HA(psyk.) - erhvervsøkonomi og psykologi

Økonomisk psykologi

Fagets indhold

Hvor det i traditionelle økonomiske modeller antages, at beslutningstagere handler fuldstændig logisk og ikke er underlagt nogen knaphed på beslutningskompetencer, idet de forudsættes at kunne maksimere deres nytte, profit, mm. så antager økonomiske psykologer (eller ”behavioral economists”) at beslutningstagere vil være begrænset rationelle og derfor ofte træffer fejlagtige beslutninger.

Således skal vi i faget økonomisk psykologi bl.a. diskutere psykologen Amos Tversky og Daniel Kahnemans række af eksperimenter, hvor de viser, at personer ofte træffer beslutninger, som afviger fra økonomernes ”rationalitets-norm” og i stedet begår systematiske fejlskøn. Vi skal i forlængelse heraf se nærmere på, hvorledes en række konkrete beslutninger i virksomheder, i grupper og hos den enkelte beslutningstagere let påvirkes af sådanne biasses og andre kognitive begrænsninger.

Gennem disse teoretikere og deres teorier skal vi igennem semesteret analysere en række cases for at udvikle vores faglig og praktiske forståelse af hvordan forskellige psykologiske faktorer opstår og kan påvirke den økonomiske beslutningstager. Hertil skal vi i nogle af disse cases forsøge at forstå hvordan man kunne have undgået de udfordringer, dilemmaer og samfundsmæssige problematikker som disse faktorer skabet for den/de økonomiske beslutningstagere samt øvrige samfund.

Foruden de fælles cases vil der også blive arbejdet med selvvalgte cases som de studerende selv er motiveret til at analyserer for hvordan psykologiske faktorer bliver anvendt til at påvirke en økonomiske beslutningstager. Arbejdet med casene skal illustrere og opbygge faglig viden hos den studerende om hvordan adfærdsøkonomisk teori kan anvendes systematisk til at analysere datamateriale kritisk og fagligt argumenterer for hvordan økonomiske beslutninger påvirkes af psykologiske faktorer.

Denne viden skal i fagets endelige eksamensprojekt anvendes aktivt af de studerende til selv at designe løsningstiltag på samfundsrelevant problemstillinger, relateret til økonomiske beslutninger, som de studerende selv udvælger og tager lederskab for.

For at opbygge denne faglig viden vil vi i tema 1 begynde med at forstå, hvordan kognitive begrænsninger hos beslutningstagere bestemmer, hvorledes økonomiske beslutninger bliver til på individ og gruppe niveau.

I tema 2 søger vi med udgangspunkt i dual proces-teorien at forstå, hvorledes samspillet mellem affektive og kognitive faktorer påvirker beslutningstageres evner til at træffe økonomiske beslutninger.

I tema 3 diskuteres hvorledes traditionelle styringsmekanismer i virksomheden nogle gange bryder sammen på grund af irrationelle beslutninger hos ledende individer eller grupper. Hertil diskuteres det, hvordan en virksomheds medarbejdere motiveres til at udføre forskellige opgaver fra henholdsvis et økonomisk og psykologisk perspektiv. Dette gøres i kombination med teorier fra tidligere temaområder i faget – særligt prospektteorien.  

I tema 4 diskuteres, hvordan læring både på individ niveau og på gruppe niveau påvirker økonomisk beslutningstagning. Dette gøres i kombination med teorier fra tidligere temaområder i faget – særligt prospektteorien, dual proces-teorien og heuristik & bias programmet.

Fagets fire temaer:

1. Økonomisk beslutningstagning og individet

2. Økonomisk beslutningstagning og emotioner

3. Organisationen, individet og økonomisk beslutningstagning

4. Individets læring og økonomiske beslutningstagning

Undervisningsform

Undervisningen søger at anvende forskellige undervisningsformer. Således er der både online forelæsninger, øvelseshold, e-learning, og projektarbejde.

