Kvinder skal sætte sig for enden af bordet
Af: Jakob Vesterager
Flere kvinder i topledelser. Det er målet for ledelsesprogrammet Leading Women, som CBS Executive udbyder. Men selvom det kan lyde som et simpelt mål, sker der ikke store ændringer i kønsfordelingen i danske topledelser. En analyse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2016 viser, at andelen af kvinder i danske topledelser er steget fra cirka 10 til 15 pct. fra 1995 til 2015.
Og den skævhed skal ledelsesprogrammet Leading Women altså bidrage til at ændre.
- Forskningen viser, at hvis man vil have flere kvinder i ledelse, skal man gøre to ting: 1) arbejde med kulturen i organisationer, så de bedre kan spotte og rumme talent af begge køn og 2) lave uddannelse kun for kvinder. Kurset skærper kvindernes opmærksomhed på de forestillinger om køn og ledelse, der både lever i organisationer og i kvinderne selv, og som er barrierer for, at kvinderne bliver spottet eller selv tjekker ind på at ville en ledelseskarriere, fortæller Louise Rygaard Jonas.
Tag teten
Hun har i flere år været programdirektør for Leading Women. Kurset løber over tre dage og afholdes et par gange om året. Programmet fokuserer på at give kvinderne en række værktøjer og tips, der kan være medvirkende til at give dem indflydelse og dermed hjælpe dem opad i organisationen. Og det er en bred vifte af temaer, der tæller alt fra vigtigheden af en karriereplan og uddannelse til konflikthåndtering samt verbal og nonverbal kommunikation.
- Jeg udfordrer deltagerne på, om de sætter sig for bordenden i stedet for langsiden, når de er til møde. Det handler om at iscenesætte sin position. At sætte sig for bordenden er kulturelt et signal om, hvem der har det sidste ord, eller hvem der bestemmer - ligesom patriarken i familien, der traditionelt sidder for bordenden. Det er de samfundsmæssige kønsmønstre, som ubevidst stadig florerer, og som også kommer i spil omkring mødebordet i organisationer, siger Louise Rygaard Jonas.
Det og andre råd og værktøjer er efterspurgte, eftersom kurset fyldes ved hver afholdelse og tiltrækker mange udenlandske deltagere.
- Vi kan glæde os over virkelig gode evalueringer fra deltagerne, vi lavede for nylig en undersøgelse, der viste, at 72 pct. af deltagerne har fået mere ansvar. Enten ved at rykke opad i organisationen, have fået mere personale eller forretningsansvar, fortæller Louise Rygaard Jonas.
Undersøgelsen viste også, at deltagerne primært blev forfremmet internt i virksomheder, og at det er vigtigt, at kvinderne med lederambitioner bliver sponseret af ledere i virksomheden og på den måde husket, når lederstillinger er i spil.
Kun for kvinder
Kurset er eksklusivt for kvinder. Det kan måske lyde som en selvfølge, når kurset hedder Leading Women, men Louise Rygaard Jonas mener, at dele af kurset ville være relevant for mænd. Der ville bare ikke være den samme dynamik med åbenhed og erfaringsudveksling til gavn for deltagerne.
- Der er en utrolig åbenhed på de her hold. Der bliver taget mange dilemmaer og udfordringer op, som kvinderne har brug for at tale om for at komme fremad i karrieren. På den måde får de et syn udefra på problemer, samtidig med at de udvider deres netværk og får konkrete værktøjer, siger Louise Rygaard Jonas.
En vigtig del af kurset er den erfaringsudveksling der sker blandt deltagerne. De er et meget bredt felt og kan være forskellige, når det gælder alder, branche og oprindelsesland, og de forskelle betyder meget for at give deltagerne en forståelse for, at mange af deres udfordringer er ens.
- Mange får en ahaoplevelse af, at det ikke er dem, der er noget galt med. At en 30-årig kvindelig erfaren projektleder, der drømmer om sit første lederjob kan have lignende udfordringer som en 50-årig kvinde med 100 ansatte under sig. Det giver en læring til alle, at det ikke drejer sig om dem eller deres specifikke arbejdsplads – der er nogle generelle problemer, som der findes løsninger på, siger Louise Rygaard Jonas.
Som noget relativt nyt er der blevet kædet et mentorforløb på kurset, hvor deltagerne bliver knyttet til en mentor med en bestyrelses- eller toplederpost i danske eller internationale virksomheder.
Fra karrierestige til karrieregitter
Når det kommer til, hvad Louise Rygaard Jonas mener holder kvinder fra at nå topstillingerne peger hun på flere faktorer.
- Man siger, at kvinder har to ”udtjekninger” i deres karriere. Kvinderne kommer bagud i karriereræset pga. barsler og børn, og flere drosler derfor ned, og de tjekker ud i 40’erne, som mellemledere, fordi de ikke oplever, at de kan komme videre – de støder hovedet mod glasloftet, fortæller Louise Rygaard Jonas.
Og det er her, at Louise Rygaard Jonas mener, at virksomhederne i deres karrierestiger ikke levner plads til, at kvinder går på barsel, fordi de så at sige bliver spillet af banen i mellemtiden af kolleger, der ikke tager barsel. Hun mener derfor, at der er behov for et mere fleksibelt syn på, hvordan en karriere ser ud.
- Vi har et fastlåst syn på, hvornår man skal gøre karriere – nemlig i 30’erne, hvor mange kvinder går på barsel. Der er brug for, at man ser med større fleksibilitet på karrierebegrebet. Det skal ses mindre som en stige, og mere som et ”gitter”, hvor man kan træde ind på karrierevejen og blive set som et potentiale igen senere, når børnene er store, og overskuddet er der igen. Ellers taber vi en masse kompetencer på gulvet.
Læs yderligere omkring kurset Leading Women
Relevante artikler
Styrk din faglighed og netværk med efteruddannelse
Gennem nåleøjet: Vejen til magteliten