Kurser: Perfekte litteraturlister

Nyheder

Biblioteket holder kurser i referenceværktøjerne RefWorks og Mendeley hele det kommende semester. Værktøjerne kan bruges til at holde styr på alt den litteratur du bruger i dine opgaver.

20/01/2016

Underviser forklarer hvordan man laver litteraturlister

Hvorfor bruge et referenceværktøj?

Når du søger efter litteratur, kan du med det samme sende referencer til din egen database og på den måde slippe for at gentage søgninger og huske på en masse titler.

Mens du skriver opgaven, kan du indsætte henvisninger direkte i teksten og til sidst få systemet til at lave en komplet litteraturliste over alle de kilder, du har henvist til i opgaven.

Kursernes indhold

Kurserne varer 2½ time og vi gennemgår mange af de smarte funktioner systemerne tilbyder. Du laver øvelser, hvor du får afprøvet funktionerne i systemet og har mulighed for at spørge og få hjælp undervejs.

RefWorks eller Mendeley – hvad skal jeg vælge?

RefWorks er et system CBS køber adgang til og det ligger ikke på din computer, men er internetbaseret. Det betyder, at du kan logge ind i din database uanset, hvilken computer du bruger.

Mendeley er et gratis referenceværktøj, som kan bruges på flere forskellige platforme og virker bedst når du downloader et program til din computer. Mendeley henvender sig især til forskere og fungerer også som socialt netværk.

Begge systemer fungerer rigtig godt og kan bruges uanset om du har Windows og Mac. Det er en smagssag, hvilken et af dem man foretrækker.

Tilmeld dig i vores kursuskalender

Sidst opdateret: CBS Library // 23/02/2016