Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi
ISVs forskning fokuserer på de problemstillinger som knytter sig til danske virksomheders anvendelse af sprog i en globaliseret verden. Med afsæt i sprog-, tekst- og oversættelsesvidenskab stiller instituttets forskere skarpt på hvordan virksomhederne kan håndtere deres sprogprocesser professionelt. ISV står for uddannelsen af specialister i sprog, oversættelse, sprogpædagogik og sprogteknologi til virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner.
ISV bidrager aktivt til at skabe opmærksomhed om sprog og sproglige processers betydning for det danske erhvervslivet og det danske samfund generelt. ISVs forskere deltager derfor aktivt i den sprogpolitiske debat.
Seneste Nyt:
- Professor Anna Mauranen fra universitetet i Helsingfors er i foråret gæsteprofessor ved ISV. Anna Mauranen vil primært arbejde sammen med EMHED-gruppen om engelsk som akademisk lingua franca mens hun er her. Anna er på instituttet frem til sommer og har fået institutadresse i gæstekontoret 2Ø065 samt kan kontaktes via e-mail på ama.isv@cbs.dk
- Et af CBS' 'World Class Research Environments' har hjemme på ISV. Læs mere om 'The Translation Research Environment' ved projekleder Matthias Buch-Kromann her
.
- I oktober 2009 afholdtes et velbesøgt arrangement under initiativet Tysk Nu! ISV er repræsenteret i initiativets programgruppe ved Alex Klinge. Der foreligger allerede en lille bog/et hæfte med debatoplæg og input fra konferencen. Flere oplysninger om initiativet kan findes på dette link http://tysknu.ku.dk/
Konferencens programgruppe havde bl.a. onsdag den 21. oktober kronikken "Durch, für, gegen...hvad skete der lige med tysk?" i Dagbladet Politiken.
- Instituttet er blevet tilmeldt netværket ”Ja til Sprog”, hvis initiativgruppe bl.a. består af forfatter Thomas Harder og forskningspolitisk chef fra DI Charlotte Rønhof. Gruppen præsenterer deres bud på fem veje til et sprogligt stærkere Danmark:
Vi skal udforske det danske sprogs mangfoldighed
Vi skal være bedre til engelsk
Engelsk er en selvfølge, men langt fra nok
Tosproglighed er en ressource, som skal anerkendes
Interessen for sprog skal sprudle blandt børn og voksne
Du kan læse mere om netværket på netværkets hjemmeside
Birte Lundgreen, bl.iadh@cbs.dk, er kontaktperson på CBS og videresender informationer fra netværket. Du er velkommen til at rette henvendelse til hende med evt. spørgsmål
- ISV som primusmotor i projekt om kernefagligheden i sprogfagene i de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeriet har valgt at støtte ISV med 163.796 kr. til et udviklingsprojekt med titlen ”Fornyelse af kernefagligheden i fremmedsprogene i de gymnasiale uddannelser”. Projektet går ud på i samarbejde med KU og repræsentanter fra gymnasieverdenen at søge at kortlægge udfordringerne på gymnasieniveau og herefter at generere et idékatalog til indsatsområder, der kan give fremmedsprogene en ny kernefaglighed og som kan klargøre fremmedsprogenes anvendelsesmuligheder fx i tværfaglig problemløsning, informationskompetence og planlægning af karriere i et internationalt erhvervsliv. Der skal gennemføres to workshops i foråret 2010, en konference i september 2010 og følgearrangementer på gymnasier landet over i vinteren 2010-11.
- ISV har taget initiativ til en samlet CBS-ansøgning til SCKK (Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling) under deres initiativ ”Klædt på til Projektarbejde” med titlen ”Beredt til projekter. Udviklingen af projektarbejdsformer på CBS. ” I første omgang har Fællesadministrationens Projektorganisation modtaget 681.000 kr. til støtte til deres del af projektet, som vil involvere ISVs forskningsledelseskompetenceudviklingsforløb i mindre grad.
ISV er sammen med Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (KU) vært for en international forskningskonference om 'Approaches to the Lexicon'. En række førende forskere bliver inviteret til at fremlægge deres nyeste forskningsresultater inden for leksikalsk semantik, orddannelse, ordforrådstilegnelse og leksikografi, samt terminologi og ontologi. Konferencen finder sted d. 8-10 december 2010. Mere information om konferencen vil snarest blive gjort tilgængeligt.
- Peter Juhl Henrichsen er leder af et FKK støttet forskningsprojekt med titlen Automatic Speech Cue Reconstruction. Projektet har tilknyttet et ph.d. stipendiat, Projektet er støttet med 4,6 mill.
Dalgas Have 15
DK - 2000 Frederiksberg
Tlf.: +45 3815 3232
Fax: +45 3815 3845
Institutleder:
Alex Klinge
| Sekretariatsleder:
Enno Hofeldt
Sidst opdateret af Linda Støckel 02.03.2010