In Your Own Words: Poul Skovgaard, Senior Project Manager, PostNord

Nyheder

Although his professional life has already held many defining moments, Poul Skovgaard sometimes misses having the time for immersion that his studies at CBS offered. However, he has never let completely go of CBS. In addition to having regular contact – and annual get-togethers – with his former classmates, Poul Skovgaard also acts as an external examiner.

16/12/2015

Poul Skovgaard
”Billedet er taget på mit kontor, hvor jeg arbejder med udvikling af market entry e-commerce koncepter for nordiske virksomheder i samarbejde med verdens største postvæsen, China Post. Det bringer mig ofte til Riget i Midten for opbygning af internationale relationer.” (Foto: Privatfoto)

Hvordan var du som studerende på CBS?
Jeg havde først taget en uddannelse som speditør, inden jeg begyndte på CBS, hvorfor jeg var 3-4 år ældre end de fleste af mine medstuderende. Fordelen i forhold til flere af mine HA-medstuderende var nok, at jeg fra start havde en klar opfattelse af, hvad jeg skulle bruge uddannelsen til - noget som dog udjævnede sig allerede i løbet af første studieår.

Jeg blev fra start en del af et godt team, som holdt sammen hele vejen gennem studieforløbet og videre på Cand.merc.-overbygningen. Dette gjorde særligt de mange projekter undervejs til meget positive ahaoplevelser med logiske arbejdsfordelinger efter spidskompetencer.

Hvordan fik du dit første job, efter du blev færdig på CBS?
Faktisk var jeg allerede i job, inden jeg blev færdig. Noget som i særlig grad udfordrede Cand.merc.-hovedopgaven, som dog kom i hus til sidst.
Så for mig var forskellen på før og efter uddannelsen mere, at headhuntere begyndte at ringe, da jeg var færdig – for der var ikke mange akademikere i logistikbranchen dengang. Det var en helt ny og spændende verden for mig sådan pludselig at blive ombejlet.

Hvad er den vigtigste erfaring, du fik på CBS, som du stadig bruger i dit daglige arbejdsliv?
Projektarbejdet på studiet ligger meget tæt på det, jeg har oplevet i mine senere jobs. Dog vil jeg sige, at tiden til fordybelse helt naturligt ikke er der på samme måde, så den skal man huske at sætte pris på undervejs på studiet. Og det er givet også en af årsagerne til at f.eks. hovedopgaver ofte får ganske høje karakterer. Simpelthen fordi der er blevet arbejdet særligt grundigt med tingene. Samtidig har jeg naturligvis også glæde af den teori, som blev tillært - særligt indenfor ledelse, logistik og marketing.

Hvilke øjeblikke i din karriere har været de vigtigste for dig – og hvorfor?
Der har heldigvis været flere allerede. Helt generelt vil jeg pege på, at det første job med ledelses- og personaleansvar er en meget lærerig erfaring.  Cand.merc.-uddannelsen gav som tidligere nævnt en flyvende start. Siden har jeg været så dygtig/heldig at blive udvalgt til et lederudviklingsprogram i en stor global koncern. Det har udover personlig udvikling givet rigtig mange gode kontakter rundt om i hele verden. Og så er jeg i mit nuværende job hos PostNord involveret i forretningsudvikling i forhold til e-commerce i Kina. En udvikling, hvor tingene sjældent står stille og der således er tale om vigtige øjeblikke på stort set daglig basis.

Har du beholdt en relation til CBS, siden du blev færdig, og i så fald hvordan? 
Jeg tog sammen med en af mine tidligere medstuderende – som i dag er direktør hos Nordea - for 6-7 år siden initiativ til at samle "de gamle" - og her har vi så mødtes ca. 1 gang om året. Ofte med et fagligt indlæg efterfulgt af en god middag. Vi har bl.a. også været på CBS. Flere af de gamle studiekammerater er bosiddende i udlandet og har rejst fra f.eks. Norge og Italien for at være med.  

Derudover er jeg i dag censor i SCM (Supply Chain Management) for Cand.merc. og MBA bl.a. på CBS, og møder i kraft af dette mange dygtige internationale studerende, CBS medarbejdere og professorer.

Sidst opdateret: Alumni // 17/12/2017