Studenteraktiviteter

På CBS finder du et rigt, engagerende og inkluderende studiemiljø. Her kan du læse mere om mange af de muligheder du har for at engagere dig.

Studieliv på CBS

Som studerende på CBS behøver du aldrig at kede dig. For her kan du engagere dig i et hav af studenterdrevne organisationer og tilbud, fordybe dig i den nyeste forskning på CBS Bibliotek eller tage en velfortjent pause på en af CBS’ studenterbarer.

Socialt samvær giver sammenhængskraft

Livet som studerende kræver ofte hårdt arbejde  - især i eksamensperioderne. CBS har ambitioner for din læring og tror på, at din læring understøttes bedst, hvis du har det godt som studerende på CBS – derfor lægger vi stor vægt på at skabe et godt socialt studiemiljø. Det giver sammenhængskraft i hverdagen som studerende.

På CBS er der flere studenterbarer og caféer, hvor du kan tage en velfortjent pause med vennerne. Har du brug for at reflektere over dagens forelæsning, eller vil du bare nyde solen, så kan også du bruge CBS’ mange grønne udendørsområder.
 

Internationale gæsteforelæsninger

CBS er også et internationalt universitet. Som studerende kan du deltage i et væld af gratis gæsteforelæsninger. Her vil du ofte opleve, at forelæserne kommer fra mange forskellige verdensdele.
 

Mere end 60 studenterdrevne organisationer og klubber – og endnu flere på vej!

På CBS får du rig mulighed for at engagere dig udenfor undervisningen i aktiviteter og klubber. Hvad end du dyrker sport, vil blive bedre til finansiering eller synger i kor – så har CBS helt sikkert en studenterorganisation, hvor du kan dyrke dine interesser sammen med andre studerende – fra alle CBS’ uddannelser.

Har du en interesse, som ikke allerede understøttes af en af de mere end 60 klubber, så kan du selv starte en op!

Find alle studenterorganisationer på CBS Students hjemmeside

Sidst opdateret: Web editor - Student Communications // 07/03/2022