IDEA House CBS er studentervæksthus for iværksættere på CBS. Målgruppen er studerende og dimittender, der har lyst til at udforske deres indre iværksætter.
Filosofien bag IDEA House CBS er, at man lærer ved at gøre. Derfor er der fokus på udvikling af idéen frem for på det endelige resultat. Målet er at opmuntre og hjælpe dig til at komme i gang med at udvikle og afprøve egne idéer - lige meget om det er hardcore business idéer, foreningsarbejde, social entrepreneurship eller noget helt fjerde.
Vi tilbyder
Har du en god idé i maven, så kom forbi vores kontor til en personlig snak. Her får du gratis sparring og gode råd til det videre forløb. Hvis IDEA House CBS er noget for dig, bliver du tilbudt en kontorplads i et dynamisk kontormiljø med andre studerende, hvor du kan arbejde videre med din idé. Hvis du har andre behov, får du hjælp til at finde den rigtige samarbejdspartner.
Som aktiv del af IDEA House CBS får du mulighed for at deltage i arrangementer, hvor du lærer at handle på din idé i praksis. Vi har tidligere afholdt workshops i blandt andet kanvassalg, idégenerering mv. Du bliver desuden del af et stort netværk, som du hurtigt lærer at trække på. Der er altid én i IDEA House CBS, der ved, hvor hjælpen findes.
Til ikke-studerende
Hvis du ikke er studerende, men synes IDEA House CBS lyder som et spændende sted, som du vil være en del af så kontakt os. Vi udbygger løbende vores netværk af samarbejdspartnere, der ønsker at arbejde sammen med og hjælpe de studerende med at realisere deres projekter. Kontakt projektleder, Nynne Christiansen.
Begivenheder
IDEA House CBS afholder løbende arrangementer i form af praksisorienterede workshops for de studerende, Copenhagen Wednesdays og iværksætterbarer. Se IDEA House CBS
' hjemmeside for nærmere information.
Kontakt
Leder Nynne Christiansen
IDEA House CBS
Howitzvej 60, 1.
2000 Frederiksberg
Tlf.: +45 38 15 36 46
E-mail: nc.idea@cbs.dk
Du kan også finde IDEA House CBS på Facebook
eller på 10ideas.dk
Leder, Nynne Christiansen
Copenhagen School of Entrepreneurship
Howitzvej 60, 1.
DK - 2000 Frederiksberg
Tlf.: +45 38 15 36 46