Karteller: Engang tolereret, i dag jaget af myndigheder

Hubert Buch-Hansen. Foto: Bjarke MacCarthy.

Du vil gerne have nyt køkken og kontakter derfor forskellige entreprenører, som giver et tilbud. Men det bliver dyrere, end du havde regnet med. Uanset hvem der giver tilbuddet. Her kan der være tale om aftalt spil – også kaldet en kartelaftale. Sådanne aftaler eksisterer inden for mange brancher. Det kan være virksomheder, som deler et marked mellem sig eller laver prisaftaler. Fælles for kartelaftalernes mange former er, at de har konsekvenser for hele samfundet, siger Hubert Buch-Hansen, lektor ved Department of Business and Politics på CBS og forfatter til bogen ”Karteller - Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv”.

”Problemet med karteller er, at de tager overpriser. Det rammer ikke kun naboen, men dig, mig og det offentlige. For eksempel eksisterede der i årevis et kartel mellem producenter af de plastbakker, som grøntsager, kød og andet fra supermarkedet er pakket i. Jeg vil gætte på, at få danskere har hørt om dette kartel, men det betød, at rigtig mange betalte overpriser for deres madvarer. Karteller eksisterer i det skjulte, og jeg har skrevet bogen for at sætte fokus på dem,” siger han.

Karteller er kendt helt tilbage fra middelalderen, hvor erhvervsdrivende begrænsede den indbyrdes konkurrence ved at arbejde sammen i lav. Karteller udvikledes sidenhen i stor stil i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet med industrialiseringen, fortæller Hubert Buch-Hansen:

”Her begyndte man at se landsdækkende karteller og i stigende grad aftaler mellem virksomheder i Danmark og omkringliggende lande. I takt med at det økonomiske system i de seneste årtier er blevet globalt, er der mange eksempler på, at kartelaftaler også er blevet det.”

Ikke kun kartellerne, men også forsøget på at begrænse dem, har udviklet sig.

”Vi er gået fra, at stort set hele den danske industri for 100 år siden var omfattet af kartelaftaler. Op igennem 1900-tallet havde man ikke lovgivning, som direkte forbød karteller. I stedet forsøgte man fra myndighederne side at føre kontrol med virksomhedernes konkurrencebegrænsende aftaler. Først i slutningen af 1990’erne indførte man en konkurrencelov, som decideret forbød aftalerne, så det er i de seneste 20 år, at myndighederne for alvor er begyndt at jagte karteller,” siger han.

En af grundene til, at de danske myndigheder er begyndt at slå ned på karteller, er, at især EU-lovgivningen har trukket i den retning. Myndighederne har også fået en række vidtgående redskaber til at optrævle karteller. For eksempel overvågning og aflytning, og ud over store bøder kan kartelmagere bliver idømt op til seks års fængsel, fortæller Hubert Buch-Hansen.

”En ting er bødens størrelse, men bliver en virksomhed taget i at have medvirket i et kartel, gør det også skade på dens brand. Derfor tager virksomheder dette område meget seriøst. For eksempel fik Danfoss en kartelbøde på 670 millioner kroner af Europa-Kommissionen, fordi et datterselskab havde deltaget i et kartel. Danfoss har nu en række politikker for at undgå, at noget lignende kan gentage sig,” siger Hubert Buch-Hansen og fortsætter:

”Det er mit indtryk, at kun en meget lille minoritet af dansk erhvervsliv indgår kartelaftaler i dag. Men nogle virksomheder vil altid være villige til at tage chancen. Så jeg kan med sikkerhed sige, at der stadig findes karteller i det skjulte, og at der også fremover vil gøre det.”

Kontakt Hubert Buch-Hansen for spørgsmål, og læs mere om bogen her.