Opdater din viden

Nyheder

Hurtigt læste tekster om alt fra marketing og kommunikation til HR og strategisk ledelse

21/07/2012

Hvis du gerne vil opdatere din faglige viden nemt og hurtigt, er der hjælp at hente på CBS Bibliotek. Her kan du finde spændende litteratur om alt det CBS beskæftiger sig med.

Lotte Thomsen, som er bibliotekar på CBS, har udvalgt et par databaser med artikler og en bogserie, som kan bringe dig ajour. "Hvis du gerne vil opdateres hurtigt og nemt vil jeg anbefale Børsen Ledelseshåndbøger og LeadingCapacity. Teksterne er på dansk og giver et godt indblik i mange emner.”

Lotte tilføjer, at CBS-studerende og -ansatte kan læse artiklerne uanset om de er på CBS, derhjemme eller på farten - det kræver blot at de logger ind med CBS Username og password.

Børsen Ledelseshåndbøger henvender sig til alle, der interesserer sig for forretningsudvikling, ledelse, HRM, økonomistyring, salg, marketing, it og meget mere. De tilbyder også af og til webinarer.

LeadingCapacity har fokus på HRM, organisationsudvikling og medarbejderforhold. Udover artikler, bl.a. skrevet af CBS forskere, er der også cases og værktøjer i databasen.

Hvis du hellere vil have en bog med i baglommen, anbefaler Lotte, at du låner en af bøgerne i serien ”Kort til viden” fra Forlaget Børsen. ”Kort til viden" er bøger i lommeformat, som handler om alt fra præsentationsteknik og kommunikation over key account management til kriseledelse.” På linket kan du se alle titlerne i serien, hvis du er blevet nysgerrig:  Se listen med spændende titler i Libsearch.

Hvis du vil vide mere, har CBS Bibliotek selvfølgelig meget mere litteratur om alle emnerne. Spørg bibliotekaren på Solbjerg Plads eller prøv dig frem i bibliotekets søgesystem Libsearch.

Venlig hilsen
CBS Bibliotek

 

 

Sidst opdateret: Communications // 26/02/2014