HA(jur.) - erhvervsøkonomi og erhvervsjura

Kvantitativ metode indenfor økonomi

Formålet med kurset er at give de studerende færdigheder inden for flere af de matematiske kompetenceområder der er centrale for forståelse af økonomi og statistik. Matematikken udbygges som udtryksmiddel og sprog. Træning i brug og forståelse af centrale matematiske ræsonnementer er en gennemgående rolle i kurset. 

Kurset er sammensat af en teori- del, analysedel samt en anvendelsesdel.

Teori- delen –   indeholder en række væsentlige matematiske metoder således, at de studerende opnår forståelse af ræsonnementernes betydning for den matematiske og økonomiske  tankegang.

I analysedelen er hovedsigtet optimering af funktioner og i denne forbindelse berøres flere analytiske værktøjer som alle har en lang række anvendelser indenfor  økonomien

Anvendelsesdelen vil sætte teori -delen og analysedeleen i et erhvervsfagligt perspektiv.  Hensigten er at give de studerende forståelse af matematiske metoder inden for økonomiske og statistiske problemstillinger.

Læringsmål

Den studerende skal kunne:

ECTS

7,5

Forvaltningsret

Kursets mål er skabe dels en teoretisk forståelse, et overblik over og viden om forvaltningsretlige data i form af forvaltningsretlige regler og principper samt om statsretlige data i form af statsretlige regler og grundbegreber, dels færdigheder med hensyn til at anvende denne teoretiske indsigt til at kvalificere, analysere, vurdere og løse konkrete forvaltningsretlige og statsretlige problemstillinger.

Læringsmål

ECTS

7,5

Industriøkonomi

Hensigten med Industriøkonomi er at sætte de studerende i stand til at forstå det økonomisk-teoretiske rationale bag konkurrenceretten. Faget knytter derudover an til fagene Mikroøkonomi, Rets- og kontraktøkonomi, Økonomi og Strategi på første del og til faget EU-konkurrenceret på Baggrund af Industri-økonomisk Teori på anden del. Grundlaget er den moderne industriøkonomiske teori baseret på spilteori. Fokus er at afdække konsekvenserne af markedsmagt og virksomheders strategiske adfærd for forbrugere, virksomheder og den samlede økonomiske velfærd. I faget analyseres og diskuteres blandt andet prisdiskriminering, koordination mellem oligopolister, vertikale begrænsninger og fusioner.

Læringsmål

Formålet med faget er, at tilvejebringe en forståelse for det økonomisk-teoretiske rationale bag konkurrenceretten, samt at give de studerende en grundlæggende forståelse af konkurrenceretten. Fagets læringsmål er således, at:

ECTS

7,5

Eksternt regnskab

Faget har til formål at indføre den studerende i:

• eksterne regnskabsbrugeres informationsbehov.
• modeller for opgørelse og beskrivelse af en virksomheds overskuds- og kapitalforhold.
• det tekniske regelsæt, der gælder for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger.
• færdigheder i regnskabsanalytisk metode, som et led i en samlet økonomisk vurdering og værdiansættelse af en virksomhed.

Læringsmål

ECTS

7,5

Metodologi, Videnskabsteori og Indre Markedsprojekt

Projektarbejdsformen indgår som en obligatorisk del af HA(jur.)-uddannelsen ved CBS. Den bærende tanke er, at de studerende ikke blot skal præsenteres for økonomiske og juridiske fag i et traditionelt undervisningsforløb, men opøve evnen til inden for en eller flere problemkredse:

-finde og bearbejde juridisk og økonomisk data

-opstille et videnskabeligt problem, afgrænse problemsfeltet, foretage dybdegående juridisk og økonomisk analyser

- søge løsninger under integreret anvendelse af viden og metoder fra begge fagområder gennem integrerede analyser

- præsentere resultaterne af en sådan arbejdsproces i en forskningsbaseret videnskabeligt projekt

- at fremlægge og præsentere resultaterne mundtligt

- indgå i videnskabelige drøftelser af data, modeller, teorier, analyser

- anvende tillært grundlæggende viden på et emne inden for temaet

Projektets emne vælges tværgående for de juridiske og økonomiske fag. Emnet for Indre Markedsprojekt skal have sin faglige baggrund i de hidtil gennemgåede fag suppleret med juridisk og økonomisk data og retskilder inden for et selvvalgt problemfelt.

