Handicappede risikerer offer-rolle på jobbet

En kluntet form for hensyn risikerer at stigmatisere medarbejdere med et handicap, viser ny forskning. Forskeren bag undersøgelsen opfordrer arbejdspladser til at være opmærksomme på forskellen mellem hjælp og omsorg.

09/05/2016

Wheelchair
Foto: Shutterstock

Du går på gangen på dit arbejde. Din kollega med et handicap kommer imod dig og taber noget - skal du hjælpe og samle det op? Ifølge professor Nanna Mik-Meyer kan den situation stille ansatte i et dilemma. På den ene side vil mange gerne hjælpe, og på den anden side ønsker de at lade som ingenting, fordi de ikke vil synliggøre, at kollegaen er anderledes.

Ny forskning fra Institut for Organisation på CBS og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at der er risiko for, at arbejdspladsen utilsigtet kommer til at cementere handicappede i roller som barn og hjælpeløs – roller, kolleger normalt ikke får. Hendes kvalitative undersøgelse af personer med spastisk lammelse ansat på 13 danske arbejdspladser viste en tendens til, at relationerne automatisk opstår mellem den handicappede og øvrige kolleger på grund af stereotypiske opfattelser af mennesker med et handicap, en angst for at tale om handicappet og en kluntet tilgang til hensyn over for medarbejdere med et handicap.

”Der er forskel på hjælp og omsorg. Hjælp her og nu rører ikke fundamentalt ved forholdet til en kollega med et handicap, som når man for eksempel samler nogle papirer op, han eller hun har tabt. Men det, jeg problematiserer med begrebet omsorg i forskningsprojektet, handler om en anden type hjælp. Denne hjælp ligner mere den omsorg, som vi viser vores børn, og udfordrer derfor mere grundlæggende en ligeværdig position mellem kolleger,” siger Nanna Mik-Meyer om undersøgelsen, der er medfinansieret af Elsass Fonden.

Hun tog kontakt til ansatte med en spastisk lammelse, og spurgte, om de ville deltage i forskningsprojektet og samtidig også bede chefer og kolleger om at deltage. I perioden fra 2012 til 2013, mens hun var professor MSO på CBS, har hun interviewet de tre grupper om handicappets betydning i arbejdsfællesskabet. I dag har hun orlov fra sit job på CBS og er ansat på SFI, hvor hun har afsluttet forskningen, der er udkommet i tidsskrifterne Human Relations, Work, employment & society og Gender, Work & Organization.

I de tre videnskabelige artikler kan man blandt andet læse, hvordan kolleger med et handicap blev omtalt som ”guldklump” og ”bjørneunge”. Et andet eksempel fra hendes forskning er, at en kvindelig kollega fortæller, hvordan hun giver råd om påklædning til sin mandlige kollega, der har en spastisk lammelse. Han bruger mange kræfter på at bevæge sig rundt og sveder derfor meget. Hun fortæller, hvordan hun finder det helt naturligt at tale med ham om, at han skal vente med at skifte skjorte til lige inden et arrangement på jobbet, og hun tilbyder videre at hjælpe ham med at knappe skjorten.

”Den form for omsorg er måske rar – i en tid. Men jeg tror, de fleste kan regne ud, at omsorgen kan føles grænseoverskridende. Medarbejdere uden handicap kan opleve perioder, hvor der tages ekstra hensyn til dem, for eksempel hvis de er ved at blive skilt eller lige har mistet et nærtstående familiemedlem. Men forskellen er, at den omsorg kun gives i en kortere periode, hvilket de fleste formentlig er tilfredse med,” siger Nanna Mik-Meyer og tilføjer:

”At have et fysisk handicap er imidlertid ikke en overgangsidentitet, og den kan derfor overskygge arbejdsidentiteten totalt. Derfor er man som kollega og leder nødt til at tænke over, hvordan man opfører sig over for en kollega med et handicap.”

Nanna Mik-Meyer har også spurgt til, hvordan den handicappede medarbejder oplevede kollegernes adfærd. Her er fortællingerne mere tvetydige. Nogle er godt tilfredse, mens andre synes, at især den barnagtige behandling er problematisk.

”På den lange bane mener jeg, at man begrænser folk, hvis omsorgen overdrives. Det kan godt være, at det for den enkelte er fint, men i det lange løb kan en for omsorgsfuld behandling begrænse den kollega, som måske også gerne vil blive set på som en medarbejder, der kan gøre karriere på arbejdspladsen,” fortæller hun.

Ifølge hende kan man ikke lovgive sig ud af problematikken, for der er ikke tale om diskrimination i juridisk forstand. Første skridt må derfor være at reflektere over, om tilgangen til en kollega med et handicap er hensigtsmæssig, mener hun.

For spørgsmål kontakt professor Nanna Mik-Meyer, der har orlov fra sit job på CBS og kan kontaktes ved SFI.

Undersøgelsen er lavet før hun tog orlov fra CBS, og er udgivet i en artikel om begrebet ”othering” i  Human Relations (2016), om ”care” i  Work, employment & society (2016) og i en artikel om ”gender” i  Gender, Work & Organization (2015).

Læs her en rapport på dansk om problemstillingerne

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017