Om CBS Alumni

Gør brug af tilbud og fordele fra CBS, og hold kontakten med andre alumner livet igennem.

OM CBS Alumni

Foto: Jan Lennart Pedersen

Alumne er betegnelsen for en dimittend. CBS Alumni er for alumner, der har en grad fra CBS samt udvekslingsstuderende, som har gennemført mindst ét semester (15 ECTS-point) på CBS.

CBS Alumni er en del af Copenhagen Business Schools satsning på at skabe og vedligeholde et tæt forhold til alumner. Det skal være til gavn for alumnerne, men også for CBS og dermed de studerende.

Igennem CBS Alumni kan du holde kontakten med tidligere medstuderende, deltage i faglige og sociale arrangementer og få adgang til en række fordele og tilbud.

Netværk

Som medlem af CBS Alumni kan du vedligeholde og udvide dit netværk og opnå indsigt i, hvordan andre alumner bruger deres uddannelse. Det kan du blandt andet gøre ved at deltage i alumnearrangementer, engagere dig i en alumneforening eller deltage i CBS Alumnis LinkedIn-gruppe.

Arrangementer

CBS Alumni organiserer alt fra seminarer med den nyeste akademiske viden til torsdagsbar, og som alumne kan du deltage i både faglige og sociale arrangementer med andre alumner. Se kommende alumnearrangementer og generelle CBS-arrangementer. Hvis du vil holde dig opdateret, kan du registrere dig for at modtage nyheder om arrangementer samt få mulighed for at deltage i CBS Alumnis LinkedIn-gruppe.

Tilbud

Du får adgang til en række forskellige fordele og tilbud såsom biblioteksservices og særlige tilbud på magasiner og produkter fra forlag.

Læs mere om fordele og tilbud til alumner

Registrer dig hos CBS Alumni

 

Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag.

CBS Alumni
Copenhagen Business School
E-mail: alumni@cbs.dk

Sidst opdateret: Alumni // 29/01/2021