CBS - Copenhagen Pride 2017

CBS deltager i Copenhagen Pride 2017 under mottoet LOVE SUITS EVERYONE. Med dette budskab ønsker CBS at signalere, at kærlighed ingen grænser har og samtidigt leger man lidt med den stereotypiske forestilling om den lidt kedelige CBS’er i jakkesættet.

Lørdag, 19 august, 2017 - 11:00 to 23:45

I CBS’ del af paraden vil der være cykler, en truck med Mr. og Mrs. CBS i drag, en masse festklare deltagere og høj musik.

Alle kan deltage. Hvis du kommer i en hvid skjorte, får du et flot regnbueslips eller en regnbuebutterfly GRATIS. Hvis du er mere til ”casual saturday”, kan du få en t-shirt påtrykt med vores fine motto.

Pyntningen af CBS’ truck starter kl. 11.00. Dem, der kommer og hjælper med at pynte, får gratis sandwiches. Alle, der deltager i paraden, har fri bar med øl og sodavand hele dagen.

Hvis man ønsker at deltage, skal man komme SENEST KL. 12.30, så alle har tid til at klæde om. Pride-paraden starter fra Frederiksberg Rådhus k. 13.00.                                                                                                                             
 

Sidst opdateret: Communications // 02/09/2020