Forskningprofil

International Center for Business and Politics forskning omhandler udviklinger i forholdet mellem virksomheder og politik. Al forskning, der gennemføres, er komparativ og har Danmark som en af flere cases.

Fokusområder for forskning er:

Forskningsstrategi

Centerets forskning sætter europæisering og globalisering i centrum. Der lægges vægt på betingelserne for nationale institutioners, internationale organisationers og forskellige virksomhedstypers deltagelse i udvikling af markeder. Der lægges også vægt på konsekvenserne heraf på national politisk kultur, nationale og europæiske politiske institutioner og på samspillet mellem virksomhed og politik.

Centeret prioriterer empirisk forskning med klare teoretiske mål – særligt udviklingen af institutionel teori vægtes højt.

Den faglige inspiration hentes fra samarbejde med forskningscentre i tre af verdens regioner – Nordamerika, Europa og Asien. Men også med repræsentanter fra erhvervsliv, offentlige organisationer, politiske institutioner og medier.

Forskningsorganisation

Centeret er organiseret med det formål at fremme internationalt forskningssamarbejde og udvikle internationalt orienterede – og globalt udbudte - uddannelser. Det er også organiseret med det formål at fremme samvirke mellem forskning og forskningsanvendelse. Til centeret er knyttet et større antal gæsteprofessorer, der repræsenterer den internationalt set bedste forskning. Desuden er knyttet adjungerede professorer fra erhvervsliv og politiske institutioner.


Sidst opdateret af Vicki Antosz 17.03.2009