Det sker på CBS i februar

I denne måned byder CBS blandt andet på en spændende karrieremesse, et seminar om hvordan du kommer med i et start-up projekt som mentor eller investor samt Åbent Hus-arrangementer for både bachelor- og kandidatstuderende.

Det sker i februar

CBS Career Fair 2016
Start-ups: Hvordan du kan involvere dig selv
Start-ups: Hvordan du kan involvere dig selv
Åbent Hus for bachelor- og kandidatstuderende
Åbent Hus for bachelor- og kandidatstuderende
29/01/2016

CBS Career Fair 2016
Er du klar over alle dine karrieremuligheder, og er du interesseret i at udvide dit netværk og skabe relationer med spændende virksomheder? Så deltag i dette års første karrieremesse, der er arrangeret af Career Centre. Her har du mulighed for at høre virksomhedspræsentationer og netværke med mange forskellige virksomheder fra forskellige brancher, så du kan få en indsigt i erhvervslivets mange muligheder.

Tid og sted:
10. februar 10.00-16.00
Hal A, B og C, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet

Start-ups: Hvordan du kan involvere dig selv
Har du en entreprenør-ånd gemt i dig? Dette seminar er ét blandt en række seminarer, der omhandler, hvordan du kan blive klædt godt på til at involvere dig i den næste start-up. Der er mulighed for at møde start-ups og aktive investorer såsom virksomhedsejer og adjungeret professor på CBS, Christian Stadil, der vil dele ud af sine erfaringer. Derudover vil du blive introduceret til iværksættermiljøet og få et overblik over de forskellige måder, hvorpå du kan involvere dig selv i start-ups. Seminaret er rettet mod CBS alumner.

Tid og sted:
23. februar 16.00-19.00
Copenhagen School of Entrepreneurship’s offices, Porcelænshaven 26 (2nd floor), 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet

Åbent Hus for bachelor- og kandidatstuderende
Overvejer du at søge ind på en bacheloruddannelse på CBS, eller vil du bygge oven på din nuværende bachelorgrad? CBS afholder Åbent Hus-arrangementer for både bachelor- og kandidatstuderende, hvor der er mulighed for at høre præsentationer om universitetet og alle uddannelserne. Dette er en oplagt mulighed for at møde både undervisere, studievejledere og studerende, som alle er interesserede i at fortælle om mulighederne på CBS.

Tid og sted:
Åbent Hus (bachelor) - 25. februar 11.00-16.30
Åbent Hus (kandidat) – 18. februar 11.00-17.00
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Læs mere om arrangementet (bachelor)
Læs mere om arrangementet (kandidat)
 

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017