Det sker på CBS i januar

Nyheder

Et nyt år betyder nye spændende arrangementer på CBS, der blandt andet åbner dørene for årets første case competition med fokus på kommunikation.

 

Com Case Competition 2017
casecom617x347.jpg
Sig noget eller ti stille - samarbejde med medierne: Af pligt, nødvendighed eller lyst? Foto: privat
lisbethknudsen617x347.jpg
FRIC Praktikerseminar med Danske Bank og Capital Four Management
fric-practitioner-danske-bank-capital-four617x347.jpg
Afskedsforelæsning og -reception for Gorm Gabrielsen Foto: Bjarke MacCarthy
bm0128_cbs_solbjergplads-2918.617x347.jpg
30/12/2016

Forsidefoto: Jakob Boserup

Com Case Competition 2017
Com Case Competition er den førende internationale case competition for alle kandidatstuderende inden for kommunikation. I 2017 vil Com Case Competition finde sted d. 25.-26. januar på CBS. Tilmeld jer som hold på op til fem studerende for at deltage, og find den ultimative kommunikationsløsning på en virkelig udfordring.

Det er gratis at deltage.

Registrér dit hold senest d. 5. januar 2017. Holdene skal sende en motiveret ansøgning sammen med holdmedlemmernes CV'er og et ansøgningsessay.
Tilmeld jer og ansøg via www.djoef.dk/ccc.

Tid og sted:
25. januar 10:00 – 26. januar 16:00


Sig noget eller ti stille - samarbejde med medierne: Af pligt, nødvendighed eller lyst?
Hvordan samarbejder du med pressen, når du vil have din forskning bedst muligt ud? Samarbejder du overhovedet med pressen, og samarbejder du nok med pressen? Lisbeth Knudsen, der er en af de mest indflydelsesrige mediepersoner i Danmark, direktør for Mandag Morgen, tidligere direktør for Berlingske Media og adjungeret professor på CBS, giver sit bud på, hvordan forskere og medier kan samarbejde bedre til fælles gavn.

Seminaret er for alle CBS-forskere og vil foregå på engelsk.

Du kan tilmelde dig arrangementet ved at sende en mail til communications@cbs.dk.

Tid og sted:
Mandag d. 9. januar 2017 kl. 15:30-17:00
Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Lokale: Råvarebygningen

Læs mere om arrangementet


FRIC Praktikerseminar med Danske Bank og Capital Four Management
Danske Bank annoncerede for nylig sin beslutning om at udstede AT1-kapital i DKK-markedet. Hvordan ser en roadshow-præsentation for potentielle investorer ud i forbindelse med sådan en udstedelse? Og hvilke spørgsmål kan en potentiel investor finde på at stille? På dette FRIC praktikerseminar vil Claus Ingar Jensen og Christoffer Møllenbach fra Danske Bank give en roadshow-præsentation af den nye obligationsudstedelse, og Rene Kallestrup fra Capital Four Management vil give en potentiel investors perspektiv.

Tid og sted:
10. januar 2017, 15:30-17:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Lokale: SPs13

Læs mere om arrangementet

Afskedsforelæsning og -reception for Gorm Gabrielsen
Institut for Finansiering holder afskedsforelæsning og -reception for Gorm Gabrielsen, der trækker sig tilbage efter mere end 30 år på CBS.

Arrangementet foregår på dansk.

For at deltage i dette arrangement bedes du tilmelde dig ved at sende en email til FI@cbs.dk senest fredag d. 11. januar 2017.

Tid og sted:
19. januar 2017, 15:30-17:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Lokale: SPs05
For yderligere oplysninger, også om tilmelding, se: http://www.cbs.dk/en/research/departments-and-centres/department-of-fina...
 

Sidst opdateret: Communications // 30/12/2016