Faget afvikles primært som en forelæsningsrække med i alt 11 to-lektioners forelæsninger. I tilknytning til forelæsningsrækken er der en øvelsesrække af to-lektioner for hver forelæsning, hvor de studerende i teams af 4-5 studerende skal arbejde med at lave opgaver i form af mindre case analyser med fagets teorier fra de fire tematikker. 

Læringsmål

For at bestå faget skal den studerende, opfylde følgende læringsmål. At kunne:

ECTS

7,5

Organisering i et mikroperspektiv

Formålet med dette fag er, at de studerende oparbejder en grundlæggende forståelse for organiseringsprocesser i en organisatorisk hverdagskontekst.

Faget præsenterer grundlæggende organisationssociologiske teorier og perspektiver der bygger videre på faget organisationsteori ved at præsentere teorier der handler om mikro-orienterede organiseringsprocesser.

Efter en introduktion til faget og en kort præsentation af fagets metoder skal de studerende udarbejde selvvalgte cases. Valget af case kvalificeres på en workshop. Dernæst præsenteres syv teoretiske perspektiver. Ved den afsluttende eksamensopgave skal tre af de præsenterede teoretiske perspektiver bringes i spil i en analyse af den selvvalgte case.

Læringsmål

For at leve op til fagets mål skal den studerende:

ECTS

7,5

Arbejds- og ledelsespsykologi

Læringsmål

Formålet med faget er, at den studerende udvikler viden og færdigheder, som gør denne i stand til at analysere arbejds- og ledelsespsykologiske forhold som de optræder i konkrete situationer ud fra gængse teorier. Da arbejds- og ledelsespsykologiske forhold kan anskues fra flere forskellige teoretiske positioner, sigter faget også mod, at den studerende udvikler kompetencer til kritisk at vurdere relevansen af forskellige teorier i forhold til den konkrete situation, herunder implikationerne af teorien på forskellige niveauer (fx individ-, gruppe-, ledelses-, organisations- eller samfundsniveauet). For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål ved prøven:

ECTS

7,5

Videnskabsteori

Videnskabsteori er rygraden i alt videnskabeligt arbejde, fordi det er kritisk optaget af betingelserne for at sige, at nogle udsagn er mere korrekte end andre. Det giver med andre ord grundlag for at kalde noget viden for 'videnskabelig', 'sand' eller 'korrekt', fordi videnskabsteori giver de grundlæggende regler for at bedømme og vurdere såkaldte videns påstande og arbejde analytisk med data. Kurset vil ruste de studerende til analytisk at identificere, hvordan forskellige ideer om verden og viden fører til forskellige måder at forstå, hvad sand viden er, og hvordan den relaterer sig til viden om organisationer.

Dermed styrker og underbygger det de studerendes nysgerrighed og opmærksomhed på den tvetydighed, der er involveret, når de selv etablerer videnskabelige argumenter, samt forbedre deres evne til at forstå og kritisere andres videns påstande. Dette er ikke kun relevant i akademisk arbejde, men også i videnstunge arbejdssammenhænge, hvor erhvervsviden placeres i en bred kontekst

Kurset er en introduktion til videnskabsfilosofi og vil give både viden og værktøjer til at identificere de generelle paradigmer, som har informeret samfundsvidenskaberne. Kurset vil vurdere kritisk, hvordan forskellige opfattelser af verden har konsekvenser for den måde, vi beskriver og forklarer vigtige problemstillinger på samt hvordan vi handler i forhold til dem. Mens kursets overordnede fokus er rettet mod en generel introduktion til samfundsvidenskabens filosofi, skal kurset ses i forhold til alle de andre fag på uddannelsen, i særdeleshed fag på 4 semester. I løbet af forelæsningerne og workshops vil vi diskutere temaer, der er relateret til psykologiske og økonomiske begreber og tilgangsvinkler på uddannelsen. De studerende vil ikke kun beskæftige sig med metateoretiske antagelser, men også med, hvordan man identificerer disse antagelser i deres eget og andres arbejde. Kursuset i videnskabsteori fungerer desuden som understøttelse af og forberedelse til udarbejdelsen af projekter herunder det afsluttende bachelorprojekt på 6 semester.

