FN’s fødselsdag fejres på CBS med plantning af et træ – verdensmål nr. 15

Nyheder

Kender du FN’s verdensmål og ved du, hvor du kan finde information om dem?

 
23/10/2018

CBS planter træ for at fejre FN

På CBS fejres FN’s fødselsdag onsdag d. 24. oktober ved et arrangement på Kilen. Flere prominente gæster lægger vejen forbi. Du kan se programmet og hvem der taler her.
På programmet er blandt andet verdensmålene, som FN har defineret for at gøre neget ved verdens globale udfordringer f.eks. bæredygtighed. Verdensmålene er beskrevet i detaljer på FN’s egen side.

Men ved du, hvor du kan finde mere info om, hvordan vi i Danmark opfylder målene?
Det kan du f.eks. i Eurostat, som er EU’s statistikdatabase. Her finder du også en introduktion til verdensmålene.  Du kan dernæst benytte de interaktive værktøjer nævnt herunder til at se, hvordan Danmark præsterer på de forskellige mål sammenlignet med de andre EU-lande.

Visualiser verdensmålene

Se hvilke fremskridt de forskellige EU medlemslande gør

Sammenlign Danmark med resten af EU

Fejringen afsluttes med at CBS sammen med FN-forbundet København planter et træ som bidrag til opfyldelse af verdensmål nr. 15 – Livet på land - Plant et træ

Læs også rapporten Sustainable development in the European Union — Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context — 2018 edition.

God fornøjelse!

Sidst opdateret: CBS Library // 23/10/2018