Årsrapporter fik skåret overflødig og dyr information af

Interview med Thomas Riise Johansen

Kan du huske, hvornår og hvor du var, da du fik den første idé til forskningsprojektet?

"Min kollega var til middag med en fra PwC (et revisions-, skatte og rådgivningshus, red.). De drøftede værdien af årsrapporten og undrede sig over, hvor mange penge, man bruger på rapporten i forhold til den værdi, den skaber. Den samtale endte med et samarbejde mellem to fra PwC, min kollega og jeg."

Hvilke begivenheder gav anledning til forskningen og åbnede døre for projektet?

"I England måtte den store bank HSBC sende deres årsrapport med pakkepost. Det var gået over gevind, for årsrapporten fyldte nu omkring 450 sider. Det kickstartede debatten i England og man blev opsat på at skære fedtet fra årsrapporten og identificere det væsentligste. Herhjemme oplevede man arbejdet med årsrapporten som en lang og fragmenteret proces. Mange mennesker var involveret i processen, men ingen havde det samlede ansvar for årsrapporten. Samtidig så det ud til at flere brugte ledelsesberetningen i årsrapporten til intern politisk positionering, fordi en plads i årsrapporten var med til at give mere autoritet. Arbejdet med årsrapportens ledelsesberetning kunne derfor blive en kamp mellem funktionsområder. Samtidig brugte man mange millioner af kroner på at etablere registreringssystemer, som kunne skabe faste forretningsgange i forhold til at strukturere, indsamle og rapportere data."

Hvad er konklusionen på din/Jeres forskning?

"Min kollega og jeg lavede en cost/benefit-analyse af årsrapporten. Det gjorde vi på baggrund af en større spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spurgte til årsrapportens værdi ifølge virksomheder og regnskabsbrugere. Vi fik svar på, hvilke dele af årsrapporten, der trak hhv. store og få ressourcer ved udarbejdelsen. Og vi fik svar på, hvilken information banker, professionelle investorer, aktieanalytikere og private investorer reelt brugte fra årsrapporten. Overordnet blev vi bekræftet i, at årsrapporten er værdifuld. Den er ankerpunkt for forståelse af en virksomhed, og der er meget autoritet og troværdighed omkring den. Men vi kunne også konkludere, at dele af årsrapporten enten var irrelevant, eller at virksomhederne ikke var gode nok til at udarbejde nogle af oplysningerne. Brugerne vurderende, overraskende nok, regnskabsnoter, der forklarer baggrunden for virksomhedens regnskab, som noget at det mest vigtige i årsrapporten. Ud fra undersøgelsen og cost-benefitanalysen udviklede vi et prioriteringsværktøj. Værktøjet viste eksempelvis, at oplysninger om historisk og forventet performance, virksomhedens fremadrettede strategi og risici havde et fornuftigt forhold mellem costs og benefits, mens andre områder, som eksempelvis CSR og corporate governance, ikke faldt godt ud. Budskabet er ikke nødvendigvis, at sidstnævnte skal ud af årsrapporten; det kan også være at disse områder bør relateres mere til performance, strategi og risici."

Hvem berører forskningen?

"Virksomheder og myndigheder. Myndighederne fastsætter kravene til årsrapporten, hvilket på mange områder er hensigtsmæssigt. Men vores forskning stiller også spørgsmålstegn ved nogle oplysningskrav som er med til at spænde ben for, at virksomheder kan producere en mindre omkostningsfuld årsrapport. Umiddelbart efter offentliggørelsen af vores forskning, har vi også præsenteret resultater for myndigheder. Vi kan heldigvis i dag se, at myndighederne er mere åbne for, at virksomheder kan fravige oplysningskrav, der ikke er væsentlige for den pågældende virksomhed. I nogle tilfælde kan for meget information jo være med til at vildlede læseren."

Photo: Bjorn Rune Lie

Hvordan er konklusionen samfundsrelevant?

"Vi har medvirket til at skabe mere ’value for money’ ved at guide prioriteringer i årsrapporten. Vores resultater kan hjælpe virksomhederne med at bruge pengene rigtigt i den forstand, at brugerne af årsrapporten får beslutningsrelevant information. Forleden fik jeg en mail fra en virksomhed, der legede med at kommunikere noteoplysninger på en ny måde. Vi har også sat fokus på den betydning, som reguleringsmyndighederne på godt og ondt har for indholdet i årsrapporten. Fordelen ved, at vi som forskere er involveret i denne type projekt, er, at vi kan skære en problemstilling til, undersøge den og gøre det uafhængigt i den forstand, at vi ikke er syltet ind i en praktisk hverdag. Vi kan se tingene udefra."

Har forskningen på andre måder gjort en forskel for virksomheder, organisationer, samfund?

"Vi har skabt en platform for en seriøs diskussion af årsrapporten og reguleringen af den. Vi har haft held med at formidle forskningen både i pressen og på konferencer. Vi præsenterede blandt andet forskningen for det engelske erhvervsministerium, som var interesseret i at sammenligne dansk regulering med de engelske krav til regulering.  Myndighedernes adfærd i forhold til kontrol af årsrapporten blev for nylig diskuteret på europæisk plan. Her blev vores forskning igen aktuel."

Hvilke perspektiver har forskningen, som bør tages op af dig eller andre forskere?

"En af de mange problemstillinger, som vores spørgeskemaundersøgelse affødte var, at mange opfattede myndighedernes regnskabskontrol som en negativ faktor. Vi undersøgte derfor på et senere tidspunkt, hvordan regnskabskontrollen påvirker udarbejdelse af årsrapporten. Vi så, at virksomhederne og deres revisorer havde opfattelsen, at myndighederne fortolker reguleringen meget restriktivt. Opfattelsen medførte, at virksomhederne så sig nødsaget til at medtage alt for meget information på en alt for mekanisk måde for at være på den sikre side. I det ekstreme er dette jo årsrapport for myndighedernes skyld og ikke for regnskabsbrugernes skyld. Denne opfattelse har i nogen grad formentlig været rigtig, men i nogen grad så det også ud til at være virksomhederne og revisorerne, der medvirkede til mytedannelser om myndigheders adfærd. Vi kan i dag se, at myterne er langt færre og at der er et langt bedre samarbejde med myndighederne. Der er skabt et bedre regnskabsmiljø, og det viser, at det er vigtigt, at vi har været med til at sætte en debat i gang. Senest har myndighederne i deres julebreve ligefrem tilskyndet virksomheder til at fravige oplysningskrav, der ikke giver mening for den pågældende virksomhed, for at fokusere på det væsentlige i årsrapporten."