Målet med Juridisk metode og retsteori er:

Dels: Retskildelære og retsdogmatisk analyse = retsvidenskab generelt
Dels: En række centrale retsteorier = retsfilosofi generelt.

Formålet med fagets del: Videregående juridisk metode og retsteori er at give de studerende en fundamental forståelse af retsvidenskabens forskellige aspekter, herunder tilvejebringe en forståelsesmæssig ramme for kombination med økonomiske analyser. I faget berøres således en diskussion af disse perspektiver og af, hvordan dette får indflydelse på udarbejdelsen af problemformuleringer og projekter.

For at opfylde formålet med faget struktureres de juridiske data og kilder - og derfor arbejdes der med en dybdegående forståelse af retskildelæren i EU ret og i dansk ret. Endvidere arbejdes der med rettens funktion; herunder lovgivningsprocedure, indhold og fortolkning af love, ændringslove, forarbejder, hjemmel og sammenhæng mellem grundloven, almindelige love og bekendtgørelser, anordninger og planer, traktater, direktiver og anden regulering, mv. Der arbejdes indgående med domstolspraksis og fortolkning af domme, retssædvaner og forholdets natur. Ligeledes arbejdes der mod en dybdegående forståelse af kompetenceforholdet mellem EU-ret og dansk ret.

I forhold til det retsvidenskabelige og videnskabsteoretiske indhold lægger faget vægt på en gennemgang af retsteorierne i et historisk og europæisk perspektiv – for at søge efter svar på forhold som: hvad er ret, hvornår er retten gyldig og hvad forstås ved gældende ret og sammenhængen i retten. Der arbejdes undgående med naturretten, hermeneutik, retspositivisme, retsrealisme og europæisk realistisk retspositivisme. Gennem en historisk og videnskabslig forståelse af retsteoriernes opståen og indhold skabes der et solidt grundlag for at fårstå retten og rettens kilder og data i dag.

Målet med Videregående juridisk metode og retsteori er, at de studerende til den mundtlige eksamen skal kunne:
•    Redegøre for og have en dybdegående forståelse for for indholdet i retsvidenskaben, særligt for indholdet i retskildelæren, den retsdogmatiske metode og retspolitiske analyser
•    Angive indholdet og forskellene mellem de forskellige discipliner inden for retsvidenskaben, og anvende retsfaktum, jus og retsfølge til at gennemføre gyldige videnskabelige juridiske analyser. Den studerende skal have et indgående kendskab til betydningen af den juridiske metode ved juridiske analyser, samt kunne angive hvilke retskilder, der er anvendt i Indre Markedsprojekt, hvordan den retsdogmatiske analyse er gennemført og forskellen på retsdogmatik og retspolitik i forhold til projektet
•    Redegøre for indholdet i de grundlæggende retsteorier, der er angivet i pensum. Særligt indgående skal der kunne redegøres for naturretten, hermeneutikken, retspositivismen, realisme og europæisk realistisk retspositivisme. Den studerende skal kunne angive teoriernes særlige karakteristika og forklare betydningen af hver enkelt retsteori og kunne angive forskelle og ligheder, samt kunne sætte teorierne ind i et europæisk historisk perspektiv
•    Forklare forskellen mellem retsvidenskaben og retsfilosofien og redegøre for og diskutere forholdet mellem de to discipliner
•    Vise indgående kendskab til data of modeller, der er anvendt i pensum til at forklare såvel retsvidenskaben som retsfilosofien

Målet med økonomisk vienskabsteori er at give den studerende en kort indføring til centrale videnskabsteoretiske retninger (som f.eks. induktivisme, logisk positivisme, falsifikationisme, Kuhns paradigmeteori, mm.) med hertil hørende begreber som verifikation, falsifikation, paradigme-begrebet, mm. Formålet hermed er, at de studerende får nogle redskaber til at vurdere forskellige teoridannelser indenfor det erhvervs-økonomiske område, og at de bibringes forudsætninger for at læse noget af den omfattende videnskabsteoretiske litteratur, som allerede findes inden for erhvervsøkonomien. 

