Dalgas Have 15, 2Ø.010
DK - 2000 Frederiksberg
Link til denne hjemmeside:
www.cbs.dk/staff/hanne_e_thomsen
Tilknyttet
Forskningsgruppen for Terminologi, Leksikografi og Fagkommunikation
Min forskning ligger inden for områderne: formel semantik, ontologier og terminologi.
I 2007 blev instituttets forskning organiseret i forskningsgrupper, min forskning ligger i Forskningsgruppen Terminologi, Leksikografi og Fagkommunikation .
Jeg arbejder med principper for terminologisk analyse og med formelle trækspecifikationer og trækstrukturer fra trækteori til repræsentation af terminologiens karakteristiske træk, mhp at lette terminologens arbejde med udarbejdelsen af begrebssystemer og definitioner. Sammen med andre forskere fra institutttet deltager jeg i det tværinstitutionelle forskningsprojekt SIABO - Semantic Information Access through Biomedical Ontologies . I dette projekt er mit primære interessefelt ontologibygning. Sammen med en kollega fra SDU arbejder jeg med cost-benefitanalyse af terminologiarbejde i virksomheder og organisationer.
Siden 2004 har jeg deltaget i arbejdet vedr. terminologi i den internationale standardiseringsorganisation, ISO , som medlem af den tekniske komite TC 37 'Terminology and other language resources'. Siden 2006 har jeg været formand for den arbejdsgruppe, som har ansvaret for de standarder der vedrører principper for terminolgiarbejde.
I perioden 1999-2007 har jeg deltaget i det tværvidenskabelige projekt OntoQuery, og været med i styregruppen for projektet. Forskningsprojektet vedrører indholdsbaseret informationssøgning og det sigter mod at bidrage til den internationale forskning i formelle ontologier, ontologibaseret natursprogssemantik og begrebsorienteret søgning. se også www.ontoquery.dk .
Inden for formel semantik har jeg arbejdet med Montague semantik og med generaliserede kvantorer og boolsk algebra til analyse af definitte NPer, (proprier og NPer med possessivt pronomen). I forbindelse med propriumsanalysen har jeg endvidere været inde på copulaverbernes semantik.
Studieleder for bacheloruddannelsen i engelsk og organisationskommunikation
Valgfagsansvarlig for ISV
Fagansvarlig for datalingvistik
'Associate Dean' for Master of Language Administration
http://www.isvcbs.dk/~het/het/publ.html