Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse


Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse - i daglig tale kaldet CVL - driver erhvervsrettet anvendelsesorienteret forskning i tæt samspil og partnerskab med såvel private som offentlige virksomheder. CVL´s rolle er at fungere som "Erhvervslivets forskningscenter", dvs. at forskningstemaerne skabes ud fra de problemer, ideer og videnbehov, som aktuelt opleves som væsentlige i dansk ledelsespraksis. Centrets faglige profil er derfor bredt funderet i erhvervsøkonomiens og ledelsesteoriens problemområder og de dertil knyttede arbejdsmetoder, værktøjer og teknologier.

Ledelse: Centerdirektør, Augustinus Fond professor Preben Melander
Følg med i hvad der sker i netværket 'FORUM for offentlig ledelse og styring efter New Public Management'. Læs mere på: FORUM

Lille logo

NYHEDER

10 mio. kr. til forskning i offentlig ledelse

19.01.2010 Forskningsprojekt om fremtidens offentlige ledelse
Finansministeriet har bevilliget 10 mio. kr. til Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL) til et strategisk forskningsprogram om fremtidens lederskab i den offentlige sektor. Projektet er et konkret resultat af Kvalitetsreformens udviklingsarbejde.
Forskningsprogrammet skal afdække vilkårene for ledelse i den offentlige sektor samt give anvisninger på, hvilke vilkår og kompetencer offentlige ledere har brug for nu og i fremtiden. Forskningsprogrammet gennemføres i perioden 2010-2013.

Unikt samarbejde
Bevillingen er tildelt centret efter opslag og konkurrence. Forskningsresultaterne skal bl.a. formidles gennem ”FORUM for fremtidens offentlige ledelse og styring” i samarbejde med forskere, praktikere og beslutningstagere. - Det bliver et enestående tværfagligt samarbejde, og målet er at se på fremtidens lederskab i den offentlige sektor ved at undersøge seks forskellige delområder, siger projektleder Henrik Hjortdal. Til hvert delområde er knyttet en ph.d. stipendiat og et medforskerkollegium af forskere, rådgivere og erfarne ledere.

Udover Finansministeriets forskningsbevilling på 10 mio. kr. har CVL gennem partnerskaber og sponsorater skabt supplerende finansiering på 18 mio. kr. til brug for programmets delprojekter.
Genstanden for delprojekterne er følgende områder: Laboratorier som udviklingsstrategi, lederskabssyn- og lederudviklingsopfattelser i opbrud, strategi forankret med mening, motivation og magi, effekter af lederuddannelser, styreformer på institutionsniveau og overordnet styring i forhold til lokal organisering af produktion og innovation. De 6 projekter knyttes sammen gennem dialogen i et internationalt forskerpanel.
Forskningsprogrammet om ”Fremtidens offentlige lederskab” handler om skabelsen af meningsfulde styringsrelationer mellem politik og produktion. Programmets praktiske titel hedder ”Styring gennem lederskab – når politikervisioner, publikumsoplevelser, administratorroller, produktionsambitioner og professionskompetencer i samspil skal producere velfærd med værdi”.
FORUM for fremtidens offentlige styring og ledelse er et netværk til at animere debatten om fremtidens styring og ledelse efter New Public Management. FORUM er iværksat af Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse i samarbejde med en række ministerier, kommuner, regioner, Metropol, DJØF og FTF samt Ernst & Young og Deloitte.
Kontaktperson: projektleder Henrik Hjortdal tlf.: 2273 2663 eller centerdirektør Preben Melander, tlf.: 3815 2902. Forskningsprogrammet - ansøgningen

SENESTE UDGIVELSER


John S. Pedersen: Reformerne i den offentlige sektor

John S. Pedersen: Reformerne i den offentlige sektor - Skab 6 plusser! John S. Pedersen var oplægsholder på FORUM's møde den 18. november 2009 (Referat fra dette og andre FORUM-møder findes ved ovenstående link til FORUM og findes som pdf-fil under punktet Mødeaktiviteter). For yderligere informationer om bogen se: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757421358

Preben Melander: Det fortrængte offentlige lederskab

Preben Melander (red.): Det Fortrængte Offentlige Lederskab. Læs mere om bogen her: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757419078

Preben Melander: LEAN med LEDERSKAB

Preben Melander (red.): "LEAN MED LEDERSKAB" Bogen bygger på den nyeste internationale forskning i LEAN som innovationskoncept og ledelsesstrategi. Læs mere om bogen på DJØF Forlags hjemmeside: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757420475

________________________________________________________________________________________ CVL Copenhagen Business School / Handelshøjskolen
Howitzvej 11-13, 1. og 2. sal (indgang gennem porten og elevator til 2. sal)
2000 Frederiksberg
Tlf: 38 15 29 06
Fax: 38 15 29 95

Sidst opdateret af Ditte Marie Winther 23.08.2010