Følg med i videnskabelige tidsskrifter

Nyheder

- og hold dig ajour med forskningen inden for dit emne

 
10/02/2010

Følg med i videnskabelige tidsskrifter - og hold dig ajour med forskningen inden for dit emne.

Som CBS-studerende og – ansat har du mulighed for at oprette alerts på tidsskrifter biblioteket stiller til rådighed. Med alerts kan du via e-mail eller RSS feeds holde dig ajour med nye numre af tidsskrifter, du selv har udvalgt.

Hvornår er alerts en god idé?

  • Når du skal skrive afhandling og skal ind i et nyt emneområde
  • Når du skal forsvare din afhandling og gerne vil være på forkant
  • Når du vil holde dig ajour med den nyeste forskning
  • Hvis du har tendens til at glemme at tjekke op på områder, du gerne vil følge med i.
  • Almen interesse

Hvordan finder man de interessante tidsskrifter?

Er du i tvivl om hvilke tidsskrifter, der er relevante for dig? Så brug nogle af disse fremgangsmåder:

  • Søg på dine emneord i "Find tidsskrifter" og find tidsskrifter hvor ordene optræder i tidsskriftets navn.
  • Kig emnekategorierne i "Find tidsskrifter" (emnefanen) igennem.
  • Undersøg hvilke tidsskrifter dine centrale teoretikere publicerer artikler i og hvilke tidsskrifter de ofte citerer fra?

Hvordan opretter man alerts?

De fleste tidsskriftforlag og databaser med tidsskrifter har en alertfunktion, som de kalder Alert, Monitor eller e-mail. Spørg gerne bibliotekarerne på Solbjerg Plads om hjælp til at oprette alerts.

 

Sidst opdateret: CBS Library // 19/08/2014