ASP Event og alumne reunion 2015

Deltag i den årlige event for Asian Studies Programme (ASP) alumner, studerende og undervisere.

Fredag, 12 juni, 2015 - 16:30 to 20:00

ASP
Billede: Louise Thomsen

Det er med stor fornøjelse, at vi kan invitere alumner, studerende og undervisere fra Asian Studies Programme til dette års ASP event og den femte ASP alumne-reunion.

I år får vi besøg af Anders Kjøller fra Dansk Industri, som vil dele sine erfaringer fra Shanghai om samhandel mellem Danmark og Kina. Herefter vil ASP alumne Jonas Lind-Bendixen dele sine erfaringer med kinesiske leverandører. Jonas er medstifter af Mono+Mono, som er virksomheden bag Sitpack (en kompakt, foldbar stol). Herudover vil lektor Lisbeth Clausen holde oplæg om den guldmine af erfaring, samarbejdet med alumner giver adgang til ift. forskning, undervisning og netværk.

Efter oplæggene vil der være drinks, en let buffet og masser af tid til networking med både talere, alumner og studerende. Deltagelse er gratis.

Vi ser frem til at se dig til vores årlige sammenkomst!

Program
•    Velkommen
•    Kort præsentation af Studieleder Michael Jacobsen
•    Oplæg ved Anders Kjøller, Dansk Industri
•    Oplæg ved Jonas Lind-Bendixen, ASP alumne og medstifter af Mono+Mono
•    Oplæg ved Lisbeth Clausen, lektor ved CBS
•    Afrunding og Q&A
•    Networking, drinks og let buffet

Praktisk information
Eventen afholdes fredag d. 12. juni 2015 kl 16:30 i Café Nexus på CBS, Solbjerg Plads 3, Frederiksberg.

Tilmelding inden d. 11. juni

Husk at dele invitationen med dine medalumner.

Eventen er arrangeret i samarbejde mellem ASP studienævnet og CBS Alumni.
 

Sidst opdateret: Alumni // 17/07/2018