Filme og fotografere på campus

Du skal have en tilladelse på mail, hvis du ønsker at interviewe, fotografere, optage eller filme på campus. En tilladelse sikrer arbejdsro, relevant personale som betjente er orienteret på forhånd og studerende og medarbejdere generes mindst muligt. Bemærk, der også gælder regler for privatpersoner som filmer eller tager fotos til fx sociale medier. Læs mere her, før du ringer eller mailer for at få en tilladelse.

Photography shoot record media journalists cbs

Du skal have en tilladelse på mail, hvis du ønsker at interviewe, fotografere, optage eller filme på campus. En tilladelse sikrer arbejdsro, relevant personale som betjente er orienteret på forhånd og studerende og medarbejdere generes mindst muligt. Bemærk, der også gælder regler for privatpersoner som filmer eller tager fotos til fx sociale medier. Læs mere her, før du ringer eller mailer for at få en tilladelse. Vi modtager mange forespørgsler og langt de fleste får et afslag for at sikre arbejdsro på campus. Vi stiller ikke bygninger, arealer og studerende til rådighed for kommercielle formål. Vi prioriterer at hjælpe journalister, som arbejder på relevante historier relateret til uddannelse og forskning.

Retningslinjer:

  • Skriftlig tilladelse skal kunne fremvises, hvis du interviewer, filmer eller fotograferer på campus med henblik på at offentliggøre
  • Du (og evt produktionshold) skal bidrage til god ro og orden og må ikke forstyrre eller følge studerende og ansatte rundt på campus. Afslag på at deltage i interviews, optagelser eller fotos skal respekteres, ellers kan det medføre bortvisning fra campus
  • Det er ikke tilladt at filme eller tage fotos på CBS Library eller i forbindelse med eksaminationer
  • Det er ikke tilladt at filme eller tage fotos i forbindelse med undervisning uden ekstra tilladelse fra underviser
  • Læs Datatilsynets regler for offentliggørelse af billeder på internet og sociale medier https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internet...

Særligt for journalister og pressefotografer:

  • Du skal have mundtligt samtykke fra personer, som medvirker i en journalistisk historie eller kan genkendes. Det gælder også personer i baggrunden, som kan identificeres. Bemærk, at fordi du er på et campus, er reglerne for at filme og fotografere strengere end den typiske skelnen mellem situationsbilleder og portrætbilleder i offentlige rum
  • Vinkel og rolle i indslag for personer ved dækbilleder, voxpop eller interviewsituation skal tydeligt forklares, og et nej til at medvirke skal respekteres

Særligt ved ikke-journalistiske formål:

  • Der skal indhentes skriftligt samtykke fra alle genkendelige personer, når der interviewes, filmes eller fotograferes til kampagner, arkiver, markedsføring, kommercielle formål, eller andet, som ikke er journalistisk øjemed og nyhedsdækning
  • Læs mere om samtykke hos Datatilsynet (pdf) https://www.datatilsynet.dk/media/6562/samtykke.pdf

Særligt for privatpersoner, bloggere mv.:

  • Det er ikke tilladt at offentliggøre fotos/filmoptagelser på sociale medier af personer i intime eller private situationer, jf. straffelovens § 264 d
  • Du må ikke forstyrre eller følge studerende og ansatte rundt på campus. Afslag på at blive fotograferet eller filmet, skal respekteres ellers kan det medføre bortvisning fra campus

Før du spørger om tilladelse:
Før du ringer eller mailer for at få en tilladelse, skal du have følgende oplysninger parat:

  • Navn på medie/virksomhed der ønsker at filme/fotografere/interviewe

  • Ansvarlig kontaktperson
  • Formål

  • Dato og tidsrum
  • Deltagere og ønsker til location på campus

Søg tilladelse minimum en uge før ønsket tidspunkt, hvis du vil være sikker på at nå at få behandlet din forespørgsel. Kontakt Sekretariat for Ledelse og Kommunikation på e-mail press@cbs.dk.

Sidst opdateret: Sekretariat for Ledelse og Kommunikation // 24/02/2023