Formålet med dette kursus er at give den studerende

(1) en generel indsigt i de forskellige videnskabsopfattelser, der har været grundlaget for samfundsvidenskaberne bredt forstået den dag i dag;

(2) viden om forskellige opfattelser af samfundet og individet, forankret i de ontologiske og epistemologiske antagelser af forskellige videnskabsfilosofiske traditioner;

(3) viden om de konceptuelle og metodiske konsekvenser af at anvende forskellige videnskabstraditioner i projektarbejde og evnen til at integrere det i eget projektarbejde.

.

Læringsmål

Ved prøven skal den studerende kunne:

ECTS

7,5

Valgfag / Udveksling / Praktik (30 ECTS)

På 5. semester kan du tage valgfag på CBS eller andre universiteter, tage på udveksling eller i praktik hos en virksomhed.

Kommunikation og organisering

Dette kursus introducerer de studerende til en forståelse af kommunikation som grundlæggende for den oplevede virkelighed i organisationen og hvordan kommunikationen dermed bliver sammenvævet med psykologiske, organisatoriske og erhvervsøkonomiske udfordringer, der går igennem de tre strenge i uddannelsen. Vi kommer til at arbejde med kommunikationens rolle i fænomener som fx organisatorisk udvikling, adfærd, identitet, ledelse, kontrol og inklusion. På denne baggrund kan vi forholde os refleksivt og kritisk til, hvordan kommunikation kan bruges til at forme virkelighedsopfattelser.

Kurset løber mest intensivt i semesterets første del, for at give plads til bachelorprojektet senere i semesteret. Det er bygget op af en introduktion, nogle tematiske moduler, workshops og gruppe-feedback sessioner for de enkelte grupper. Introduktionen skaber et fundament for at tænke over kommunikation som både en praktisk disciplin og en vidtspændende akademisk tradition. Modulerne fokuserer på tematiske områder og introducerer centrale problemstilinger og teoretiske begreber. De tematiske moduler følges op med workshops, hvor de studerende i klynger af grupper får lejlighed til at arbejde med eksempler på cases. De studerende arbejder undervejs på at identificere den case, de selv ønsker at arbejde med. Kurset afsluttes med feedback på de studerende egne case-overvejelser.

Der samles løbende op i undervisningen ved hjælp af mindre opgaver og mikro-cases, der giver mulighed for kollaborativt at reflektere kritisk over udfordringer og dilemmaer i relation til kommunikation.

Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger, men lægger op til de studerende reflekterer i grupper over kommunikationens rolle i psykologiske, organisatoriske og erhvervsøkonomiske problematikker.

Læringsmål

Kurset giver de studerende mulighed for at udvikle deres analytiske og kritiske forståelse af, hvordan en organisations kommunikation er kædet sammen med psykologiske, organisatoriske og erhvervsøkomiske problematikker. Kurset fokuserer på, hvordan organisationens kommunikation bidrager til at skabe den oplevede organisatoriske virkelighed, og hvordan kommunikationen dermed bliver central i fx organisatorisk udvikling, adfærd, identitet, ledelse, kontrol og inklusion. Gennem kurset introduceres små kommunikations-cases med udfordringer og dilemmaer, som analyseres og diskuteres med udgangspunkt i kursets teoretiske begreber med henblik på at skabe en kontekst for kollaborativ læring. De studerende vil med baggrund i kurset kunne:

ECTS

7,5

Personlighedspsykologi

På dette fag gives en indføring i Personlighedspsykologi, som er en hovedretning indenfor psykologien. Hovedvægten lægges på at de studerende får detaljeret faglig indsigt i personlighedspsykologiens vigtigste teorier og emner. Undervisningen i Personlighedspsykologi beskæftiger sig med forskellige teoretiske perspektiver på hvad der gør os til dem, vi er.

