Virk­som­he­der skal bli­ve bed­re til at tage de­res brug­te pro­duk­ter re­tur

Virksomheder spiller en afgørende rolle i at skabe en bæredygtig fremtid, og take back-programmer er en af de mest effektive måder, hvorpå de kan bidrage.

Alligevel kommer blot ca. 10 pct. af de materialer, der bruges i produktionen, fra genanvendte produkter, mens hele 90 pct. af materialerne, der bruges i produktionen, således er nye. Det kan naturligvis ikke fortsætte på denne måde. 

Ved at implementere take back-programmer, kan virksomheder bidrage til at mindske ressourcespild og minimere negativ påvirkning på miljøet, men det kræver nytænkning at øge andelen af genanvendte materialer. 

For at udvikle viden og metoder, der skal hjælpe virksomheder, forsker vi i, hvordan virksomheder kan omstille deres organisation og forsyningskæde, så potentialet af take back maksimeres. Forskningen sker sammen med en række ambitiøse virksomheder, der eksperimenterer med take back-programmer f.eks. Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk og Windowmaster. 

Erfaringerne viser, at det er svært at få ordentlig skala og en levedygtig forretningsmodel i take back-programmer. En væsentlig årsag er, at det stiller store krav til virksomhederne at skabe overensstemmelse mellem take back-strategien og virksomhedernes operationelle organisering. Virksomheden er ofte ikke ’tunet’ til at kunne håndtere og implementere en take back-strategi i praksis. 

Kan vælge to strategier

Take back-programmer er nemlig særdeles udfordrende på grund af organisationers nuværende “envejsdesign”, hvor de udvinder, producerer, forbruger og smider væk. Take back betyder, at virksomhederne skal påtage sig aktiviteter, som er nye for dem. 

Der er to grundlæggende veje at gå omkring take back-strategier, hvor man enten forfølger produkternes funktionelle eller materielle værdi. Den funktionelle værdistrategi betyder, at produkterne indsamles til reparation og opgradering, så de kan komme tilbage på markedet igen og blive genbrugt. Den materielle værdistrategi betyder, at produkter indsamles og knuses, så de grundlæggende materialer udnyttes i genanvendelse. 

De to strategier stiller meget forskellige krav til virksomhederne, og hvordan take back organiseres mest effektivt. 
 

Funktionel strategi

En funktionel værdistrategi stiller typisk store krav til intern organisering og ressourcer. F.eks. skal virksomheder have kapacitet til at skille produkterne ad og teste, udskifte eller opgradere komponenterne, så de bevarer deres identitet og funktion.

Det kræver viden om de forskellige produktvarianter, der bliver returneret, og hvilke komponenter der indgår i disse. Her kan en simpel ting som serienummer være en udfordring, fordi organisationers it-systemer ikke accepterer genbrug af et serienummer på produkt- eller komponentniveau.

En anden udfordring er kpi’er, som typisk understøtter lav lagerbinding, hvor take back af produkter øger lagerbindingen.

Materiel strategi

Den materielle værdistrategi stiller omvendt store krav til partnerskaber med eksterne aktører som logistikvirksomheder og affaldshåndteringsspecialister. En typisk udfordring for virksomhederne er at finde samarbejdspartnere til genanvendelse i stor skala, ligesom det ikke er ligetil at sikre data og kvalitet i hele kæden for at undgå anklager om greenwashing.

Mens den funktionelle værdistrategi altså handler om at opbygge nye interne kompetencer, vil fokus i den materielle værdistrategi være at etablere et økosystem med eksterne partnere, der håndterer størstedelen af take back-programmet.
 

Den funktionelle værdistrategi handler især om interne kompetencer, da virksomheden selv kender de forskellige produktvarianter bedst og derfor er bedst rustet til at opgradere og garantere produkternes funktion og kvalitet. I den materielle værdistrategi vil produkterne blive nedbrudt til deres oprindelige materiale såsom plastik, glas og metal, som typisk vil blive anvendt i andre produkter, hvor kravet til renhed af materialerne er mindre. Her vil logistik og affaldshåndteringsvirksomheder være centrale i take back-programmet. 

En bunden opgave

Udviklingen af et take back-program er ganske enkelt en bunden opgave, da stadig flere virksomheder vil blive tvunget af lovgivning, kunder, leverandører og investorer til at igangsætte take back-programmer.

Valget af strategi afhænger imidlertid af flere faktorer, herunder produktets karakteristik, eksisterende kompetencer, risikovillighed, kapital og krav fra markedet.