Det sker på CBS i juli

I juli vil CBS få besøg af en masse sommerskoldestuderende. Den internationale sommerskole ISUP og CBS Executive afholder kurser for både universitetsstuderende og for medarbejdere i den offentlige og private sektor.

02/07/2015

det sker på cbs i juli

Fra Rio til Roskilde
Roskilde Festival er mere end bare musik, drikke og dansk sommer. CBS er nemlig igen i år til stede i form af ’Fra Rio til Roskilde’. På Roskilde Festival 2015 vil et hold forskere bl.a. teste, hvordan big data kan mindske toiletkører og madspil og et brusebad vil på forsøgbasis blive udstyret med genbrugsvand. Det langsigtede mål for indsatserne på Roskilde Festival er at afprøve en række nye løsningen inden for bæredygtighed, der på sigt kan bruges i bykontekster uden for festivalen.

Tid og sted:
28. juni – 4. juli
Roskilde Festival
http://www.riotilroskilde.dk/


Kvote 1 for bacheloransøgere
Den 5. juli klokken 12.00 sendte årets bacheloransøgere deres kvote 1 ansøgning gennem Den Koordinerede Tilmelding i håb om at blive optaget på drømmeuddannelsen. I år udbyder CBS 19 bacheloruddannelser.
Ansøgerne vil d. 30. juli få svar på, om de er kommet ind på en uddannelse.
Læs mere om bacheloruddannelserne

Tid:
Ansøgningsfrist: 5. juli, kl. 12.00.
Svar på ansøgning: 30. juli.
Læs mere om ansøgningsprocedurer og –trin


Sommerskole med et væld af nationaliteter, kurser og deltagere
Igen i år afholdes International Summer University Programme (ISUP) på CBS. ISUP er Danmarks længste og største sommeruniversitetsprogram med over 2000 deltagere fra over 50 forskellige destinationer. Fra 29. juni til 6. august ligger campus ikke øde hen, da danske og udenlandske studerende prøver kræfter med de over 50 kurser udbudt af CBS og med undervisning fra fremtrædende professorer.

Tid og sted:
29. juni - 6. august
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Læs mere om ISUP


CBS Executive Sommerskole (OBS: Finder sted i august)
Det er ikke kun universitetsstuderende, der kan få faglige udfordringer i løbet af sommersæsonen. Sensommeren byder nemlig på CBS Executive Sommerskole, hvor der for ledere og medarbejdere i både den private og offentlige sektor udbydes 21 kurser i løbet af august. På mindre end fem hverdage vil dine kompetencer blive udfordret og forbedret gennem læring fra de bedste undervisere.

Tid og sted:
10. august – 21. august
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Læs mere om Executive Sommerskole

Sidst opdateret: Communications // 17/12/2017