Faget præsenterer grundlæggende teorier om personlighedstræk, samt behavioristiske, kognitive og psykodynamiske forståelser af personligheden, men også mere kritiske tilgange til identitet og selvet og forståelser af personligheden som socialt konstrueret. Faget træner de studerendes analytiske evner til at anvende forskellige personlighedspsykologiske teorier på en række cases. De studerende tilskyndes til kritiske tænkning ved at øve sig i at sammenligne de forskellige teoretiske perspektiver i forhold til bestemt opmærksomhedspunkter.

Derudover lærer de studerende en mere refleksiv tilgang til at forstå menneskelig adfærd, som også omfatter at kunne forholde sig til kompleksitet i den organisatoriske kontekst og tage hensyn til etiske dilemmaer.

Faget er omlagt til blended learning, hvilket betyder at nogle af forelæsningerne foregår på campus mens andre afvikles som Panopto-videoer med powerpoints med gennemgang af pensum og opgavespørgsmål til studiegrupperne. Andre online elementer på faget er en online personlighedstest og en quiz.

Alle øvelsesgange foregår på campus og vil omhandle analytisk casearbejde, arbejde med opgavespørgsmål fra videoer, opsamling på online quiz, diskussion af personlighedstest inklusion etik, samt peer feedback på studentervideoer.

Læse- notatworkshops foregår på campus.

Læringsmål

De studerende skal ved prøven kunne:

ECTS

4

Socialpsykologi

Læringsmål

De studerende skal ved prøven kunne:

ECTS

7,5

Organisation og omverden

Fagets fokus er organisationens relationer til og interaktioner med dens omverden, samt hvordan organisationen kan udvikle strategier til håndtering af dens omverden. I faget introduceres; a) et sæt af teoretiske perspektiver på organisationens omverden, f.eks. interessent-perspektivet og det institutionelle perspektiv, og b) et sæt af problemstillinger vedrørende organisationens relationer til omverdenen, f.eks. virksomhedens sociale ansvar og virksomhedens omdømme. I løbet af undervisningen trænes analyse af organisationens omverden med henblik på udvikling af strategier for handling i relation til specifikke problemstillinger.

Læringsmål

De studerende skal ved eksamen demonstrere, at de er i stand til at:

ECTS

7,5

Finansiering

Faget omhandler de centrale principper i finansiel teori. Særligt fokus har værdiansættelse af betalingsstrømme, investeringsplanlægning, porteføljeteori, kapitalstruktur og udbyttepolitik. Danske institutionelle aspekter med relevans for finansiel beslutningstagning inddrages.

Faget giver faglig baggrund i Finansiering såvel for en erhvervsmæssig karriere direkte efter opnåelse af bachelorgraden som for en kandidatoverbygning med specialisering i Finansiering.

 

Læringsmål

ECTS

7,5

Bachelorprojekt

Bachelorprojektet tager udgangspunkt i det samlede studieforløb og er et selvstændig eller gruppebaseret projektarbejde.

Læringsmål

ECTS

15

Kognitionspsykologi

Fagets hovedformål er at introducere de studerende til kognitionspsykologi; et forskningsfelt der undersøger, hvordan det menneskelige sind/hjernen fungerer, og hvordan mennesket som individ opfatter, forstår og reagerer ift. sin omverden. Et mere konkret formål er at give de studerende en grundlæggende forståelse af de grundlæggende kognitive processer som fx perception, opmærksomhed, hukommelse, sprog, emotioner og højere kognitive funktioner (fx beslutningstagning og problemløsning).