Med henblik på at gøre gennemgangen så faglig relevant som overhovedet muligt for de HA(jur.)-studerende vil den klassiske profitmaksimeringsteori og kritikken af denne danne udgangspunkt for gennemgangen af de forskellige videnskabsteoretiske positioner. Det vil så blive undersøgt, hvorledes økonomer af forskellig observans har forholdt sig til profitmaksimerings-hypotesen og hvilken metodologisk status denne er blevet tillagt i de forskellige videnskabsteorier. Endvidere arbejdes med forskellige dimensioner som f.eks. analyseenhed, analyseniveau og forklaringstype. 
Faget tilsigter at give de studerende en kompetence til kritisk-refleksiv vurdering af væsentlige økonomiske teorier og metoder med udgangspunkt i generelle videnskabsteoretiske modeller. Desuden søger faget at give de studerende en kompetence til at strukturere et fagområdes forskelligartede teorier med henblik på at forbedre den studerendes absorption af ny ”teoretisk” og ”praktisk” viden.

Læringsmål

Læringsmål for Indre Markedsprojekt er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet dermed, det andet vedrører de elementer som Projektet skal bestå af: Det metodiske udbytte Efter at have gennemført forløbet skal den studerende kunne: • Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problem er gensidigt influerende • Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med afhandlingen og dens indhold • Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet. • Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet • Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion • Argumentere for relevansen af den anvendte teori • Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet • Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion Indholdskriterier Karakteren 12 gives, når Projektet på fremragende vis, d.v.s. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:

ECTS

7,5

Bachelorprojekt

Kurset gennemgår de overordnede krav til gennemførelse af bachelor projektet på Ha jur. De studerende bliver oplyst om vejlederne og brug af disse. De studerende får redeskaber til brug i bachelorprocessen, herunder overordnet metode, kildesøgning og skrivevaner.

Undervisningen er tilrettelagt, så de studerende opfordres til løbende at byde ind med spørgsmål, så alle eventuelletvivlsspørgsmål er besvaret inden de studerende går ind i deres sidste skrive fase. 

Formålet med kurset er give de studerende et godt fælles udgangspunkt for udarbejdelse af deres bachelor opgave.

Læringsmål

Den studerende skal udvise forståelse for behandling af juridisk og økonomisk data fra regulering, herunder dansk- og EU regulering, retspraksis, sædvaner og principper samt kvantitative og kvalitative økonomiske kilder. Den studerende skal vise dybdegående forståelse af markedet, organisationen og virksomheden gennem de juridiske, økonomiske og tværfaglige analyser. Den studerende skal have dybdegående kendskab til profit maksimering, optimalitet, samfundsefficiens, lovgivningens rammer og muligheder. Dette skal kunne anvendes i reflekterende analyser og den studerende skal kunne demonstrere evne til at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks, juridisk, økonomisk og tværfaglig problemstilling, som rækker ud over niveauet på fagene på bacheloruddannelsen. Efter at have gennemført bachelorafhandlingsforløbet skal den studerende kunne: Bearbejde viden og formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med afhandlingen og dens indhold. Argumentere for de spørgsmål, der besvares for at løse problemet. Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt til besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet. Udvælge, bearbejde og argumentere for relevansen af den valgte teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion. Udvælge, bearbejde og forklare de primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet. Karakteren 12 gives, når projektet på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav:

ECTS

15

Mikroøkonomi

Faget Mikroøkonomi præsenterer grundlæggende økonomisk teori om forbrugeres og virksomheders økonomiske beslutninger, konsekvenserne heraf for vareprisdannelse, arbejdskraft, m.v. og samspillet mellem de forskellige markeder. Desuden omtales mulighederne for at opnå en samfundsøkonomisk effektiv ressourceanvendelse samt den økonomiske politiks (for eksempel konkurrencepolitikkens) indflydelse på de enkelte markeder og på den samfundsøkonomiske effektivitet.
Der bygges videre på mikroøkonomi i en stor del af den efterfølgende økonomiundervisning, især i fagene Erhvervsøkonomi, Makroøkonomi, Afsætningsøkonomi og Industriøkonomi. Derudover behandles emner der vil blive taget op i Finansiering, Rets- og Kontraktøkonomi og Konkurrenceret.

