Ny database: Routledge Handbooks Online

Mere end 300 peer-reviewed e-bøger med den nyeste forskning og trends inden for samfundsvidenskab og humaniora fra forlaget Routledge.

25/02/2015

Hånd med iPad og bøger der flyver omkring. Association til e-bøger.

CBS Bibliotek tilbyder nu adgang til Routledge Handbooks Online, som indeholder 320 titler fordelt i 18 emnepakker bl.a. Business & Economics, Politics, Sociology, Communication,  Media & Culture og Tourism, Hospitality & Events Management.  Alle titler er peer-reviewed og redigeret af førende forskere. De er udkommet i perioden 2008-2014.

Databasen indeholder mere end 11.000 kapitler, som alle er forsynet med abstract og metadata, der gør forskning og søgning mere effektiv.
Du kan gå på opdagelse i de forskellige emnepakker ”collections” og se hvilke e-bøger, der er med under hvert emne eller du kan søge på tværs af alle kapitler og abstracts i databasen.  

Lav en huskeliste, gem dine søgninger og opsæt alerts

Det er en god ide at oprette sig som bruger i systemet. Så kan man lave sin egen ”shortlist” med alle de kapitler, der interesser én. Når du logger på, ligger alle dine gemte tekster klar til brug.

Routledge Handbooks Online er enkel at navigere rundt i. Tydelige ikoner gør det hurtigt at downloade teksterne som pdf filer, dele dem på Facebook eller sende dem til en ven.

Hvis du har brug for at lave en henvisning til en tekst og sætte den på din litteraturliste, kan du klikke på knappen ”Cite”, der kan hjælpe dig med at få de rette oplysninger med.

Du kan gemme dine søgninger og samtidig indstille systemet til at sende dig opdateringer når der er nye tekster der matcher din søgning.
 

Adgang til databasen

Routledge Handbooks Online er tilgængelige for alle brugere på biblioteket. Som CBS-studerende eller -ansat har du adgang til databasen med CBS username og password uanset om du er på campus, derhjemme eller andre steder.

Sidst opdateret: CBS Library // 02/03/2015