Enkeltfagsstuderende

Med CBS' enkeltfag kan du tilegne dig nye kompetencer eller løfte din faglighed og ekspertise inden for et specifikt emne. 

Hvilke fag kan du læse?

Hvert semester udbyder CBS en lang række enkeltfag på både bachelor- og kandidatniveau. Alle enkeltfag udbydes også som valgfag til fuldstidsstuderende på CBS' bachelor- og kandidatuddannelser, samt til gæstestuderende fra andre uddannelsesinstitutioner. Du vil derfor læse sammen med studerende fra både CBS' bachelor- eller kandidatuddannelser, samt andre gæstestuderende og enkeltfagsstuderende. 

Du finder det største udvalg af fag i efterårssemesteret, hvor CBS' fuldtidsstuderende tager deres valgfag.

Se alle udbudte enkeltfag på hhv. bachelor- og kandidatniveau her:

Som enkeltfagsstuderende kan du også vælge at læse en såkaldt minor, som er en samlet pakke af fag inden for et særligt fagområde. 

Læs mere om Minors

Adgangskrav 

Du skal hverken være studerende eller opfylde særlige krav for at læse et enkeltfag.

Du skal dog være opmærksom på, at der kan være faglige forudsætninger, som er nødvendige for at kunne gennemføre faget. Vi anbefaler, at du læser kursusbeskrivelsen og vurderer, om du har de faglige forudsætninger, der skal til, for at du kan følge faget.Hvis du ikke gennemfører  et fag, kan du ikke få refunderet din betaling.

Pris 

Du skal selv betale for at læse enkeltfag. Deltagerbetalingen dækker undervisningen og to eksamensforsøg inden for samme eksamensperiode.

Enkeltfag Pris DKK Pris EUR
Fag på bachelor- og kandidatniveau - 7,5 ECTS 6.000 kr. 800 euro

Hvis du ikke er EU/EØS-statsborger

Hvis du ikke er statsborger i et EU/EØS-land, og hvis du har en af følgende opholdstilladelser for Danmark (eller andre nordiske lande: Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne), skal du betale samme pris som EU/EØS-statsborgere:

  • "Permanent opholdstilladelse" i Danmark - permanent residence permit in Denmark
  • "Opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold" - residence permit with a view to permanent residence in Denmark
  • "Opholdstilladelse jævnfør EU-opholdsbekendtgørelsen" - residence permit in Denmark according to the EU/EEA regulations
  • "Opholdstilladelse som medfølgende barn" - residence in Denmark as an accompaning child (the documentation must state that you are "medfølgende barn" - the text "medfølgende familie" is not sufficient)

Hvis du ikke er statsborger i et EU/EØS-land og ikke har en af de nævnte opholdstilladelser, er deltagerbetaling: 

Enkeltfag Pris DKK Pris EUR
Fag på bachelorniveau - 7,5 ECTS 12.000 kr. 1600 euro
Fag på kandidatniveau - 7,5 ECTS  15.000 kr. 2000 euro


Betaling

Du betaler via CBS digitale betalingsportal. 

Når du er tilmeldt faget, sender vi dig en mail med adgang til CBS' digitale platforme og information om, hvordan du betaler. Her kan du også se fristen for betaling.

Rettidig betaling er en forudsætning for, at du kan deltage i undervisningen og eksamen. Overholder du ikke fristen, vil du blive frameldt faget og miste adgangen til CBS' digitale platforme. 

Vi refunderer kun deltagerbetaling i ekstraordinære tilfælde som fx alvorlig sygdom.

Undervisning og eksamen

Alle enkeltfag udbydes enten som quarter- eller semesterfag. Du kan her se vejledende undervisnings- og eksamensperioder for de forskellige typer fag:

Fagene udbydes enten som quarter- eller semesterfag. Du kan her se vejledende undervisnings- og eksamensperioder for de forskellige typer fag:

Efterår Undervisning Eksamen
Q1: 1. quarter uge 35 til 43 uge 43/44/45
Q2: 2. quarter uge 44 til 51 uge 1/2/3
Semester Uge 35 til 51 december/januar
Forår Undervisning Eksamen
Q3: 3. quarter uge 5 til 12 uge 13/14/15
Q4: 4. quarter uge 14 til 21  uge 22/23 
Semester uge 5 til 22 maj/juni 

Undervisningstidspunkter og skema

Når ansøgningsportalen åbner, kan du finde en liste over, hvornår undervisningen ligger i de enkelte fag PDF icon her

  • Liste over undervisning - alle enkeltfag

Når du er tilmeldt faget, får du adgang til dit personlige skema.

Læser du et obligatorisk fag, der er udbudt som valgfag, kan du først se, hvornår undervisningen ligger, når du er tilmeldt faget.

Bemærk, at der kan ske ændringer i skemaet helt frem til semesterstart.

Eksamensdatoer

Du kan finde eksamensdatoer i de fag, du er tilmeldt på Digital Eksamen ved semesterstart:

  • 1. september for efterårssemesteret 
  • 1. februar for forårssemesteret. 
Eksamensforsøg

Som enkeltfagsstuderende har du 2 eksamensforsøg i alt - en ordinær eksamen og en reeksamen. Reeksamen ligger typisk 1-2 måneder efter den ordinære eksamen.

Når du er tilmeldt faget, kan du ved semesterstart se, hvornår reeksamen ligger på Digital Eksamen 

Hvis du har brugt begge eksamensforsøg og ønsker flere eksamensforsøg, kan du tilmelde dig og betale for faget en gang til næste gang, det udbydes. Herefter får du adgang til undervisningen og 2 eksamensforsøg mere.

Eksamensbevis

Du modtager et eksamensbevis for hvert fag, du gennemfører. 

Bemærk, at du ikke kan opnå et samlet bevis for en bachelor- eller kandidatgrad gennem enkeltfag.


Tilmelding

Læs mere om Tilmelding og frister

Tildeling af pladser

På nogle fag, er der et begrænset antal pladser. Derfor er der ikke garanti for, at du får en plads på de fag, du tilmelder dig. 

Hvis der er flere tilmeldte, end der er ledige pladser, trækker vi lod om pladserne. 

Framelding

Ønsker du at framelde dig et fag, skal du kontakte os på: valgfag@cbs.dk.

Frister for framelding af fag er:

  • Efterårssemesteret: 1. september
  • Forårssemesteret: 1. februar

Som enkeltfagsstuderende modtager du et eksamensbevis for de enkelte fag, du gennemfører. Bemærk, at du ikke kan opnå et samlet bevis for en bachelor- eller kandidatgrad fra CBS gennem enkeltfag.