Læringsmål

Efter deltagelse i kurset skal den studerende kunne:

ECTS

7,5

Makroøkonomi

Fagets skal give en indføring i makroøkonomiske teori, suppleret med empirisk belysning af de teoretiske modellers evne til at forklare forløbet af de centrale makrostørrelser: nationalprodukt, renteniveau, arbejdsløshed, løn og priser, inflation, statsgæld, betalingsbalance, valutakurser m.v.

Makroøkonomi omfatter analyser på kort og på langt sigt af samspillet mellem:
$ Vare- og tjenestemarkedet
$ Penge- og valutamarkedet
$ Arbejdsmarkedet

Økonomisk politik:
$ Teoretisk og empirisk belysning af de muligheder, der er for gennem den økonomiske politik, f.eks., finans-, penge- og valutakurspolitikken, at påvirke den økonomiske udvikling i et samfund med en åben økonomi.

Der lægges i nationaløkonomi vægt på, at den studerende tilegner sig:

$ Økonomisk metode og analyseteknik.
$ Modelforståelse og modelanvendelse
$ Overblik over mainstream teorier indenfor den makroøkonomiske disciplin.

Læringsmål

ECTS

7,5

Konkurrenceret

Hensigten er at bibringe de studerende konkurrencerettens grundlæggende fænomener (forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, forbud mod misbrug af dominerende markedsstilling og fusionskontrol), samt at sætte de studerende i stand til at forstå og arbejde med simplere cases, data og problemstillinger her indenfor.

Faget gennemgår berøringsfladerne mellem virksomheden og markedet, hvorved også relationer til den offentlige sektor berøres. Den centrale juridiske del af faget udgøres således af konkurrencelovgivningen, som omfatter gennemgang af EU's konkurrenceregler og af den danske konkurrencelovgivning, belyst ved bl.a. domspraksis og administrativ praksis.
Der søges gennemført en undervisning, hvor de økonomiske og de juridiske dele af faget spiller sammen og bruges til den kritisk evaluering af virksomheders markedsadfærd, samt samfundsmæssige konsekvenser af konkurrenceretlig intervention.

Undervisningen i konkurrenceret er på engelsk, men pensum er på dansk og projektet skal skrives på dansk.

Læringsmål

Læringsmålet for konkurrenceret er opstillet i to aspekter, hvor A er læringsmålene for faget konkurrenceret, mens B er læringsmålene for det integrerede Konkurrence- og Markedsprojekt, som udprøver faget.

ECTS

7,5

Finansiering

Faget omhandler de centrale principper i finansiel teori. Særligt fokus har værdiansættelse af betalingsstrømme, investeringsplanlægning, porteføljeteori, kapitalstruktur og udbyttepolitik. Danske institutionelle aspekter med relevans for finansiel beslutningstagning inddrages.

Faget giver faglig baggrund i Finansiering såvel for en erhvervsmæssig karriere direkte efter opnåelse af bachelorgraden som for en kandidatoverbygning med specialisering i Finansiering.

 

Læringsmål

ECTS

7,5

Valgfag / Udveksling (22,5 ECTS)

På 5. semester kan du tage valgfag på CBS eller andre universiteter eller tage på udveksling.

Rets- og kontraktøkonomi

Der er to formål med ”Rets- og kontraktøkonomi: Grundlæggende teori og metode.” Det ene er at udvikle de studerendes analytiske værktøjer og begreber. Spil- og kontraktteoriens grundlæggende begreber og resultater introduceres, idet der lægges særlig vægt på at vise hvordan disse modeller kan anvendes til at forstå økonomisk adfærd. Det andet formål er at give de studerende et indblik i de væsentligste indsigter fra retsøkonomien. Der ses på, hvordan retsøkonomien kan strukturere juraen, og hvordan den kan kaste lys over erstatningsretten, kontraktretten, immaterialretten og ejendomsretten.
Vi vil anvende økonomisk teori til at forstå kontrakter og organisationer med; vægten er lagt på at anvende det økonomiske begrebsapparat til forståelse af kontrakt- og virksomhedsformer. Samtidig er det essentielt at de studerende får indblik i relationen til den langsigtede værdiskabelse frem for et udelukkende kort profit hensyn.

