Finanssektoren har brug for evolution frem for revolution

Den globale finanskrise medførte folkelige protester og opfordringer til forandring internt i den finansielle sektor og fra politisk hold. I dag synes kritikken af aktørerne bag krisen imidlertid at være stilnet af, ligesom forslagene til reformer ikke længere er øverst på dagsordenen, lyder det fra et forskerhold på CBS, der i et nyt projekt vil undersøge, hvordan fremtidige finanskriser kan undgås.
 
Selvom kritikken ikke er så kraftig som for år tilbage, så er der ifølge forskerne stadig et lige så stort behov for forandring. Og der eksisterer konkrete tiltag, som måske ikke bryder radikalt med det finansielle system, vi har i dag, men som alligevel har et potentiale til at forandre det. Sådanne tiltag analyseres i forskningsprojektet ”AlterEcos: Exploring Alternatives to Currently Dominant Forms of Economic Organizing”, som har modtaget 5,8 millioner kroner fra VELUX FONDEN.
 
Evolution og ikke revolution
Projektet forsøger at svare på, hvordan en ny finanskrise kan afværges, eller dens konsekvenser mindskes, via tiltag, som kommer inde fra systemet selv – når nu det ikke er blevet revolutioneret udefra, forklarer Sine Nørholm Just, der er lektor ved Department of Business and Politics på CBS og leder af forskningsprojektet. Hun har et bud på, hvorfor kritikken af aktørerne bag finanskrisen er stilnet af.
”Det kan skyldes, at når man har en krise, er der et enormt pres for at finde en løsning, og i det øjeblik, krisen ikke er helt så present, vil man lettere sige: ’Nu har vi gjort nok’, men dermed gør man sig reelt sårbar overfor kommende kriser – for man har jo faktisk ikke løst de underliggende problemer. Samtidig er idéen om en revolution, der med et slag kan ændre systemet, på mange måder urealistisk. Vi arbejder derfor i projektet ikke ud fra en revolutionstanke, men en evolutionstanke,” siger hun.
 
Det signalerer navnet ”AlterEcos” også.
 
”Navnet spiller på begrebet ’alter ego’ – det andet findes i os selv,” forklarer Sine Nørholm Just.
 
For det finansielle system betyder det, at metoderne til at undgå eller håndtere en ny finanskrise allerede ligger i systemet, og forskergruppen ser på fire niveauer, hvorfra alternativerne kan komme.
 
Ændringer på flere niveauer
På et reguleringsniveau skal Sine Nørholm Just undersøge betydningen af EU’s bankunion, der omfatter fælles regler for bankerne, fælles banktilsyn og fælles afvikling af nødlidende banker. Ligesom hun med udgangspunkt i Island skal analysere landes muligheder for at få magt over egne penge efter en økonomisk krise.
 
På et andet niveau i projektet, nemlig internt i sektoren, undersøges et allerede eksisterende alternativ: Sociale banker, der er med til at styrke finansieringen af socialt, kulturelt og miljømæssigt bæredygtige projekter. Et af forskernes spørgsmål er: Kan de sociale banker få så meget succes, at banker, som de er flest, begynder at efterligne forretningsmodellen og dermed ikke kun går efter at tjene penge til ejerne?
 
Forskerholdet vil desuden se nærmere på aktivister, som kritiserer det finansielle system. Et eksempel er Occupy Wall Street-bevægelsen. Ifølge Sine Nørholm Just er der behov for en analyse af, hvordan andre aktivister kan vokse sig lige så store og få indflydelse.
 
Det fjerde ben i forskningen bliver individer i banksektoren. Forskerne har fokus på whistleblower-ordninger og spørger, om de har forbedret medarbejdernes muligheder for at råbe branchen op.
”En af vores hypoteser er, at der ikke sker store forandringer i det finansielle system, fordi de forskellige niveauer ikke bliver koblet sammen. Det bliver i stedet spredte initiativer. Vi håber, vores studier kan præsentere nogle sammenhænge mellem niveauerne og dermed være med til at etablere et reelt og realistisk alternativ til den gældende økonomiske orden som denne kommer til udtryk i organiseringen af finanssektoren,” siger Sine Nørholm Just.
 
Projektet forventes at være færdigt om fire år.
 
 
Kontakt Sine Nørholm Just for spørgsmål.