Nu stemmer russerne

Følg den nationale og internationale dækning af valget i Rusland. CBS Bibliotek anbefaler databaserne Library PressDisplay, Factiva og Infomedia.

16/03/2018

Forside fra russisk avis Kommersant

På Søndag er det russerne, der skal til valgurnerne. Du kan benytte vores avisdatabaser til at følge med og se, hvad der skrives om valget i Rusland.

Library PressDisplay
I databasen Library PressDisplay kan du finde nyheder om valget i Rusland fra aviser verden rundt.
For at vælge en bestemt avis, skal du bruge menuen til venstre og klikke på det land, avisen udgives i. Så får du en liste over de aviser, der er tilgængelige. Library PressDisplay indeholder bl.a disse russiske aviser Rossiyskaya Gazeta, Pravda, Kommersant og mange regionale aviser.

Fordelen ved Library PressDisplay er, at du ser avissiderne, som de er trykt. Og du kan nemt vælge at se aviser fra andre lande.

Factiva
Vil du læse flere artikler om politik i Rusland og tiden op til valget, anbefaler vi, at du bruger databasen Factiva. Factiva dækker længere tilbage end det år, som er med i Library PressDisplay, og har en mere avanceret søgefunktion. Desværre er de store russiske  aviser ikke med i Factiva, men der kan søges i andre russiske og internationale kilder og på andre sprog.

Hvis du fx vil se dagens dækning af valget i fx  Rusland i internationale aviser, skal du gøre følgende:

  • Sæt "Date" til "in the last day"
  • Sæt language til ”english” eller ”russian” eller noget helt andet
  • Søg fx på ordet ”election” eller ”VYBORY” i søgeboksen. Brug gerne venstremenuen til at sorterer dine resultater.

En anden mulighed er at vælge "News pages" i topmenuen og ændre landet til Rusland.

Valgdækningen i danske medier
Vil du hellere læse nyheder på dansk om valget og valgresultatet i Rusland, kan du søge i de danske aviser i Infomedia eller Børsen.

Adgang til avisdatabaserne
Der er adgang til databaserne for CBS-studerende og -ansatte på campus og hjemmefra. Databaserne kan også bruges på CBS Bibliotek.

Sidst opdateret: CBS Library // 19/03/2018