Læringsmål

ECTS

7,5

Juridisk metode og aftaleret

Dette fag omhandler en introduktion til juridisk metode samt den juridiske disciplin aftaleret. Faget indeholder endvidere såvel juridisk metodeforståelse, dybdegående kendskab til aftaleret samt forståelse for at anvende jura som præventivt styringsmiddel.

Evnen til at anvende jura som præventivt styringsmiddel i erhvervsvirksomhed kræver, at såvel reglerne om de enkelte kontraktforhold som de almindelige obligationsretlige regler og principper beherskes som det ”skelet”, der danner grundstammen i den juridiske metode, og at man gennem konkret anvendelse af reglerne optræner sin indlevelse i de problemer, som reglerne regulerer, og sin juridiske forståelse.

Fagets første del omhandler introduktion til den juridiske disciplin Juridisk metode. Juridisk metode omhandler på denne del af uddannelsen et overblik i, hvilke metoder der anvendes til juridiske analyser og besvarelse af juridiske problemstillinger. Juridisk metode er indføring i det grundlag, hvorpå juridiske svar gives. I dette fag introduceres således til at den studerende bliver i stand til at give korrekte juridiske svar.
 

Fagets andel del omhandler den juridiske disciplin aftaleret. I enhver form for erhvervsvirksomhed indgår aftaler om køb og salg af varer og tjenesteydelser som centrale aktiviteter. Således indkøber f.eks. en producerende virksomhed råvarer, der forarbejdes og sælges som færdigvarer. I forbindelse med produktionen indgår aftaler om sagkyndig bistand, arbejdsaftaler, lejeaftaler m.v. Virksomhedens produkter skal transporteres og forsikres, ligesom virksomhedens fysiske rammer skal erhverves ved leje eller køb. Disse forhold reguleres bl.a. ved indgåelse af aftaler. Jura som præventive styringsmiddel indgår i alle elementer af denne del af faget.

Aftaleretten bygger både på lovregler og almindelige retsgrundsætninger. Hvor der ikke er givet sådanne særlige aftaleretlige lovregler, må man have et almindeligt system at falde tilbage på. Dette system kaldes i den juridiske terminologi obligationsrettens almindelige del.

Aftaleretten omhandler i dette fag følgende materielle retsområder:

Indgåelse af aftaler
Fuldmagtsforhold
Ugyldighed
Forbrugeraftaler og urimelige aftaleforhold
Almindelige bestemmelser og aftalers retsvirkning (fortolkning og udfylding)
og indbefatter grundig indførelse i og forståelse for alle retskilder inden for dette område, hvilket er regulering, retspraksis, sædvaner og almindelige retsgrundsætninger.

I overensstemmelse hermed kan fagets læringsmål siges at gå ud på dels teoretisk forståelse, overblik og viden, dels færdigheder med hensyn til at anvende denne teoretiske indsigt til at kvalificere, analysere og vurdere konkrete forhold i lys af de relevante retsregler med henblik på præsentation af, redegørelse for og løsning af konkrete problemer.

Læringsmål

Fagets mål er, at den studerende skal have/kunne

ECTS

7,5

Markedsret

Dette kursus i markedsret har fokus på markedsførings- og immaterialret. Sammen sætter disse discipliner rammere for, hvordan virksomheder kan agere på markedet.

Kurset giver en grundig introduktion til retsområderne med henblik på at at give den studerende værktøjer til at vurdere lovligheden af markedsføringsplaner og konkrete erhvervsaktiviteter samt at beskyttee og håndhæve immaterielle rettigheder.

Der benyttes case-baseret undervisning mhp. anspore diskussioner og derved skabe forståelse for den kompleksitet markedsretlige spørgsmål ofte besidder. I den sammenhæng inddrages også elementer fra afsætningsøkonomien og andre relevante discipliner for at skabe forståelse for den markedsretlige kontekst.

Der lægges vægt på, at undervisningen illustrerer snitflader til andre discipliner, som de studerende kender, herunder aftale-, købe- og erstatningsret samt internationale spørgsmål. Endelig lægges der stor vægt på anvendelse af den juridiske metode samt forståelsen af EU-rettens betydning for national markedsret.

