Lisbeth Knudsen efterlyser en ny oplysningstid

Foto: privat

Kun få dage efter Grundlovsdag, demokratiets festdag, satte Lisbeth Knudsen, direktør, chefredaktør og bestyrelsesformand, spørgsmålstegn ved demokratiets forfatning og særligt samspillet mellem politikere, medier og befolkning. Det gjorde hun under sin tiltrædelsesforelæsning i Råvarebygningen på CBS, hvor hun nu er adjungeret professor og tilknyttet Department of Business and Politics.

Udgangspunktet for forelæsningen var, at demokrati grundlæggende handler om tillid. Men meget af den tillid er ifølge Lisbeth Knudsen væk. For eksempel tilliden til, at politikerne kan træffe de rigtige beslutninger, og tilliden til at medierne varetager rollen som kritisk vagthund.

”Overskriften i dag, ’Demokrati og afmagt’, er ikke et festfyrværkeri. Der er rigtig mange ting, som vi er nødt til at spekulere over, hvad vi skal gøre ved. Det er store udfordringer, vi skal håndtere,” slog hun fast indledningsvis.

Spørgsmålet, om demokratiet er i krise, blev besvaret ved at sige, at dets tre hovedaktører – politikere, medier og befolkning – er det. Det er der ifølge Lisbeth Knudsen sikre tegn på:

• I politik er der mangel på troværdige svar, og de globale udfordringer vokser, mens de forsøges at blive besvaret nationalt.
• Medierne er for indspiste med politikerne, og politikerne fravælger de professionelle medier - landsdækkende aviser og tv-stationer - som første led i kommunikationen. Den rolle har nu i stedet de sociale medier.

Lisbeth Knudsen pegede også på nogle af årsagerne til den opståede tillidskrise.

”Finanskrisen gjorde, at befolkningen mistede troen på, at det politiske system styrede. Det svigt har været så kolossalt, at det aldrig er genvundet,” sagde hun og fortsatte med en kritik af medierne.

Kritikken gik på, at for at kunne producere ”morgen, middag og nat” beskæftiger medierne sig i al for høj grad med processen, når politikere går til og fra forhandlinger, i stedet for at fokusere på de problemstillinger som ligger bag forhandlingerne.

Et bud på en løsning er ifølge Lisbeth Knudsen en ny oplysningstid. Og til de fremmødte tilhørere, der ikke helt kunne huske, hvad oplysningstiden var, havde Lisbeth Knudsen medbragt en definition, som blandt andet lød på: En periode i europæisk åndshistorie, der overordnet var præget af en optimistisk tro på den menneskelige fornuft og en overbevisning om det nødvendige i at udbrede kendskabet til al menneskelig viden med det formål at frisætte mennesket for traditionens og sædvanens snærende bånd.

”Jeg synes, I skal have noget opmuntrende at gå ud på,” sagde hun efter en times tiltrædelsesforelæsning.

”Vi har mere end nogensinde brug for, at public service-medierne medvirker til at uddanne befolkningen til det meget komplicerede samfund, befolkningen står over for. Det er ikke noget med at skulle sidde ret foran skærmen,” sagde hun, hvilket fremkaldte smil og spredte grin på auditorierækkerne.

”Der skal være plads til både X Factor og bagedyst. Alt skal ikke være alvorligt og meget dannet, men jeg taler for, at vi tager den demokratiske opgave alvorligt og finder en journalistik, som kan involvere folk på en helt anden måde end i dag.”

Kort om Lisbeth Knudsen
Journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1975 og har siden uddannet sig inden for ledelse og bestyrelsers ansvar og opgaver. Hun har blandt andet været nyhedsdirektør og medlem af DR’s direktion, CEO og koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske Tidende, og fra 2015 har hun været direktør og chefredaktør for Mandag Morgen. Lisbeth Knudsen har desuden bestyrelseserfaring fra en lang række virksomheder, fonde og brancheorganisationer. Blandt andet er hun formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse og bestyrelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.