Læringsmål

De studerende skal ved prøven kunne:

ECTS

3,5

Kvantitativ metode

Faget introducerer dig til basale færdigheder i kvantitativ analyse, herunder metoder til at præsentere og karakterisere data, drage slutninger ud fra data baseret på sandsynligsteori og statistik, bruge data til at vurdere relationer og effekter, identificere mulige svagheder og faldgruber i kvantitativ analyse samt bruge data til beslutningstagen.  Fagets formål er at gøre dig til en intelligent bruger af kvantitativ analyse ved at introducere dig til de væsentligste teoretiske begreber og problemstillinger frem for at fokusere på detaljeret indsigt i den underliggende statistiske teori.  Emner inkludere bl.a.: Præsentation og summariske mål for data, deskriptiv dataanalyse, dataindsamling og grundlæggende forskningsdesign, sandsynlighedsteori og fordelinger, stikprøvefordeliger, konfidensintervaller, signifikanstests, kontingenstabeller, Bayes Regel, analyse af proportioner, simpel og multiple regressionsanalyse, variansanalyse.

Læringsmål

ECTS

7,5

Kvalitative metoder

Fagets formål er, at de studerende får indsigt i og en vis erfaring med kvalitative undersøgelsesmetoder, så de selvstændigt kan gennemføre en empirisk undersøgelse, herunder vurdere metoders relevans og kritisk reflektere over konsekvenserne af deres metodevalg. Faget vil fortrinsvis introducere de grund-læggende kvalitative dataindsamlingsmetoder: Det individuelle forskningsinterview, fokusgruppe interviewet, observation og analyse af dokumenter og tekster.

Faget strækker sig over et semester og indeholder tolv undervisningsgange. Tre af disse er forelæsninger for hele årgangen (LA-hold á 2 lektioner) og de øvrige ni undervisningsgange er øvelseshold (XA og XB) med 3 lektioner pr. undervisnings-gang. Den første undervisningsgang (LA) er en generel introduktion til faget Kvalitative Metoder, og i de 2 øvrige LA-forelæsninger er fokus på koblinger mellem Kvalitative Metoder og Arbejds- og Ledelsespssykologi og med en underviser fra hvert fag.

På øvelsesholdene (XA og XB) vil de studerende blive introduceret til kvalitative forsknings-designs, kvalitative dataindsamlingsmetoder samt kvalitetskriterier for kvalitative metoder. Der lægges i undervisningen vægt på:

• at de studerende får konkret erfaring med kvalitative metoder gennem oplæg og praktiske øvelser, og på,
• at de studerende træner deres dømmekraft, når de vurderer deres - ofte flertydige - data, og i forbindelse hermed
• valg af mulige analysestrategier.

Faget Kvalitative Metoder er forbundet med faget Arbejds- og ledelsespsykologi i et integreret eksamensprojekt, hvor konkrete arbejds- og ledelsespsykologiske problemstillinger undersøges empirisk ved brug af kvalitative metoder i praksis. Fagene udprøves samlet i en individuel mundtlig eksamen på baggrund af det integrerede projekt, som udarbejdes i grupper af 3-4 studerende.

Læringsmål

ECTS

7,5

Digitalisering og organisering

Digitale teknologier ændrer arbejdsprocesser og arbejdsopgaver i organisationer. Det har betydning for menneskelige relationer, organisatoriske forhold og økonomiske beslutninger. Dette kursus tager udgangspunkt i HA(psyks) grundfagligheder, og belyser forholdet mellem digitale teknologier og organisering inden for temaerne automatisering og AI, ledelse, organisationsstruktur, samarbejde og sociale relationer på arbejdspladsen og HR.. Muligheden for at arbejde tværfagligt med teorier om digitalisering og teknologi i relation til grundlæggende fagligheder fra HA(psyk) programmet i relation til en digitaliseringscase relaterer til Nordic Nine værdien om ’deep business knowledge in a broad context’.

