Branchesamling om luftfart

Nyheder

På BA European Business arbejder de studerende i dette semester med luftfartsbranchen. Biblioteket har fundet en masse relevante bøger om emnet og samlet dem i en særlig branchesamling.

 
06/04/2017

Fly der letter

I dette semester er der opstillet litteratur om luftfart og luftfartsselskaber i branchesamlingen. Der er fokus på børsnoterede virksomheder som SAS, Ryanair, Southwest Airlines, Lufthansa og American Airlines.

I samlingen indgår der både litteratur af generel karakter om branchen og mere specifikt om de udvalgte virksomheder. Den fysiske samling er et supplement til alle de online ressourcer, som biblioteket stiller til rådighed. Ligesom i foregående år er specialsamlingen placeret i stueetagen i CBS Bibliotek Solbjerg Plads.

Branchesamlingen om luftfart er primært rettet mod studerende på BA European Business, men kan benyttes af alle med interesse for emnet. Man kan ikke låne bøgerne med hjem, men er velkommen til at bruge dem på biblioteket.

Hvis du har behov for hjælp til de nævnte databaser, eller ønsker en generel introduktion til søgning efter information og litteratur om brancher og virksomheder, anbefaler vi, at du kigger på Bibliotekets LibGuides.

Relevante databaser:
Business Source Complete
MarketLine
Frost&Sullivan
Gale Virtual Reference Library.

Bibliotekets relevante LibGuides:
Virksomhedsinformation
Kilder til dansk og international markedsinformation
 

Sidst opdateret: CBS Library // 05/04/2019