Foreløbig lektionsplan:

MARKEDSRETTEN

1. lektion: Markedet og reguleringen heraf

MARKEDSFØRINGSRET

2. lektion: God skik, herunder vildledende og aggressiv markedsføring

3. lektion: Prisoplysninger og prismarkedsføring

4. lektion: Sortlistede former for handelspraksis

5. lektion: Direkte markedsføring, herunder datagrundlaget

6. lektion: Case

IMMATERIALRETLIGE REGLER

7. lektion: Immaterialret og forholdet til markedsføringsretten

FORRETNINGSKENDETEGN

8. lektion: Erhvervelse af kendetegn, herunder varemærker

9. lektion: Kendetegnsbeskyttelsen

OPHAVSRET

10. lektion: Opnåelse af beskyttelse

11. lektion: Beskyttelsens indhold

12. lektion: Krænkelse og indskrænkninger i beskyttelsen

13. lektion: Case

Læringsmål

I faget markedsret skal den studerende demonstrere et overordnet overblik over retsområdet ved at:

ECTS

7,5

EU-ret

Formålet med faget er at give de studerende kendskab til grundlæggende EU-ret, herunder EU’s institutioner, de EU-retlige data i form af EU-retskilder, grundlæggende rettigheder, samspil med national ret og EU-markedsret. Dette sker ved at kombinere traditionel undervisning og online-quizzer med domslæsning.

Læringsmål

ECTS

7,5

Selskabsret

Selskabsret er en specialdisciplin inden for formueretten. Faget Selskabsret  bygger videre på den undervisning, der er givet i de formueretlige discipliner på 1. år. I selskabsret fokuseres der på følgende elementer i selskabsretten:
• Selskabsrettens udvikling
• De forskellige selskabsformer inden for kapital- og personselskaber

• EU-selskabsretten

• Stiftelse
• Hæftelse
• Kapital
• Kapitalbeskyttelse
• Ledelse
• Ansvar
• Årsrapport
• Revision
• Likvidation
• Fusion

Læringsmål

En iværksætter har brug for et selskab som juridisk ramme for sin virksomhed. Den studerende skal kunne beskrive de forskellige selskabsformer, der kendes i dansk ret, således at den studerende bliver i stand til at rådgive iværksætteren, der da sættes i stand til at bidrage med løsninger på samfundets udfordringer. Den studerende skal i denne forbindelse kunne forklare ligheder og forskelle mellem de enkelte selskabsformer for så vidt angår de grundlæggende regler for beskyttelse af selskabsdeltagerne og selskabernes kreditorer. På denne baggrund skal den studerende kunne argumentere for fordelene og ulemperne ved de enkelte selskabsformer for den enkelte erhvervsdrivende. Derudover skal den studerende kunne redegøre for de grundlæggende principper vedrørende stiftelse, ledelse, afholdelse af generalforsamling og opløsning, der gælder for de enkelte selskabsformer. De studerende skal på grundlag af et konkret eksempel kunne bedømme, om en påtænkt eller gennemført disposition er lovlig i selskabsretlig henseende. På denne baggrund kan den studerende medvirke til, at selskaberne bidrager til samfundets vækst og tager samfundsansvar. Den studerende skal understøtte sin konklusion med henvisning til de relevante retskilder. Den studerende skal i denne henseende anlægge en analytisk tilgang til de foreliggende retskildemateriale (data) og forholde sig kritisk hertil

ECTS

7,5

Skatteret

Faget sigter på at give en indføring i de grundlæggende skatteretlige regler med henblik på at sætte den studerende i stand til at identificere, analysere og konkludere (løse) væsentlige problemstillinger inden for skatteretten.

Læringsmål

ECTS

7,5

Formueret

Erstatningsretten er central i formueretten. Faget har til formål at introducere de centrale erstatningsbetingelser og ansvarsfrihedsgrundene, der kan indebære bortfald eller nedsættelse af skadelidtes erstatningskrav. Faget anvender erstatninsgretlige data heriblandt retspraksis for at fortolke, illustrere og diskutere de erstatningsretlige betingelser.

Køb udgør såvel nationalt som internationalt stadig den mest udbredte kontrakttype i formueretten. Faget har til formål at introducere de centrale køberetlige problemstillinger med udgangspunkt i køberetlige data i form af den danske købelov om retspraksis. Der fokuseres i undervisningen på de centrale temaer om fastlæggelse af pris, levering og risikoens overgang, sælgers misligholdelse og købers misligholdelse.