Kurset tager afsæt i Nordic Nine (NN) for at udvikle de faglige såvel som transformative kompetencer hos de studerende. Gennem kurset lægges der vægt på at give de studerende et fagligt fundament, der gør dem i stand til at anvende viden om digitalisering i en bred organisatorisk kontekst. Digitalisering er en af ​​de store transformative kræfter i samfundet. Med afsæt i NN6 om kritisk tænkning og konstruktivt samarbejde lægger kurset op til nuancerede diskussioner af digitale teknologiers muligheder og begrænsninger, hvorved de studerendes evne til at tænke kritisk trænes. Undervejs inddrager vi case eksempler, der præsenterer de studerende for etiske dilemmaer og menneskelige udfordringer i forbindelse med digitale teknologier og brug af data (hvilket relaterer til NN2 om at være analytisk og nysgerrig i forhold til ambiguitet). På dette kursus lærer de studerende at tænke på digitalisering som et organisatorisk fænomen, der kan formes af menneskelige aktører som dem selv, når de bliver en del af arbejdsstyrken (hvilket relaterer til NN3 og NN7). Således kan de bidrage til at sikre, at digitaliseringen styres, så den bliver en del af en løsning på samfundsmæssige og humanitære udfordringer frem for en ny udfordring.

Kurset er bygget op af en forelæsningsrække med inddragelse af de studerende samt øvelser, hvor de studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Det relaterer til NN6, der sigter på at træne konstruktivt samarbejde. 

I løbet af kurset afholdes to workshops, som skal understøtte de studerende i deres arbejde med at udfærdige deres skriftlige eksamensopgave og forberede dem til den mundtlige eksamen. Formålet med den første workshop er at hjælpe de studerende med at finde en tema/case og lave en problemformulering, der falder inden for fagets tematikker. Formålet med den anden workshop er at understøtte de studerendes arbejde med to teoretiske perspektiver, der kan informere og berige problemformuleringen, samt at diskutere analysedesign mv.

Læringsmål

For at leve op til kursets mål skal den studerende kunne

ECTS

7,5

HRM og psykologiske test

HRM og psykologiske test er et både akademisk og praksisrettet fag, forstået således at det trækker på viden og teori fra grundfag på uddannelsen og bringer den viden i spil i forhold til konkrete problemstillinger man møder i HRM praksis. Der lægges vægt på at udvikle en solid forståelse for hvordan HRM og psykologisk testning fungerer i praksis. De studerende opfordres til kritisk refleksion over etiske, psykologiske, forretningsmæssige og samfundsmæssige dilemmaer i forhold til fagets genstandsområde. På faget vil vi også forholde os til udfordringer omkring bæredygtig virksomhedsdrift som HRM og psykologiske test er en del af og hvordan HRM tager sig ud i forskellige lande og hvordan kulturelle forskelle har implikationer for organisering og praksis indenfor HRM.

Faget indledes med at der skabes et fundament for at forstå HRM begrebets opståen, udvikling og aktuelle udfordringer. Faget forløb er herefter bygget op så det i store træk følger HRM cyklussen (tiltrække, fastholde, udvikle og afvikle). Dog vil tværgående overordnede begreber som eksempelvis strategisk HRM blive berørt. Faget indeholder også en indføring i psykometri og hvordan psykologiske tests anvendes i HR processer.

I de enkelte moduler introduceres, diskuteres og reflekteres kritisk over HRM praksis, ud fra HRM-nøglebegreber samt forskellige teoretiske og videnskabsteoretiske perspektiver. Herunder fokuseres der på de potentielle fordele og faldgruber der kan være når man inddrager psykologiske tests i de forskellige dele af HRM.

Kurset løber mest intensivt i semestrets første del, for at give plads til bachelorprojektet senere i semesteret. 

