Ny bygning til studerende åbner

1. september bliver der bedre plads til at studere på CBS. Graduate House, en ny bygning til cand.merc-studerende, åbner dørene på H. V. Nyholmsvej.

26/08/2015
graduate house

Fra 1. september 2015 er der bedre plads på CBS, end der har været længe. I de senere år har CBS fået stadig flere studerende, og selvom CBS råder over campusområder flere steder på Frederiksberg og har en stor eksamenshal på Amager, har der været et stort pres på faciliteterne. Det har både studerende og ansatte kunne mærke.
 
Med åbningen af Graduate House lettes presset. Graduate House er CBS’ nyeste bygning. Bygningen ligger på H. V. Nyholms Vej på Frederiksberg tæt ved flere af CBS ’ andre campusområder og tæt ved metroen. Huset skal primært bruges af studerende på CBS’ cand.merc.-linjer, som har ca. 4000 studerende. 
 
De studerende vil i Graduate House kunne gå til undervisning i helt nye og fleksible forelæsningslokaler, der kan opdeles, så store hold kan deles op og arbejde i grupper i samme lokale. I Graduate House er der læsepladser til både gruppe- og enkeltmandsarbejde, og så er der åbent i kantinen 24/7 med selvbetjening uden for almindelig åbningstid. De studerende vil i huset have adgang til alle administrative services såsom Student Hub, karriererådgivning og it support.
 
Der afholdes officiel åbning af Graduate House d. 2. september fra kl. 15.00 til 18.00, og alle er inviterede til at komme at se de nye faciliteter. Ved arrangementet vil  rektor Per Holten-Andersen, uddannelsesdekan Jan Molin, bestyrelsesformand for CBS-students Jens Bonde samt Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj åbne huset. Der vil være rundvisninger og let forplejning.
Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017