Her finder du en række podcasts, hvor LPF's forskere kort fortæller om aktuelle forskningsprojekter på instituttet. Som bruger har du mulighed for at abonnere på dette feed og modtager herefter automatisk lydfilerne i takt med udgivelsen på nettet. Vi vil i løbet af 2009 udgive nye podcasts ca. hver anden uge.
De enkelte podcasts er produceret af Marie Meier.
1931 er verdens mest interessante årstal, mener Historiker Per H. Hansen. Med 30'ernes depression kan der drages mange paralleller til den nuværende finanskrise. Over få måneder i 1931 ændredes verdenssituationen og folks opfattelse af økonomi blev for altid forandret. Per H. Hansen har fået adgang til arkiverne i Bank of International Settlements, den amerikanske, engelske og de skandinaviske centralbanker, og har gennem tusinder af dokumenter set, hvordan centralbankernes beslutningstagere desperat forsøger at forstå, hvad der sker i verden omkring dem. Et forsøg på at afværge krisen og den forestående depression, men det kunne måske have gået meget værre...
Lyt til: 30'ernes depression og den nuværende finanskrise
Lektor Betina W. Rennison behandler i sin forskning spørgsmålet om, hvordan vi taler om mangfoldighedsledelse, og hvordan dette kommunikative forhold indskriver sig i måden hvorpå mangfoldighedsledelse praktiseres. Hør hvordan mangfoldighedsledelse må være et spørgsmål om at blive begrebets eget mangfoldige indhold bevidst for at blive ledelse, der kan forholde sig refleksivt til sin egen praksis.
Lyt til: Mangfoldighedsledelsens potentiale
Lektor Anders Lacour kigger i sin forskning på kontroversielle sider af samfundets selvforståelse. Der stilles spørgsmål til, hvordan det politiske breder sig til stadig nye områder, hvor udfordringen ved at formulere en politik for det ikke-politiske beskrives. Hvordan skabes der eksempelvis et sprog for frivillige organisationer, som ikke udelukkende indordner sig under det offentliges diskurs?
Lyt til: Samfundets selvforståelse
Lege har optrådt i virksomheder i mange år, men har markant ændret karakter i løbet af årene. Niels Åkerstrøm forklarer, hvordan de sociale skabelsesspil i moderne virksomheder kan i mødekomme behovet for innovation, da legen ikke hænger fast i fortiden. legen kan rode op i virksomhedens vanemæssige beslutningsstruktur og åbner op, hvorfor den er interessant for virksomheder, der vil være omstillingsdygtige. Men legen er ikke bare sjov og løjer, den bliver også betragtet som en beslutningsproces, og det forpligter at lege med.
Lyt til: Legende magt
Hvilken rolle spiller staten i et funktionelt differentieret samfund, hvor systemer som økonomien og videnskaben etc. arbejder med egne succeskriterier. Ole Thyssen forklarer, hvordan statens rolle er at afbalancere og tæmme netop disse selvopretholdende og omsiggribende succesrationaler. Denne rolle er dog udfordret af statens territoriale afgrænsning i forhold til systemerne, der udgør en art verdenssamfund, da de arbejder på tværs af landegrænser. Interessant er det dog, pointerer Ole Thyssen, at det alligevel viser sig, at staten er intimt koblet til systemerne, som behov for- og krav fra disse.
Lyt til: Statens rolle og historie
Tillid og styringsteknologier
Typisk forstår man lederen som den styrende instans i organisationen. Mod denne forestilling gør Niels Thygesen opmærksom på, hvordan styringsteknologier som målstyring, værdistyring og økonomistyring sætter rammer for og styrer ledelsen. Styringsteknologierne skaber særlige former for ledelse og organisering. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan man kan forholde sig styrende til disse, og hvordan man aktiverer udviklingspotentiale uden at skulle skubbe på organisationen med styringsteknologier, der abonnerer på årsag-virknings-forestillinger. Her bliver tillid et interessant forskningstema.
The borders between economics and aesthetics seem to become more and more blurry as we witness how the need to experiment and experience in the post industrial economy takes the place of more plain consumption. Daniel Hjorth stresses the importance of reawakening the aesthetic human as he presents his research agenda on the politics of organizational creativity.
