Til dig, der har en bachelor fra CBS

Nyheder

I 2016 søgte 57 % af CBS’ bachelorer videre på deres naturlige overbygning.

 
23/03/2017

Hvis du søger din naturlige overbygning rettidigt, er du sikret en plads dét år, du dimitterer som bachelor. Søger du ikke ind på din naturlige overbygning, kan du ikke være sikker på en plads på en kandidatuddannelse. Derfor anbefaler vi, at du har en plan B (og C) for, hvad du vil gøre, hvis du ikke bliver optaget. Du kan overveje:

  • at søge din naturlige overbygning som en lavere prioritet. Så du er sikker på, at du bliver optaget på én af dine prioriteter. Selvfølgelig skal du kun gøre det, hvis du reelt er interesseret i at læse din naturlige overbygning.
  • at søge flere uddannelser, eventuelt på flere universiteter.
  • at du har en plan for, hvad du gør, hvis du slet ikke bliver optaget f.eks. erhvervsarbejde, udlandsophold eller andet.

Bemærk: bliver du tilbudt en plads på en uddannelse eller en linje, kan du ikke bytte dig til en plads på en anden uddannelse eller linje.

Søg, søg, søg!
Du skal ansøge til CBS’ kandidatuddannelser online via et system, der hedder Ansøgningsportalen. Nedenfor finder du relevante links, som kan hjælpe dig med ansøgningsproceduren.

Er jeg kvalificeret?
Du kan finde standardvurderinger for en lang række bacheloruddannelser på cbs.dk. I standardvurderingen kan du se, om din bachelorgrad opfylder adgangskravene til en specifik kandidatuddannelse, og hvad du eventuelt mangler.
Du finder standardvurderingerne under den kandidatuddannelse, du er interesseret i. På uddannelsessiden scroller du helt ned i bunden til ”Standardvurderinger”, og her finder du din egen bacheloruddannelse på listen.

Gå til uddannelsessiden -> standardvurderinger her

Husk, at selvom du opfylder adgangskravene, er der ikke garanti for, at du får tilbudt en plads. Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du på samme side finde information om, hvad du så kan gøre ved det.

Skal jeg skrive en motiveret ansøgning?
Det er kun på enkelte af CBS’s uddannelser, at et motiveret essay indgår som en del af udvælgelsen.
Du skal skrive en motiveret ansøgning, hvis du søger ind på en af uddannelserne på listen:

  • Cand.merc.(kom.)
  • Cand soc. Human Ressource Management
  • Cand.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse
  • MA in International Business Communication – begge linjer
  • MSc in Business Administration and Information Systems
  • MSc in Business, Language and Culture – begge linjer
  • MSc in Business Administration and Innovation in Health Care
  • MSc in Advanced Economics and Finance
  • MSc in Business Administration and Ebusiness
  • MSc in Social Sciences in Public Management and Social Development
  • MSc in International Business and Politics
  • MSc in Social Sciences in Management of Creative Business Processes
  • MSc in Social Sciences in Organisational Innovation and Entrepreneurship
  • MSc in Social Sciences in Service Management
  • MSc in Business Administration and Bioentrepreneurship

Hvis uddannelsen ikke er på listen ovenfor, skal du ikke skrive en motiveret ansøgning.

Find specifikke udvælgelseskriterier her

Bemærk: Hvis du har retskrav på Cand.merc.(kom.), MSc in International Business and Politics eller MSc in Business Administration and Information Systems, skal du ikke skrive en motiveret ansøgning. Du skal blot uploade et blankt dokument i Ansøgningsportalen.

Kontakt Admissions Office
Den hurtigste og nemmeste måde at kontakte Admissions Office er ved at skrive en mail til os. Du kan ikke ringe til os. Gå ind på vores kontaktside, og vælg den kategori, du passer bedst ind i. Vi svarer, så hurtigt vi kan. Skriver du til os før fristen, så er vi opmærksomme på dit problem, og vi vil hjælpe dig videre.

Kontaktside Admissions Office

Sidst opdateret: Student Affairs // 23/03/2017