Forfatninger i kontekst
Projektet ”Forfatninger i kontekst – politisk, juridisk, historisk, kulturelt, sprogligt, socialt” er et tværfagligt projekt, som forener humanistiske og samfundsvidenskabelige synsvinkler på studiet af de europæiske forfatninger som historiske og aktuelle dokumenter. Denne interdisciplinære tilgang giver anledning til at se forfatninger ikke blot som juridiske dokumenter, men også i høj grad som tekster der er udtryk for givne historiske omstændigheder og for kulturelle, sproglige og sociale realiteter og idealer. Projektet omfatter principielt alle de europæiske staters forfatninger, som fortrinsvis studeres komparativt tematisk, dvs. ikke land for land, men ud fra tværgående tematikker som ’magtens deling’, ’opgør med fortiden’, ’grundrettigheder’, ’borgernes frihed over for statens enhed’, ’tilpasning til nye realiteter’, osv. Et meget vigtigt perspektiv er selvfølgelig bestræbelserne på at udforme en egentlig europæisk forfatning inden for EU, som både belyser og belyses af de enkelte europæiske forfatninger.
Projektet udføres gennem en serie månedlige møder med individuelle fremlæggelser, samt større arrangementer og publikationer. En første præsentation blev foretaget 31. oktober 2007: Forfatninger i kontekst. Paneldebat og -præsentation omkring temaet ”den europæiske forfatning og de europæiske forfatninger og deres politiske og historiske kontekst”, i anledning af CBS’ 90-årsdag. En fællespublikation med udgangspunkt heri er i støbeskeen.
TYPOlex
Sammenhængen mellem sprog, kognition og kultur har længe været erkendt, men er sjældent blevet studeret systematisk og i større omfang. TYPOlex-projektet studerer forskelle i tænkemåde og verdensopfattelse som de ytrer sig i politiske, økonomiske, kulturelle og juridiske sammenhænge. De afdækkede forskelle har dermed vidtrækkende kommunikative og samfundsmæssige konsekvenser.
Som navnet TYPOlex antyder, er projektets udgangspunkt og bærende idé studiet af de leksikalske forskelle af systematisk og strukturel art mellem (vest)europæiske sprog som lader sig typologisere. De germanske og de romanske sprog fordeler sig, hvad opbygningen af deres leksikon angår, på to typer, som vi kalder henholdsvis endocentriske og exocentriske sprog (se herom den vedføjede publikationsliste). Disse forskelle, som altså er forankrede i sprogenes leksikaliseringsmønstre, har en lang række syntaktiske og tekstuelle konsekvenser der manifesterer sig ved at ikke blot ordene i de to typer er forskelligt opbyggede, men sætninger og tekster er som en konsekvens heraf også skruet sammen efter forskellige principper i de to typer. I videre perspektiv er det altså disse forskelle der determinerer kognition, tænkemåde og verdensopfattelse.