Colourbox for CBS-studerende

Find billeder og illustrationer til dine opgaver. Der er mange millioner billeder, det er gratis og lovligt.

08/02/2023

Skærmbillede fra Colourbox

Foto: Skærmbillede af Colourbox

Måske skal din forside piftes lidt op, eller du har brug for modeller eller fotos, som illustrationer i din opgave? I billededatabasen Colourbox kan du både finde fotografier af ting, dyr, mennesker og steder, men også grafik som baggrunde, ikoner og tegninger.

Colourbox bliver brugt af store virksomheder, mediehuse og universiteter. Med skolelicensen får CBS-studerende adgang til indholdet til brug i studiemæssig sammenhæng. Du kan downloade op til 30 billeder pr. måned.

SÅDAN KOMMER DU I GANG

For at downloade billeder, skal du oprette en konto i Colourbox. Du skal bruge en "uddannelsesnøgle", som ligger på my.cbs.dk. Der kan du også læse mere om Colourbox. Når du har oprettet en konto med nøglen, kan du fremover logge ind via www.colourbox.dk

HUSK AT KREDITERE

Husk, at det altid er god stil at kreditere, når man bruger andres arbejde. Colourbox foreslår, at du henviser til Colourbox i din opgave, men ikke nødvendigvis lige under billederne. Hvis du planlægger at bruge billederne udenfor CBS, skal de købes til kommercielt brug.

SÅDAN HENVISER MAN TIL BILLEDER I KILDELISTEN

En henvisning skal indeholde disse elementer. Hvis du ikke har et årstal, kan du indsætte (s.a.) i stedet. Det er forkortelsen for det latinske sine anno, som betyder uden år.

Photographer, A. A. (copyright year). Title of photograph [Photograph]. Website. [Link]

Se mere om at lave henvisninger i Libguide om APA 7th

 

 

 

Sidst opdateret: CBS Library // 08/02/2023