Det sker på CBS i maj

CBS inviterer i maj til en række arrangementer. Mød en modehistoriker, få værktøjerne til at bruge sociale medier i sundhedskommunikation eller hør om forskningens bidrag til at nedbringe sygefravær.

Hvordan uddanner vi innovative tænkere?
Educating innovative thinkers
Professor Ravi Vatrapu: Sådan bruger du sociale medier til sundhedskommunikation
Professor Ravi Vatrapu
Alumni Day
Alumni Day
Konference: Sæt fokus på sygefraværet
Konference: Sæt fokus på sygefraværet
01/05/2017

Modehistoriker gæster CBS
4. maj får CBS besøg af professor Regina Blaszczyk fra University of Leeds med et foredrag basert på hendes nye bog Fashionability: Abraham Moon and the Creation of British Cloth for the Global Market. Hun forsker i forretningsverdenens kulturelle historie i forhold til design, mode, farve, detailhandel og reklame. Frem til år 2015 var hun medredaktør på tidskriftet Journal of Design History og arbejdede i museumsbranchen som museumsinspektør inden for kulturhistorie. Hendes arbejde forbinder historien i den kreative industri med store historiske temaer såsom globaliseringen, den materialistiske livsstil og social identitet samt forbrugerkultur. Det er Centre of Business History på CBS, der står bag arrangementet.

Se bogen Fashionability: Abraham Moon and the Creation of British Cloth for the Global Market

Læs mere om arrangementet her.

Tid og sted:
4. maj 2017 13:00 – 15:00
Porcelænshaven 18A/B, 2000 Frederiksberg
Lokale: 3.135


Hvordan uddanner vi innovative tænkere?  
Fremtidens undervisningsmetoder. Det er fokus for konferencen Educating Innovative Thinkers, som CBS afholder i anledningen af CBS’ 100-årsjubilæum. Hvad er tendenserne inden for innovativ pædagogik? Hvad kan vi lære fra international erfaring? Blandt andre Mitchell Stevens, lektor ved Stanford University, og Bo Stjerne Thomsen, chef for LEGO Foundation, præsenterer sine indlæg på konferencen.  

Læs mere om konferencen her.
Tilmeld dig her.

Tid og sted:
18. maj kl. 10:00-17:00
Ovnhallen, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg


Sådan bruger du sociale medier til sundhedskommunikation
Hvordan kan man bedst anvende sociale medier til at informere patientgrupper og borgere om sundhed og potentielt ændre deres sundhedsadfærd? Det har forskere fra CBS og KU undersøgt nærmere. På en workshop 9. maj deler de deres viden med social media-, web- og kommunikationsfolk og andre interesserede.

Læs mere om arrangementet her
Tilmeld dig her.

Tid og sted:
9. maj 2017 kl. 08:30 – 13:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Lokale: SP2.01


Flere hundrede CBS-alumner samles til Alumni Day
I løbet af det seneste århundrede har alumner fra CBS hver især skrevet sin historie, der alle er blevet en del af CBS’ samlede fortælling. I denne ånd inviteres alle tidligere studerende til at vende tilbage til CBS for at være en del af Alumni Day, hvor bl.a rektor byder velkommen, æresalumne og madentrepreneur Claus Meyer holder oplæg og entreprenante studerende pitcher deres startup-virksomheder. Herudover vil der være foredrag om nye forskningsresultater fra Ravi Vatrapu, Mette Morsing og mange flere.

Læs mere om Alumni Day 

Tilmeld dig her.

Tid og sted:
19. maj 2017 kl. 15:30 – 21:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg


Konference: Sæt fokus på sygefraværet
Sygefraværet på de offentlige arbejdspladser er omdrejningspunkt til en stor konference den 22. maj, hvor du får den nyeste forskning, viden og erfaring med arbejdet med sygefravær. Sæt kryds i kalenderen og vær med, når bl.a. ph.d., post.doc. Pernille Steen Pedersen fra CBS fortæller om psykisk arbejdsmiljø som ny ledelsespraksis og når seniorforsker ved Aarhus Universitet Merete Labriola kommer med fakta og bud på årsager til og udvikling af sygefraværet i det offentlige.

Læs mere om dagens program.
Tilmeld dig her.

Tilmeldingsfrist er d. 4. maj 2017

Tid og sted:
22. maj 2017 kl. 08:30 – 16:00
Porcelænshaven 20, 24 A/B, 26, 2000 Frederiksberg
Lokale: Ovnhallen


Ph.d.-forsvar på CBS i maj
Christian Östlund – Design for e-traning.
5. Maj 2017 kl 13:00 – 15:00, Kilevej 14 A/B 2000 Frederiksberg, Ks.54
Christian Bason - Leading public design - How managers engage with design to transform public governance.
9. maj 2017 kl. 09:30-11:30, Råvarebygningen, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg, PHRs20

Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020