How to succeed at university

AFLYST! En mini-konference for førsteårs-studerende om at optimere studielivet.

08/11/2019

Minikonference

CBS Bibliotek og CBS Students er værter for en eftermiddag i det gode og effektive studielivets tegn.

Vi har inviteret en perlerække af kloge og erfarne mennesker fra CBS, som vil dele deres allerbedste råd med dig så du får mest muligt ud af dit studieliv.

How to succeed at university

12:30 - 12:45: Konferencen vil blive skudt i gang med en key-note ved uddannelsesdekan Gregor Halff samt en introduktion ved CBS Students, hvorefter vi går over til det egentlige program, som dækker tre temaer, nemlig:

12:45 - 13:35: …i undervisningen,

Du vil på CBS opleve mange forskellige typer undervisningslokaler og nye og måske uventede måder at undervise på. Panelet vil komme med råd til hvordan du får mest muligt ud din undervisning, i forhold til både forberedelse, deltagelse og efterbearbejdning, uanset hvilket lokale eller hvilken undervisningsmetode du udsættes for.

13:45 - 14:35: …i dit liv,

Selvom livet består af mange andre ting, kan studiet ofte være det altdominerende. Det er derfor en vigtig kompetence at formå at balancere studieforpligtelser med livets mange andre facetter. Dette kan du blandt andet opnå gennem koncentration og motivation, hvilket vil være temaet for vores panelister i denne sektion.

14:45 - 15:30: …i dine projekter,

Snart skal du igang med dit første store projekt, hvilket vil indebære, at du skal afsøge tilgængelige litteratur, indsamle data, formulere konklusioner og forsvare disse ved eksamensbordet. Vores panel vil bidrage med tips til, hvordan du bedst griber denne opgave an, samtidigt med at du overholder god forskningspraksis.

 

Tid og sted?

Dato og tidspunkt: 19. november 2019 12:30-15:30
Sted: Solbjerg Plads SPs16
 

Tilmelding

Vi vil meget gerne bede dig om at forhåndstilmelde dig denne forhåbenligt øjenåbnende eftermiddag. Du er dog ikke indlagt til hele programmet men kan shoppe rundt som det passer dig. 
Se programmet og tilmeld dig lige her.

 

Sidst opdateret: CBS Library // 18/11/2019