Læringsmål

ECTS

7,5

Organizational Analysis

Many individuals work within an organization these days. Whether it is a small or a big organization, there are several important factors that can influence a workplace. 

In this course, students will learn more about several organizational theories that can be used to understand, analyze and discuss what an organization is, how it works and what challenges it might face. 

Læringsmål

ECTS

7,5

Afsætningsøkonomi

Kurset tilstræber:

At give den studerende overblik, forståelse og teoretiske værktøjer og metoder til at identificere, formulere, prioritere og løse marketingproblemer i praksis for en given virksomhed.

At sætte den studerende i stand til at anvende virksomhedens handlingsvariable på såvel det taktiske som det strategiske niveau.

At give den studerende indsigt i disse handlingsparametres anvendelses-muligheder og-begrænsninger i en given kontekst.

Via eksempler og cases fra den praktiske virkelighed at give den studerende særlige kompetencer til at organisere og optimere virksomhedens marketingaktiviteter.

Kurset anlægger en markedsorienteret tilgang og fagtemaerne følger et progressivt forløb:

1) Grundlaget for marketing og værdiskabelse

2) Virksomhedens strategiske marketing situation

3) Målsætning, strategi, målgrupper og positionering

4) Værdiskabelse via produkt, pris og distribution

5) Værdiskabelse via kommunikation til og med markedet

6) Evaluering af markedsføringsindsatsen

Kursets pædagogiske tilgang lægger vægt på:

At de valgte problemområder analyseres og diskuteres med udgangspunkt i såvel nyere teoretiske indfaldsvinkler som i konkrete eksempler og cases.

At der udarbejdes mulige løsninger på såvel teoretiske som praktiske problemstillinger, der kan danne udgangspunkt for anbefalinger til virksomhedens praktiske markedsføringsplanlægning på såvel strategisk som taktisk plan.

Læringsmål

Den studerende skal demonstrere et overordnet overblik ved at:

ECTS

7,5

Retlig regulering af kreditter og sikkerheder

Kredit- og sikkerhedsret bygger forudsætningsvis på den undervisning der er givet i de aftaleretlige og formueretlige discipliner på 1. år. I faget fokuseres der på følgende fire hovedområder:

1. Fordringsret og kreditret: Hvad er en fordring? Hvordan kan en fordring være en del af ens formue? Hvordan foregår køb of salg af fordringer? Hvad indebærer det, at man giver kredit?

Centrale momenter:

• Fordringen som formuegode
• Gældsbreve og andre kreditretlige dokumenter
• Kreditaftaler, inkl. sondringer mellem erhvervs- hhv. private forhold

2. Nødlidende kreditforhold: Hvad sker der, hvis en part ikke overholder sit løfte/indfrier sin forpligtelse? Hvad indebærer kreditorforfølgning? Hvilke formuegoder kan nås ved kreditorforfølgning?

Centrale momenter:

• Sondringen mellem individualforfølgning og universalforfølgning, med fokus på udlæg, gældssanering, rekonstruktion og konkurs.

3. Tingsret: Aspekter vedrørende ejendomsret og andre rettigheder inden for formuerettens område. Hvornår er retten til almindelig råden over ting fuldstændig, og hvornår er den begrænset? Tredjemandskonflikter – hvad sker der, når flere personer har ret til en og samme formuegode?

Centrale momenter:

• Vindikation og ekstinktion
• Sikringsakter
• Erhververens beskyttelse mod overdragerens kreditorer
• Overdragerens beskyttelse mod erhververens kreditorer
• Dobbeltdisposition
• Hjemmelskonflikt

4. Sikkerhedsret: Hvilke risici er kredit forbundet med? Hvilke forskellige sikkerhedsformer kan man benytte minimere disse risici? Hvilken sikkerhedsform er mest formålstjenlig i forskellige relationer?

Centrale momenter:

• Detentionsret og retentionsret
• Tinglig sikkerhed
• Tinglysning
• Kaution og støtteerklæringer
• Pant, virksomhedspant og fordringspant
• Byggelån og byggelånstransporter
• Modregning

Læringsmål

Faget skal give de studerende viden om begreber og regler inden for retsområderne kreditret, tingsret og insolvensret, samt kompetencer til at løse konkrete problemstillinger inden for de nævnte retsområder.

ECTS

7,5