Med egne ord: Claus Meyer, gastronomisk serie-iværksætter

Nyheder

Når passionen driver værket, kan man nå rigtig langt. Claus Meyer elsker det, han gør. Som studerende var han pænt flittig, men sørgede for at der var plads til andet – så som badminton på konkurrenceniveau og at starte sin første virksomhed. Det var på CBS, som han har holdt forbindelsen til lige siden.

 
23/03/2017

Claus Meyer
Foto: Thomas Grøndahl

Hvordan var du som studerende på CBS?

Jeg var en udadvendt dreng, havde god kontakt til underviserne og masser af kammerater, fik lavet mine ting og fik pænt gode karakter. Jeg sørgede for, at der var plads til andre ting som fx sport – jeg spillede tennis og badminton på konkurrenceniveau – og til at starte sære projekter, som da jeg med et par kammerater arrangerede Handelshøjskolemesterskaberne i småkagebagning.

Hvordan fik du dit første job, efter du blev færdig på CBS?

Efter jeg blev færdig på CBS, har jeg været selvstændig hele vejen. Jeg tog et job som køkkenchef på en restaurant, der hed Pascal, mens jeg læste. Jeg lavede mad ud af huset i min fritid og havde i den forbindelse mødt ejeren. Det gav mig blod på tanden. Så fik jeg overtalt rektor på CBS Finn Junge-Jensen til at lade mig overtage kantinen i Dalgas Have. Her startede jeg, mens jeg læste på SPRØK-overbygningen, min første egentlige virksomhed. Det forsinkede til gengæld min hovedopgave et år.

Hvilke øjeblikke i din karriere har været de vigtigste for dig – og hvorfor?

Det første vigtige øjeblik er, da jeg som au pair bliver taget under vingerne af den franske mesterbager og -kok Guy Sverzut. Man kan diskutere om det er ”i min karriere,” men det var i hvert fald et definerende øjeblik. På et tidspunkt i Au Petit Marquis, som hans forretning hed, i produktionen, hvor jeg slog mine folder, kritiserede jeg hans ødselhed og hans manglende engagement i at udvikle sin forretning. Han så stort på mine betragtninger og kiggede på mig med sine kærlige øjne, lagde begge sine hænder om mine skuldre og sagde så: ”Om man bliver lykkelig eller ej beror på, om man ved, hvad man vil, og om man har modet til at forfølge det med lidenskab. Uanset hvad du gør, min dreng, så lov mig, at du elsker det.” De ord var et frontalangreb på min fars livsvisdom og de kom til at give mit voksne liv retning.

Et andet vigtigt øjeblik er da jeg sætter gang i processen omkring Noma og Det Nordiske Køkken. Jeg har aldrig lavet noget der fik et så voldsomt momentum så ubesværet. Jeg lærte noget helt generelt af den proces i forhold til at sætte nye dagsordener effektivt ved at tænke i bevægelser og samskabelse.

Det tredje øjeblik som kom til at betyde meget for mig, var etableringen af Melting Pot Fonden i 2010. Jeg har altid haft samfundsnytte for øje, når jeg tog initiativer – hele mit projekt har jo handlet om at ændre vores madkultur. Men man kan jo ikke påstå, at jeg på den korte bane har været til gavn for de som virkelig havde brug for en hånd. Melting Pot Fonden, og mine erfaringer som madentreprenør, gav mig mulighed for at arbejde i fængsler og i nogle af verdens fattigste bysamfund. Pludselig kunne jeg samarbejde med kriminelle og nogle af verdens virkeligt fattige om at ændre deres livsvilkår. Når alt kommer til alt, er det nok noget af det mest meningsfulde og mest givende jeg nogensinde har beskæftiget mig med.

Hvad er den vigtigste erfaring, du fik på CBS, som du stadig bruger i dit daglige arbejdsliv?

Evnen til at se en sag fra den anden side. Evnen til at samarbejde med andre mennesker generelt. Lysten til at finde win-win-win løsninger fra nådesløs suboptimering på egen banehalvdel.

Har du beholdt en relation til CBS, siden du blev færdig?

Det har jeg: Jeg har gæsteforelæst, været mentor for flere studerende, og senest er jeg for et par år siden tiltrådt som adjungeret professor.

Sidst opdateret: Alumni // 23/03/2017