Sådan finder du tekster fra pensumlister

Synes du, det er svært at finde teksterne på pensumlisterne? Her er et par tips til, hvordan du kan afkode henvisningerne på dine pensumlister, og hvordan du efterfølgende kan finde teksterne.

08/01/2020

Litteraturliste med overstregninger

Billede: Uddrag af en pensumliste.

Du har fået udleveret en liste med et hav af henvisninger til tekster, du skal læse!

Nogle af teksterne er videnskabelige artikler, andre er kapitler i bøger, men hvordan skal du finde frem til dem?

Her er en kort gennemgang af, hvordan man læser sin pensumliste og hurtigt gennemskuer, hvad man leder efter.

Listen på billedet indeholder både henvisninger til artikler i tidsskrifter og kapitler i bøger. De to typer skal søges på forskellige måder.

Kig på henvisningen markeret med rød

H. Ørnstrup (2000), Simmel, In H. Andersen & L.B. Kaspersen (eds.), Classical and Modern Social Theory, Blackwell, pp. 96-107

Det er et kapitel i en bog.

Hvordan skal jeg vide det...?

Det er det lille "In", der afslører det.

Andersen og Kaspersen har redigeret en bog med titlen Classical and Modern Social Theory.

En tredje forfatter, Ørnstrup, har bidraget med kapitelet Simmel.

For at finde kapitlet skal du søge efter bogen. Det er nemlig ikke alle kapitler, der kan søges frem.

Sådan gør du: gå til Libsearch. Søg på Classical and Modern Social Theory og tilføj Kaspersen for at reducere mængden af resultater.

Du finder bogen i Libsearch.

Tag et billede af placeringen (i dette tilfælde 300.00 cla) og find bogen på 1. sal i CBS Bibliotek Solbjerg Plads.

 

Litteraturliste med overstregninger

Kig nu på henvisningen markeret med grøn

Ch. Borch (2005), 'Urban Imitations - Tarde's Sociology Revisited' Theory Culture and Society - vol 22 no 3, pp. 81-100

Det er en artikel i et tidsskrift.

Hvorfor det? Fordi der ikke er et "In" i referencen og fordi numrene efter titlen Theory Culture and Society (vol 22 no 3) indikerer at det er et blad der udgives løbende.

Du kan starte din søgning i Libsearch. Søg på artiklens title (Urban Imitations Tarde's Sociology Revisited)

Vær opmærksom på at langt fra alle artikler i tidsskrifter er søgbare i Libsearch, men det er et fint sted at starte.

Hvad? Hvorfor? ...det er en lang historie, kom og snak med os hvis du vil vide mere om det.

Heldigvis er der også en anden mulighed...

Gå til Find tidsskrifter. (en liste med de +40.000 tidsskrifter CBS Bibliotek abonnerer på)

Indsæt tidsskriftets titel (Theory Culture and Society)

Find tidsskrifter viser dig hvor du kan få adgang til tidsskriftet og dets artikler. Følg linket og klik dig vej igennem årtal og volumes til du finder artiklen.

Hvor er pensumlisterne?

CBS Bibliotek har ikke pensumlisterne for de enkelte studier. Du skal i stedet logge ind på CBS Canvas og vælge dit fag. Hvis du ikke har adgang til CBSLearn endnu, kan du tjekke boghandlens hjemmeside www.academicbooks.dk/pensumlister, disse indeholder dog primært bøger og kompendier.

Pensumbøger i semestersamling

De fleste bøger på pensum er også placeret i semestersamlingen på CBS Bibliotek Solbjerg Plads. På den måde er der som regel et eksemplar, du kan læse i, mens du er på biblioteket. Du kan finde opstillingen ved at søge på bogens titel i Libsearch. Artikler fra tidsskrifter er ikke en del af semestersamlingen.

Hvis du er i tvivl, kan bibliotekaren på Solbjerg Plads hjælpe dig. Du kan også sende dit spørgsmål på mail eller chat: Kontakt biblioteket.

Semestersamling

Foto af semestersamlingen i stueetagen på CBS Bibliotek Solbjerg Plads

Spørg os!

Hvis du er i tvivl om noget, så er bibliotekarerne klar til at hjælpe på Solbjerg Plads. Du kan også sende os en e-mail eller chatte med os: Kontakt CBS Bibliotek

OMG! Jeg skal vide mere om referencer.

Meld dig til et kursus i Mendeley. Det er et system der hjælper dig med at organisere og holde styr på de tekster du læser og bruger i dine opgaver. Når du begynder at bruge det, bliver du mester i referencer og kan meget nemmere finde de tekster, du skal bruge i undervisningen.
Vis mig hvilke datoer, der er kursus i Mendeley

 

 

Sidst opdateret: CBS Library // 18/03/2021