Nedenfor følger en kort beskrivelse af proceduren for ansøgning samt kriterierne for tildeling af stipendium indenfor de erhvervsøkonomiske discipliner. Se desuden adgangskravene i ph.d.-studieordningen.
Adgangskravet til ph.d.-uddannelsen er en gennemført kandidatuddannelsen eller tilsvarende, eksempelvis en MBA fra CBS. Indskrivning på studiet forudsætter at der er tildelt et stipendium, eller at der er indgået en finansieringsaftale.
Procedure for ansøgning:
Ansøgning sendes til forskerskolen/instituttet (jf. opslag) indeholdende følgende:
Samlet skal en projektbeskrivelse ikke være over 5 A4 sider. Projektbeskrivelsen skal skrives så den vil være informativ for en forsker inden for det område, projektet hører under. Der skal altså ikke være tale om en populær redegørelse. Projektbeskrivelsen skal selvfølgelig ikke forudsætte, at man kender svarene på stillede spørgsmål, men netop afspejle, at der er tale om et forskningsprojekt.
Det er vigtigt at redegøre for problemstillinger og hypoteser man ønsker at arbejde med, samt sandsynliggøre, at det er muligt inden for rammerne af et ph.d.-studium at bidrage til en løsning eller en afklaring. Projektet skal derfor have et klart fokus, og dette bør afspejles i projektbeskrivelsen. Uklarheder, manglende teori, manglende empiri osv. er selvfølgelig altid til stede omkring forskning, ellers er der ikke tale om forskning, men der bør redegøres for, at der foreligger en mulighed for afklaring, teoriudvikling eller ny empiri som led i projektet - projektet igen forstået som led i et ph.d.-studium. Projektbeskrivelsen skal være affattet i et præcist fagsprog - den må gerne være på engelsk - og både dens indhold og form vil undgå som et led i vurderingen af projektet og ansøgeren.
Udover ovennævnte er det vigtigt at skabe kontakt til en potentiel vejleder forud for udarbejdelse af projektbeskrivelse samt fremsendelse af ansøgning. Informationer om fakultetets forskere og deres ekspertområder findes i ekspertdatabasen .
Bedømmelsesproceduren:
Ansøgningerne bliver gennemgået mhp at undersøge om formaliteterne er i orden. Derefter bedømmes ansøgerne af et udvalg bestående af 2 professorer som laver en skriftlig bedømmelse. Bedømmelsen sendes til ansøgerne til orientering. På baggrund af udvalgets bedømmelse træffer Dekanen for Det erhvervsøkonomiske Fakultet beslutning om hvem der skal tilbydes det ledige ph.d.-stipendie.
Bedømmelseskriterierne:
Ansøgere med karakter 9 eller derover i kandidatafhandlingen og med tilsagn fra potentiel hovedvejleder vil blive foretrukket.
For spørgsmål omkring Ph.d. på CBS kontakt venligst:
Afrodita Jeftic
Dekansekretariatet for forskning
Tlf.: +45 3815 2682
E-mail: phdadmission@cbs.dk