Forskningens Døgn: Kom til gå-hjem-seminar om de udfordringer, det danske uddannelsessystem står overfor

Hvordan præger konkurrencestaten det danske uddannelsessystem? Mød forfatteren til bogen 'Konkurrencestaten' Ove Kaj Pedersen og uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen (V) i en debat på CBS.

 
Fredag, 25 april, 2014 - 15:00 to 17:00

Skal uddannelser tilpasses arbejdsmarkedet? Bør færre unge have en lang videregående uddannelse? Hvad er kvalitet i uddannelser?

De spørgsmål florerede i den danske presse, da regeringens Kvalitetsudvalg fornyelig offentliggjorde de første anbefalinger til, hvordan kvaliteten af de videregående uddannelser sikres for fremtiden.

I en ny antologi Læring i konkurrencestaten: Kapløb eller bæredygtighed skriver professor ved CBS Ove Kaj Pedersen om den nuværende uddannelsespolitik som et produkt af den såkaldte ’konkurrencestat’.

Fredag den 25. april møder han Venstres uddannelses- og forskningsordfører Esben Lunde Andersen til en debat på eftermiddagsseminaret ’Uddannelse eller dannelse. Forskning og undervisning mellem to stole?’.

Slå vejen forbi Copenhagen Business School inden du går på weekend og bliv klogere på, hvad der skal til for at skabe bedre uddannelser.

Arrangementet er gratis og deltagere vil blive budt på vin og snacks. 

Tilmeld dig arrangementet her
 

Program:

  • Introduktion ved lektor Sine Nørholm Just
  • Professor i komparativ politisk økonomi Ove Kaj Pedersen præsenterer forskning om konkurrencestatens uddannelsespolitik
  • Venstrepolitiker Esben Lunde Larsen holder kort oplæg
  • Debat
    Vin og snacks

Tid og sted:
Fredag den 25. april fra klokken 15:00 til 17:00
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Lokale SP205 Nordea Auditoriet
 

Ove Kaj Pedersen er professor i komparativ politisk økonomi ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han har grundlagt Department of Business and Politics.

 

Venstres uddannelses- og forskningsordfører Esben Lunde Larsen er uddannet teolog. Ud over at være ph.d. i  N.F.S. Grundtvigs frihedstanker har han en postdoc om civilsamfund ved Aarhus Universitet indlejret på CBS’ Center for Civilsamfundsstudier.

 

Sted 
Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

SP205 Nordea Auditoriet

Sidst opdateret: Communications // 15/04/2014