Digitale teknologier løfter folk ud af fattigdom

Digitale teknologier driver lavindkomstlande fremad og er med til at løfte millioner ud af fattigdom. Det er budskabet fra den globale serieentreprenør, Iqbal Quadir, der besøger CBS som en del af ’Kapuscinski Development Lectures’.

18/11/2015

Digital
Foto: Shutterstock

Iqbal Quadir har videreudviklet idéen om at indføre mobiltelefoner i Bangladesh i starten af 1990’erne. Dette var et radikalt skift, da landdistrikterne manglede moderne infrastrukturer. Visionen blev lanceret gennem Grameenphone, som Iqbal Quadir er grundlægger af.

De digitale teknologier har fået Iqbal Quadir til at organisere og bygge kommercielle initiativer. Disse har haft stor succes i lavindkomstlande, hvor flere millioner er blevet løftet økonomisk. Foredraget vil derfor belyse spændende indsigter omkring disse initiativer, og Iqbal Quadir vil trække på førstehåndserfaringer.

Iqbal Quadir har siden 2005 arbejdet hos MIT, hvor han efterfølgende grundlagde the Legatum Center, som er et institut for udvikling og entreprenørskab. Her har han trænet MIT entreprenørstuderende i forfølgelsen af egne initiativer inden for lavindkomstlande.

Det vil være muligt at overvære foredraget, og dem, der ønsker at deltage, kan registrere sig ved at sende en mail til: skb.ikl@cbs.dk. Foredraget vil finde sted mandag den 23. november og er organiseret af ’Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse’ på CBS som en del af ’Kapuscinski Development Lectures’. Kapuscinski Development Lectures er opkaldt efter Ryszard Kapuscinski, der var en polsk journalist og forfatter, som har beskæftiget sig med udviklingslande.

Foredraget finder sted på Kilevej 14 A/B, 2000 Frederiksberg i lokale Ks.43 i tidsrummet 10.45-12.30. Efter foredraget står Iqbal Quadir til rådighed for interviews, interaktion med de studerende og fakultetet.

For flere oplysninger om Iqbal Quadir samt Kapuscinski Delvelopment Lectures, læs her.

For yderligere information kontakt Michael Wendelboe Hansen (lektor og centerleder for Centre For Business and Development Studies) på: mwh.ikl@cbs.dk eller tlf.: 3815 3146.

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017