Forskningsprojekter

Empirisk Markedsøkonomi
Empirisk markedsøkonomi er læren om forretningsmæssige beslutninger med udgangspunkt i beslutningstagerens (mulige) viden om de eksterne markedsbetingelser, hvorved der fokuseres tværfagligt på indsamling af viden, informationer og data fra forskellige økonomiske aggregeringsniveauer og vertikale markeder. Herved ledes der frem til en situationsbetinget metodeopfattelse med henblik på at erhvervsmæssige beslutningstagere kan problemidentificere og problemløse.

Virtuel Læring
Virtuel læring er læren om drift og udvikling af problemstyret læring i lukkede intra- og extranets. Vores synsvinkel er at træning, forskning, udvikling, undervisning, konsulent- og projektarbejde i stigende omfang vil blive virtualiseret i intra- og extranet, og at denne proces bør involvere et tættere samarbejde mellem den akademiske sektor og erhvervslivet.
Baseret på praktiske erfaringer indsamlet siden 1997 er det vores opfattelse at empiriske analyser af markeder og virksomheder understøtter virtuel læring og de nødvendige kompetencer som knytter sig til virtuel læring. Dette skyldes, at virkeligheden bringes ind i det virtuelle læringsrum og forøger relevansen og dermed fremdriften i problemstyrede virtuelle læringsforløb. Vore erfaringer understreger dermed at effektiv virtuel læring er baseret på to samhørende kompetencer,

1) virtuel coachkompetence
2) markeds- og virksomhedsanalytisk kompetence




Sidst opdateret af Steen Diedrich 30.03.2009