Ny på CBS?

Nyheder

Her på siden har vi samlet nogle af de vigtigste ting, du bør vide om CBS Bibliotek, når du lige er startet på CBS.

 
31/08/2017

Velkommen til nye studerende

Her på siden har vi samlet nogle af de vigtigste ting, du bør vide om biblioteket, når du lige er startet på CBS. Vi tilbyder meget mere, som du kan udforske her på hjemmesiden og på my.cbs.dk.

Lånerkort

Du er allerede oprettet som låner, vi har dine data, du mangler blot en pinkode. Kom forbi biblioteket og få aktiveret dit studiekort som lånerkort. Medbring legitimation med dit CPR-nummer. Når du er oprettet, kan du låne og reservere bøger i Libsearch.

Pensumlitteratur

Semestersamlingen i stueetagen indeholder ét eksemplar af alle bøger på pensum. Bøgerne kan ikke lånes, men må bruges på biblioteket.
Rigtig mange pensumbøger findes også som e-bøger, som du kan læse på din computer eller tablet.

Dine pensumlister ligger på learn.cbs.dk og www.academicbooks.dk/pensumlister
Når du ved, hvad du skal bruge, kan du søge efter det i bibliotekssystemet Libsearch

Brug biblioteket online hjemmefra

En meget stor mængde af CBS Biblioteks materialer findes online i forskellige databaser. Du kan bruge det meste hjemmefra med dit CBS login.
Du kan fx slå op i ordbøger og leksika, finde e-bøger, artikler, regnskaber eller markedsrapporter.
Oversigt over databaser

Book læsepladser og grupperum

CBS Bibliotek tilbyder læsepladser og grupperum på hele CBS campus.
Link til booking

Kurser i søgning

Meld dig til et af de mange kurser bibliotekets undervisere afholder. Du kan lære at bruge systemer der holder styr på den litteratur du bruger i dine opgaver, spørgeskemaværktøjer, søgning i bibliotekets mange databaser og meget mere.
Kig i bibliotekets kursuskalender

Husk at citere dine kilder korrekt

Vær opmærksom på den måde, du henviser til andre folks værker. CBS tager plagiering meget seriøst. Hvis du synes, det er svært at citere korrekt, kan du bruge et referenceværktøj. Sådan et tilbyder biblioteket.
Læs mere på siden "Litteratur og referencer" på my.cbs.dk

Og kig endelig forbi biblioteket på Solbjerg Plads, hvor vi står klar til at hjælpe dig.

Sidst opdateret: CBS Library // 31/08/2017