Læringsmål

ECTS

7,5

Mikroøkonomi

Faget Mikroøkonomi præsenterer grundlæggende økonomisk teori om forbrugeres og virksomheders økonomiske beslutninger. Det er fagets målsætning at give de studerende en indføring i a) den enkelte forbrugers og den enkelte virksomheds adfærd på et givent marked, b) forstå hvilke konsekvenser denne adfærd har for prisfastsættelse og mængdeallokering på markeds- og brancheniveau, og c) at forstå hvordan forbrugernes og virksomhedernes handlinger påvirker velfærden for alle i økonomien. 

Der lægges vægt på analyse af, hvorledes den enkelte husholdning og virksomhed tilpasser sig ændringer i dens omverdensbetingelser. Disse ændringer kan f.eks. være i udefra givne priser, i antallet af agenter på markedet, eller i skattesatser.

Læringsmål

For at bestå faget skal den studerende kunne

ECTS

7,5

Eksternt regnskab

Faget har til formål at indføre den studerende i udarbejdelsen og analysen af det eksterne regnskab. Gennem forløbet opnår den studerende en faglig forankret viden omkring udarbejdelse og analyse af virksomheders eksterne regnskab, således at den studerende bliver i stand til at foretage en vurdering af virksomheders økonomiske situation og performance i en bredere kontekst, herunder:

• måling og kommunikation af finansielle og ikke-finansielle informationer til beslutningsformål
• modeller for virksomheders indtjening (resultatopgørelsen), kapitalforhold (balancen) samt pengestrømme (pengestrømsopgørelsen)
• reglerne for indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger
• analyse af virksomhedens økonomiske situation
• betydningen af ledelsens regnskabsmæssige valg/beslutninger for det billede, der med det eksterne regnskab tegnes af virksomheden

Faget giver en indsigt i det eksterne regnskab fra a) et regnskabsudstedersynspunkt (hvordan udarbejdes det eksterne regnskab i henhold til gældende regulering) og b) et regnskabsbrugersynspunkt (analyse af eksterne regnskaber). Herigennem er det ønsket at stimulere den studerendes analytiske tilgang til data og håndtering af ambiguitet samt at hjælpe den studerende med at udvikle en høj grad af kritisk tænkning med fokus på både "hvordan" og "hvorfor".

Læringsmål

For at opnå karakteren 12 skal den studerende, med ingen eller få uvæsentlige mangler eller fejl, opfylde følgende læringsmål:

ECTS

7,5

Økonomistyring

Formålet med dette fag er at give de studerende en grundlæggende forståelse for den økonomiske styring af virksomheder og organisationer mere generelt. De studerende vil blandt andet stifte bekendtskab med discipliner som omkostningsestimering, præstationsmåling og budgetlægning og -kontrol. Formålet med faget er videre at opbygge de studerendes kompetencer til at kunne forstå, løse og reflektere over praksisnære udfordringer knyttet til den økonomiske styring af virksomheder og organisationer mere generelt. Hvordan fastsætter man for eksempel prisen på et produkt eller en serviceydelse? Hvordan integrerer man et fokus på virksomhedens finansielle præstation med et socialt og miljømæssigt ansvar? Hvordan designer man et præstationsmålingsinstrument? Og meget mere. Faget vil også sætte fokus på en række psykologiske og adfærdsmæssige problemstillinger knyttet til økonomistyring.

Faget forløber sammenlagt over 12 uger med én tilstedeværelseslektion om ugen og sammenlagt 10 øvelsesgange på dedikerede øvelseshold. Faget starter første gang med en introduktion til selve faget og til fagfeltet økonomistyring. Herefter følger 10 undervisningsgange og 10 øvelsesgange, hvor der vil blive sat fokus på forskellige økonomistyringsdiscipliner. Sidste lektion fokuserer på eksamen og afrunder faget.

