Tocifret millionbeløb går til CBS-forskning

Billedtekst: 32-årige Arna Olafsson, adjunkt ved Institut for Finansiering, er én af i alt fire bevillingsmodtagere. Hun skal undersøge, hvordan ny teknologi præger tilgangen til vores privatøkonomi.

Opfatter entreprenører risiko og usikkerhed anderledes end andre? Hvordan træffer mennesker økonomiske beslutninger, som er præget af stor usikkerhed? Hvilke betingelser foregår crowdsourcing bedst under? Hvordan påvirker teknologi menneskers finansielle adfærd?

Det er spørgsmål, som fire forskere fra Copenhagen Business School har fået bevillinger til at undersøge. Bevillingen fra Det Frie Forskningsråd kommer oven på en længere periode, hvor CBS har oplevet færre bevillinger fra det offentlige. Det skyldes en stigende konkurrence om færre offentlige forskningsmidler.

En af bevillingsmodtagerne er 32-årige Arna Olafsson, adjunkt ved Institut for Finansiering. Hendes forskning kan bidrage med et nyt perspektiv på deltagernes adfærd i det populære tv-program "Luksusfælden". Programmet viser, hvordan almindelige mennesker har høje overtræk og meget svært ved at styre deres økonomi.

Arna Olafssons forskningsprojekt "Fintech and Financial Fitness" fokuserer på økonomisk adfærd og forklarer mere præcist, hvordan teknologiske forandringer påvirker den økonomiske beslutningsprocess og individets syn på sin privatøkonomi.

"Grundet den stigende brug af teknologi til hurtigt at få adgang til informationer er mennesker formentligt bedre udstyret til at tage gode beslutninger. På samme tid ser det dog ud til, at individer i højere grad end tidligere har svært ved at håndtere deres privatøkonomi. Jeg vil undersøge, hvilken rolle teknologien har i denne udvikling," siger adjunkt Arna Olafsson.

Ved at følge folks onlineadfærd med en finansiel app kan hun måle på den teknologiske tilegnelse og individets opmærksomhed på måder, som ikke før var muligt. Hun håber, at hendes resultater vil gøre beslutningstagere bedre i stand til at udforme politiske initiativer til at forbedre individers personlige økonomi. Forskningsresultaterne vil være klar i 2019.

Få et overblik over de fire projekter, der har opnået støtte:

Projektnavn: Fintech and Financial Fitness.
Bevillingsmodtager: Arna Olafsson, Institut for Finansiering.
Bevilget beløb: 1.161.973 kr.
Projektet skal undersøge, hvordan tiltagende brug af nye teknologier, der giver bedre adgang til information, kan influere på forbrugeres finansielle beslutninger.
Kontakt Arna Olafsson

Projektnavn: Opfattelser og beslutningstagen under usikkerhed: Baseret på observationer.
Bevillingsmodtager: Morten Igel Lau, Økonomisk Institut.
Bevilget beløb: 2.284.471 kr. Projektet skal undersøge, hvordan mennesker træffer økonomiske beslutninger, der er karakteriseret ved stor grad af usikkerhed.
Kontakt Morten Igel Lau

Projektnavn: Problemløsning baseret på crowdsourcing: Funktionen og effekten af samarbejde mellem konkurrenter.
Bevillingsmodtager: Marion Poetz, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi.
Bevilget beløb: 5.448.948 kr.
Projektet vil belyse et relativt nyt fænomen i erhvervslivet; Crowdsourcing. Crowdsourcing er en betegnelse, der dækker over offentlige og private virksomheders mulighed for at inddrage eksterne interessenter, der ikke normalt er en del af organisationen med henblik på at udvikle og finansiere nye aktiviteter og produkter.
Kontakt Marion Poetz

Projektnavn: Iværksætteres erkendelse og opfattelse af risiko og usikkerhed – baseret på fMRI.
Bevillingsmodtager: Toke Reichstein, Institut for Strategi og Globalisering.
Bevilget beløb: 3.329.464 kr.
Projektet skal beskæftige sig med entreprenørers adfærd i risikofyldte og usikre miljøer. Målet er at undersøge bl.a. med hjernescanninger, hvorvidt entreprenører opfatter eller kognitivt håndterer risiko og usikkerhed anderledes end andre.
Kontakt Toke Reichstein

Læs mere om bevillingerne

For mere information kontakt: 
Dekansekretariatet for forskning ved CBS

Om Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd støtter grundvidenskabelige forskningsprojekter, der fremmer kvaliteten af dansk forskning. Der sigtes på projekter, der er teoretisk og metodisk velunderbyggede og som kan bistå til at fremme både yngre forskeres karriereforløb og udbygge mere etablerede forskeres forskningslederkompetencer. Herudover lægges vægt på, at projekterne kan have potentiale for internationalt samarbejde.
Kilde: Det Frie Forskningsråd