Sådan undgår du at plagiere

Hvis du er usikker på, hvordan du citerer dine kilder korrekt, så tag en tur i StopPlagiat.nu og undgå utilsigtet snyd. Eller meld dig til en af bibliotekets mini-workshops.

28/05/2014

Hvis du er usikker på, hvordan du citerer dine kilder korrekt, så tag en tur i StopPlagiat.nu og undgå utilsigtet snyd. Eller meld dig til en af bibliotekets mini-workshops.

Hvad er plagiering?

Plagiering er at udgive en andens tekst som sin egen, herunder at undlade at lave præcise kildehenvisninger. Konsekvenserne kan være alvorlige, lige fra karantæne, bortvisning og, i værste fald, udmeldelse.

Husk at indsætte henvisninger i dine tekster

Du kan nemt komme til at plagiere uden at det er din hensigt. Det er ikke kun direkte kopiering af tekster der betragtes som snyd. Hvis du ikke sørger for at lave korrekte henvisninger til dine kilder, eller helt undlader at henvise til den litteratur du bruger, så kan du være i gang med at plagiere.

Mangelfulde henvisninger til dine kilder kan nemlig også betragtes som plagiering. Det er vigtigt, at den der læser din tekst kan finde tilbage til dine kilder.

Tutorial med indbygget test kan hjælpe dig

StopPlagiat.nu er en interaktiv vejledning, udformet af flere danske universitetsbiblioteker, med det formål at hjælpe studerende til at forstå hvad plagiering er og hvordan man undgår at falde i plagieringsfælden.

StopPlagiat.nu er hurtigt læst og med den indbyggede test finder du nemt ud af, om du har fanget pointen. Der er forklaringer på hvordan teksthenvisninger skal se ud, hvordan man indsætter citater og hvad det vil sige at parafrasere.

CBS´ holdning til plagiering  

På CBS er vi optaget af at fange dem, der plagierer, både af principielle årsager og ikke mindst for at værne om vores uddannelsers, og dermed vores studerendes, anseelse i omverdenen. Bedømmernes erfaring og viden i kombination med tekniske løsninger gør det forholdsvis let at opdage plagiering. Derfor det er ekstra vigtigt at være omhyggelig med referencerne.

Meld dig til en mini-workshop

Lær at bruge andre folks værker på en korrekt og etisk måde. Tilmeld dig CBS Biblioteks mini-workshop. Vi gennemgår de grundlæggende regler for henvisninger, drøfter centrale problemer og viser kort, hvordan du kan få mest ud af referencesystemer som RefWorks og Mendeley.
Så hvis du kæmper referencerne i dine tekster og litteraturlister eller ønsker at vide, hvordan man citere bilag etc., er dette stedet at være.

Tilmeld dig workshoppen nu

Sidst opdateret: CBS Library // 28/05/2014