt foredrag på DTU og Det Unge Akademi, og min case indgår i undervisningen på Master of Public Governance på CBS. Dansk Industri har jeg også mødtes med, for mange virksomheder har de samme overvejelser om samarbejder."

Hvilke perspektiver har forskningen – hvilke samfundsrelevante spørgsmål rejser den, som siden publicering er taget op eller bør tages op af dig eller andre forskere?

"Jeg har siden fået et postdoc-stipendie af Carlsbergfondet, hvor pengene skal gå til at forske i værdien af offentligt finansieret forskning for virksomheder. Det er en videreudvikling af min ph.d., men jeg kigger mere bredt, så det ikke bare drejer sig om samarbejder, men også hvad offentlig forskning kan bruges til af virksomheder i det hele taget. Jeg skal lave undersøgelser i blandt andet Novo Nordisk og Terma, så det bliver en bredere vifte af virksomheder. De nye spørgsmål er afledt af, at når vi har misforstået, hvad virksomheder ønsker i konkrete forskningssamarbejder med universiteterne, hvad så hvis vi kigger i bredere forstand? Jeg forestiller mig, at den postdoc vil afdække en bred pallette af måder, som virksomheder bruger offentlig forskning på og give afledt effekt i form af et white paper, som virksomheder kan bruge."