Det sker på CBS i september

Hvilke politiske implikationer har crowdbaserede løsninger? Hvilken rolle har EU i et internationalt skatteregime? Og hvordan forvandler du en forretningsidé til en virksomhed? Alt dette og meget mere kan du høre om på CBS i september.

CBS Responsibility Day
Responsibility Day
Tiltrædelsesforelæsning: Adjungeret professor Jeppe Christiansen, CEO i Maj Invest
Jeppe Christiansen
Competitiveness Day
Competitiveness
Seminar: An International Tax Regime – How Far Are We?
Margrethe Vestager
”Tapping into the Crowd” – konference om crowdsourcing og -funding
Crowd
CBS Entrepreneurial Day
Entrepreneurial Day
31/08/2016

CBS Responsibility Day
Velkommen til alle nye bachelorstuderende!
Responsibility Day er den første officielle dag for nye studerende på CBS.
På denne dag vil studerende få rig mulighed for at reflektere over social responsibility - ikke kun med udgangspunkt i rollen som CBS-studerende men også med henblik på en fremtidig karriere.
På dagen vil nye studerende få mulighed for at møde CBS-studerende fra alle de forskellige bacheloruddannelser, og de vil blive budt velkommen af CBS’ rektor. Herefter igangsættes den årlige case competition.

Tid og sted:
1. september 2016 09:30-15:15
Falkoner Salen og Solbjerg Plads, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet.

Tiltrædelsesforelæsning: Adjungeret professor Jeppe Christiansen, CEO i Maj Invest
Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest, udnævnes til adjungeret professor i finansiering ved Institut for Finansiering, Copenhagen Business School. I denne anledning inviterer Institut for Finansiering til tiltrædelsesforelæsning og reception den 2. september 2016, kl. 14:30.
Tiltrædelsesforelæsningen vil tage udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation, hvor vi i stigende grad oplever negative renter. Ved at belyse den historiske udvikling og pengesystemets historie vil Jeppe Christiansen blandt andet søge svar på spørgsmålet om, hvad de globale obligationsmarkeder prøver at fortælle os.

Tilmelding er gratis men påkrævet.

Tid og sted:
2. september 2016 14:30-16:30
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Læs mere om programmet for forelæsningen samt tilmelding.

Competitiveness Day
Competitiveness Day byder på en lang række aktiviteter, der har det til fælles, at de alle relaterer sig til konkurrencedygtighed. Arrangementet er åbent for både virksomheder og samfundet som helhed og er en unik mulighed for at få den nyeste viden om CBS-forskning inden for danske virksomheder og konkurrencedygtighed. Deltagelse er gratis men kræver tilmelding.

Tid og sted:
5. september 2016 08:30-17:00
Råvarebygningen, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Læs mere om programmet for dagen samt tilmelding.

Seminar: An International Tax Regime – How Far Are We?
Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, besøger CBS. Hun vil ud fra et europæisk perspektiv sætte spot på det internationale skatteregime, der i øjeblikket gennemgår en periode med omfattende politisk udvikling. Nogle individer og multinationale virksomheder formår at undvige systemet, hvilket har fået både stater, multilaterale organisationer og den Europæiske Union til at handle. Dette seminar giver et indblik i den politiske udvikling.

Tid og sted:
9. september 2016 08:30-11:00
Råvarebygningen, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Auditoriet
Læs mere om arrangementet.

”Tapping into the Crowd” – konference om crowdsourcing og -funding.
Et stigende antal virksomheder, organisationer og iværksættere bruger i dag crowdbaserede løsninger til en lang række udfordringer. Der er særligt to udfordringer ved crowdbaserede løsninger: Hvor den ene omhandler innovation (crowdsourcing), og hvordan virksomheder søger nye idéer og løsninger til forskning og udvikling, er den anden relateret til finansiering af nystartede virksomheder (crowdfunding)
På konferencen gives blandt andet et overblik over politiske implikationer for crowdbaserede innovations- og finansieringsmodeller.

Tid og sted:
9. september 2016 09:30-14:00
CBS Kilen – Kilevej 14a, 2000 Frederiksberg
Læs mere om konferencen.

CBS Entrepreneurial Day
CBS Entrepreneurial Day er det største event på Copenhagen Business School med fokus på iværksætteri.
Formålet med arrangementet er at fremvise iværksættermiljøet på CBS – både inden for forskning, uddannelse, fritidsaktiviteter og studenter-startups.

Kom og hør spændende taler, og mød blandt andet 25 studenter-startups. Du får desuden mulighed for at møde Copenhagen School of Entrepreneurship, der står klar til at hjælpe dig med at gøre din forretningsidé til virkelighed.

Tid og sted:
29. september 10:00-17:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet.


Ph.d.-forsvar på CBS i september:
9. september – Ida Danneskiold-Samsøe:
Levende læring i kunstneriske organisationer - En undersøgelse af læringsprocesser mellem projekt og organisation på Aarhus Teater.
 
21. september – Angeli Elizabeth Weller:
Practices at the Boundaries of Business Ethics & Corporate Social Responsibility.

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017