CBS går med i nyt ligestillingsinitiativ fra FN

Flere kvinder skal have lederposter. Det er ambitionen for et nyt initativ fra UN Women og Boston Consulting Group, som rektor Per Holten-Andersen er blevet en del af.

13/06/2017


Gender roundtable


Der er fortsat alt for få kvindelige topledere i danske virksomheder. Blinde karriereveje, oversete ledelsesambitioner og mangel på reel fleksibilitet, så karriere og familieliv kan forenes, er nogle af de benspænd, kvinder oplever i dag. Konsekvensen er, at virksomheder går glip af en mangfoldig ledelse.

Det er indignationen, der har fået konsulentvirksomheden Boston Consulting Group (BCG) og FN-organisationen, UN Women’s nordiske kontor, til at tage initiativ til rundbordssamtaler om kønsdiversitet, Gender Diversity Roundtable. Det nye ligestillingsinitiativ samler 15 topchefer fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og samfundsorganisationer - heriblandt CBS’ rektor.

"Vi kender diagnosen, men nu er det tid til at finde kuren. Hos UN Women håber vi, at deltagerne i det nye Gender Diversity Roundtable både vil hente inspiration hos hinanden og sammen identificere konkrete initiativer, der de kommende år kan bane vejen for mange flere kvindelige ledere i Danmark”, siger Asger Ryhl, Nordic Director i UN Women.

Rektor Per Holten-Andersen er udover sit nye medlemskab også engageret som formand i et rådgivende inklusionsråd internt på CBS, the Council for Diversity and Inclusion, og har været med i en nu afsluttet ministeriel taskforce for flere kvinder i forskning. Han mener, at det er vigtigt at få alle talenter i spil – uanset køn:

”CBS kan ikke løse udfordringen alene. Det er et sektorproblem, der skal løses gennem handling fra virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner med fælles interesse i at gå efter alle talenter”, siger Per Holten-Andersen.

Læs mere om CBS’ Council for Diversity and Inclusion

I fællesskab skal medlemmerne af Gender Diversity Roundtable Denmark arbejde målrettet inden for hver af deres respektive sektorer for at fremme en større mangfoldighed i ledelsesteams. De skal agere både som tænketank, vidensdelingscenter og bannerførere for nye konkrete værktøjer, fremgår det af en pressemeddelse.


Læs hele pressemeddelelsen fra FN og BCG.

Besøg Gender Diversity Roundtables hjemmeside


Den 21. juni 2017 finder det første møde sted i FN-byen i København.

Medlemmerne af Gender Diversity Roundtable Denmark er:

Facilitatorer:

  • Mai-Britt Poulsen, CEO, The Boston Consulting Group Denmark
  • Asger Ryhl, Nordic Director, UN Women

 
Virksomheder:

  • Jais Valeur, CEO, Danish Crown
  • Thomas Thune Andersen, Chairman, Dong Energy
  • Malou Aamund, CEO, Google DK
  • Pernille Erenbjerg, CEO, TDC
  • Peder Holk Nielsen, CEO, Novozymes

 
Uddannelsesinstitutioner:

  • Per Holten-Andersen, rektor, CBS    
  • Henrik C. Wegener, rektor, KU
  • Hanne Leth Andersen, rektor, RUC
  • Anders Bjarklev, rektor, DTU
  • Anya Eskildsen, CEO, Niels Brock
     

Organisationer:

  • Morten M. Hansen, CEO, DIF
  • Charlotte Rønhof, underdirektør, DI
  • Kasper Sand Kjær, formand, DUF
  • Lars Werge Andersen, formand, Dansk Journalistforbund
  • Henriette Laursen, CEO, KVINFO


Læs om Gender Diversity Roundtable i Berlingske Tidende


For mere information kontakt:

The Boston Consulting Group
Matias Pollmann-Larsen, tel: +45 2275 3468, mail: Pollmann-Larsen.Matias@bcg.com


Eller journalist ved Copenhagen Business School:
Matilde Hørmand-Pallesen.

Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020