Lyt til: The Politics of Organisational Creativity
’Arbejdet’ er en nøgleinstitution i samfundet. Med arbejdsmiløjet og lovgivningen omkring dette som prisme kigger Kurt Jacobsen nærmere på udviklingen af værdier, menneskesyn og arbejdsforståelse i Danmark i løbet af de sidste 150 år. Hvad betyder opdagelsen af de ’psykiske arbejdsmiljø’, som ikke altid har været genstand for regulering? Og hvad har oprettelsen af Arbejdstilsynet som den første instans, der kan gribe direkte ind i virksomheders arbejdsmiljøforhold, betydet for arbejde og samfund?
Lyt til: Det danske arbejdsmiljøs historie
Når produktion og omsætning af ny viden sættes i centrum, får forskningslederen en central rolle i forhold til at sikre effektivitet i- og legitimitet af videnproduktionen. Maja Horst forklarer, hvordan forskningsledelsen som mellemled mellem organisation og omverden må forholde sig til at det politiske spørgsmål om, hvilken rolle forskningen skal spille i samfundet. Dette er et spørgsmål, der melder sig i en tid, hvor universitetsforskernes autoritet som videnproducenter er udfordret.
Lyt til: Forskningsledelse og -kommunikation
Entreprenøren er i dag blevet et helt centralt begreb I konceptualiseringen af økonomien, den enkelte og borgeren. Men kommer denne dette begreb fra og hvilket tankegodst trækker det på? Bent Meier Sørensen fortæller, hvordan der i entreprenøren kan spores en kristus-figur, der på trods af sekulariseringen giver kraft til den moderne fortælling om entreprenøren. Hør hvordan Stein Bagger overraskende nok, kan analyseres som en eksemplarisk case på dette (varighed: 11:46)
Lyt til: Den moderne entreprenør
Evaluering i folkeskolen kan betragtes som en ny form for kulturstyring I form af værdier og idealer. Justine Pors udlægger, hvordan de senere års evalueringskampagne præsenteres i let-spiselig konsensusform og mobiliserer idealer, som alle kan nikke anerkendende til. Men uden vi lægger mærke til det, får disse begreber og idealer deres eget liv og foranlediger særlige videnformer og fordobler sig selv, hvor noget ekskluderes og andet får prægnans (varighed: 10:45)
Lyt til: Evaluering i folkeskolen
Hvordan bruges fortællinger om fortiden I nutiden til at skabe identitet og brands? Vi skaber i dag vores identitet gennem vores forbrugsmønstrer og virksomheder er udfordret af tvang og trang til at skabe stærke brands. Mads Mordhorst forklarer, hvordan Arla på finurlig vis er fanget mellem en national identitet og globaliseringsnavigering. Men slående er det at branding i dag også finder sted på nationsplan, hvilket ikke er helt uproblematisk (varighed: 11:19).
Lyt til: Nation Branding
How are organisations able to detach from something that has been successful for them, and to get enough away from it to go for something completely different? Robert Austin pursues this question through a case study of Miles Davis as a great innovator. He additionally discusses how innovation might be a matter of challenging the habit of striving for better performance in the same direction. Innovation might spur from defeating habits and expectations (duration: 10:31 min.).
Lyt til: Learning from Expert Innovators
Når man udpeger talenter, så sker der det mærkværdige, at så findes der pludselig noget, som ikke er så talentfuldt. Hvad er det, og hvilken konsekvens har det? Hør Christine Mølgaard Cleemann fortælle om talentbegrebet i organisationer, og hvilke problemstillinger det skaber (varighed: 08:58 min.)
Lyt til: Hvad er talent?
Er vi i gang med at genopfinde den offentlige sektor, eller er vi i gang med at nedlægge den, eller er vi i gang med at skabe noget helt andet, end det som vi laver kontraktpolitik og holder skål-og-bål taler om. Hør Dorthe Pedersen diskutere New Public Management-begrebet (varighed: 09:59 min.)
Lyt til: New Public ManagementTilmeld dig vores Mailing List
Se videoklip med nuværende HA(fil.)-studerende der fortæller om studiet på CBS Open Days
Ny bog af Ole Bjerg om etik i det postmoderne samfund
Læs alle nyhederAktuelle opslåede stillinger