Faget tager en pædagogisk tilgang gående på, at det er gennem opgaveløsningen, at de studerende oparbejder deres refleksive kompetencer. Faget vil derfor benytte en lang række opgaver (ca. 40 stk.) baseret på virkelige organisationer. Opgaverne vil skulle løses undervejs til undervisningen i små grupper og vil efterfølgende blive gennemgået i plenum med udgangspunkt i de studerendes egne besvarelser.

Læringsmål

Ved gennemførelse af dette fag skal den studerende med ingen eller få uvæsentlige mangler kunne:

ECTS

7,5

Forbrugeradfærd

The overall goal of the course is for students to gain a deep, fundamental, both theoretically and managerially relevant, understanding of consumer behaviour, based on psychological, sociological, economic, and cultural perspectives. Moreover, students’ analytical skills are trained by analysing cases, examples, and anecdotes based on the application of theoretical models, concepts, and constructs, and by discussing their commonalities, differences, and potential ambiguities. In addition, students of this course acquire the skills and abilities to contextualize their expert knowledge in consumer behaviour and its study in relation to marketing as a business function, and in relation to the wider context, including society, the environment, and the individual. Overall, this course takes a market-driven perspective on business and management with a focus on the consumer, leaving room for critical reflection of its implications, both more generally and from an ethical perspective.

More specifically, the course will deepen consumer behaviour knowledge gradually in order to build up the foundation based on which students can critically assess the knowledge in relation to the broader context. The course starts with the individual decision-maker, addressing decision-making processes, perceptual processes, learning and memory, attitude and persuasion models, and identity and personality. It then moves on to approach the individual decision-maker embedded in a context influenced by others, addressing the role of groups, social processes, and culture. Considering the ever-increasing role that technology takes in changing the ways and extent of consumption (and as such, business), the course also addresses the digital consumer to touch upon the applicability of well-known theories and the rise of new phenomena yet to be studied. Lastly, the course deals critically with the general and ethical implications that (the study of) consumption has vis-à-vis marketing as a business function and the wider context, including environment and society, and vice versa, in order to extend students’ understanding and assessment of critical challenges ahead.

Learning Objectives

To achieve the grade 12, students should meet the following learning objectives with no or only minor mistakes or errors:

ECTS

7,5

Organisationsteori

Faget Organisationsteori præsenterer en række grundlæggende organisationsteorier. Teorierne giver de studerende en forudsætning for at forstå, hvordan organisationer fungerer, og hvilke temaer omkring motivation, ledelse, kultur, omverden m.m., der er relevante for organisationer. Ved hjælp af teorierne, skal vi løbende arbejde med at analysere en række cases for at finde ud af, hvilke udfordringer og problemer, disse organisationer kæmper med, og hvad vi kan gøre for at løse disse i en kompleks organisatorisk virkelighed, hvor mange hensyn influerer vores handlemuligheder.

Arbejdet med casene illustrerer, hvordan organisationsteorierne kan bringes i spil for kritisk at analysere udfordringer og dilemmaer, og hvordan de studerende kan bruge deres viden og tage lederskab i løsningen af problemer, således at der kan ske en potentiel transformation i organisationerne. I dette arbejde med at analysere og finde løsninger på organisatoriske udfordringer og dilemmaer, vil de studerende skulle arbejde systematisk og kreativt, og konstant forstå organisationer som værende daglige arbejdsplader for individer, centrale aktører samfundet, og enheder i dem selv, der skal fungere på deres egen præmisser.

Læringsmål

Formålet med faget er, at de studerende udvikler evner som organisationsteoretikere og –analytikere, således at de kan indgå som beslutningstagere, der kan transformere organisationer. Centralt i faget står relationen mellem teori og cases, og det praktiske og samarbejdsmæssige element ved at analyse og finde løsninger. Dette er fulgt op af skriftlige eller mundtlige præsentationer med efterfølgende refleksion og feedback. Til sammen er dette møntet på at øge de studerendes læring i samspil med hinanden og med underviserne. Fagets læringsmål består i at kunne:

ECTS

7,5